![]()
Af Johnny Pedersen
Inspireret af Henrik Knudsens artikel omkring Ryder Cup og Thomas har jeg kigget lidt på kvalifikationen til Anderson Consulting World Championship of Golf 1997.
Turneringen, der har verdens største præmiesum på 24 mio. kr. med 6.5 mio. kr. til vinderen.
Jeg skrev det med vilje i kr. men i $ er det henholdsvis $3,65 mill. og $1 mill.Turneringen spilles som hulspil, og afvikles med indledende runder i de 4 regioner der deltager, Japan - USA - Europa - Resten af verden.
Klik her for at følge finalerne
Dato og spillesteder:
Japan 1.-2. Marts Golden Palm Country Club, Kagoshima, Japan Vinder: Hajime Meshiai USA 21.-22. April Reynolds Plantation/ Great Waters, Lake Oconee, Georgia Vinder: Davis Love lll Europa 19.-20. Maj Buckinghamshire Golf Club, Denham, England Vinder: Colin Montgomerie Resten af verden 28.-29. Juli Blackwolf Run/River Course, Kohler, Arizona Vinder: Ernie Els Finale 3.-4. Januar 1998 Grayhawk Golf Club, Scottsdale, Arizona Vinder: Colin Montgomerie
Se de enkelte matchresultater, under regions omtalerne lægere nede.Kriteriet for udtagelse til de enkelte regionsmatcher, er placeringen på verdensranglisten ved skæringsdatoen, d. 5. januar 1997.
De 7 højeste placerede fra hver region, er automatisk kvalificeret, og nr 8 udpeges af sponsoren på et wild card.Seedningen er igen ud fra placeringen på ranglisten, (højeste rangering seedes 1, wild card seedes 8). Der spilles efter vind eller forsvind princippet, over 18 huller. Seedet 1 møder seedet 8. seedet 2 mod 7 ect.
De indledende runder spilles over 2 dage. Fire matcher på første dag. semifinale om morgenen på andendagen, og finale om eftermiddagen.
Det er tredje gang at turneringen spilles.
I 95/96 vandt Barry Lane, Europa over David Frost, resten af verden.
I 96/97 vandt Greg Norman, resten af verden over Scott Hoch, USA.Herunder kan du se regionslisterne, som de er udtaget.
De 32 spillere der er udtaget, har tilsammen vundet 540 titler, inklusive 15 Majors.
Den samlede præmiesum de har indspillet beløber sig til over $ 50 Millioner.
Japan
Den japanske kvalifikation fandt sted, på Golden Palm Country Club, Kagoshima.
1. - 2. Marts
Seedet nr. Navn Nr. på verdensranglisten,
ved cutdato1. Shigeki Maruyama 54 2. Hidemichi Tanaka 75 3. Kazuhiko Hosokawa 97 4. Hisayuki Sasaki 100 5. Hajime Meshiai 116 6. Masahiro Kuramoto 118 7. Masanobu Kimura 127 8. Toru Suzuki 177
Hajime Meshiai vandt ved at besejre Kazuhiko Hosokawa 1-0, og er nu klar til finalen.
1. Runde Resultat 2.Runde Resultat Finale Resultat Maruyama/Suzuki Suzuki Sasaki/Meshiai Meshiai Suzuki/Meshiai Meshiai 3-1 Meshiai/Hosokawa Meshiai-1 up Tanaka/Kimura Tanaka Tanaka/Hosokawa Hosokawa 2-1 Hosokawa/Kuramoto Hosokawa
Hajime Meshiai vandt over sidste års japanske mester Hisayuki Sasaki i den indledende runde.
USA
Den amerikanske kvalifikation finder sted på Reynolds Plantation/ Great Waters, Lake Oconee, Georgia.
21. - 22. April
Seedet nr. Navn Nr. på verdensranglisten,
ved cutdato1. Tom Lehman 2 2. Fred Couples 5 3. Phil Mickelson 9 4. Davis Love III 8 5. Corey Pavin 10 6. Mark O'Meara 11 7. Steve Stricker 12 8. Scott Hoch Wild Card
1. Runde Resultat 2.Runde Resultat Finale Resultat Lehman/Hoch Lehman 2-1 Love/Pavin Love 5-3 Lehman/Love Love 3-2 Love/Mickelson Love 20. hul Couples/Stricker Couples 2-1 Couples/Mickelson Mickelson 1 up Mickelson/O'Meara Mickelson 3-2
Der var ingen overraskelser i første runde. Lehman fejrede sin nye topposition på verdensranglisten, med at besejre sidste års amerikanske champion Scot Hoch. Letteste sejr fik Davis Love III over Corey Pavin, der spredte kuglerne over hele banen.
I semifinalerne var Love suveræn. Mickelson lavede eagle på 18. hul for sejren. Han slog sit 2. slag op 6 tommer fra pinden på par 5 hullet, til en givet eagle.
I finalen var det Davis Love der lavede et superslag. På 20. hul et par 3 lagde han den op 60 cm. fra hullet, og afsluttede matchen med en birdie.
Europa
Den europæiske kvalifikation finder sted på Buckinghamshire Golf Club, Denham, England.
19. - 20. Maj.Nick Faldo var seedet 2er, men afslog invitationen.
Olazabal blev inviteret, og sagde ja.
Seedet nr. Navn Land Nr. på verdensranglisten,
ved cutdato1. Colin Montgomerie Skotland 3 2. Bernhard Langer Tyskland 16 3. Costantino Rocca Italien 24 4. Ian Woosnam Wales 27 5. Sam Torrance Skotland 37 6. Jesper Parnevik Sverige 36 7. Darren Clarke Nord Irland 61 8. Jose Maria Olazabal Spanien Wild Card
1. Runde Resultat 2.Runde Resultat Finale Resultat Montgomerie/Olazabal Montgomerie 2-1 Woosnam/Torrance Torrance 4-3 Montgomeri/Torrance Montgomerie 6-4 Montgomerie/Rocca Montgomerie 5-4 Langer/Clarke Clarke 2-1 Clarke/Rocca Rocca 19.hul Rocca/Parnevik Rocca 20. hul
1. runde
Det var imødeset med spænding, hvordan en Montgomerie ville klare sig mod det varmeste navn i europæisk golf Olazabal. Skottens lange spil var klasser over spanierens, og havde han puttet bedre var sejren kommet før.
Darren Clarke overraskede ved at besejre en ellers formstærk Langer, men ireren var i sine amatørdage kendt som en god hulspiller.
Sam Torrance der vandt den europæiske kvalifikation sidste år, lammetævede Ian Woosnam, og som Sam spøgte "jeg er nødt til at tjene nogle penge inden min lange putter bliver forbudt". (rygterne svirrer om at de lange puttere forbydes inden længe)
Den mest dramatiske dyst stod mellem Rocca og Parnevik. Rocca var tre op efter 10, og to op med to tilbage, alligevel måtte de ud på ekstrahuller, og først da Parnevik slog i søen på det 20. hul lykkedes det italieneren at vinde.
semifinaler
Colin Montgomerie fik i den grad hævnet nederlaget til Torrance i sidste års finale, 6-4 taler sit tydelige sprog.
Rocca startede ud i morgenregnen med at komme 3 ned efter 4 huller, men den italienske fighter kom tilbage og vandt igen efter "overarbejde"
finalen
Montgomerie spillede igen sin modstander ud af banen. Han havde fået en ny putter bragt i går som han havde trænet med på sit gulvtæppe, og i morges mødte han et par timer før som han tilbragte på puttinggreen, det gav åbenbart bonus.
Resten af verden
Resten af verden spiller kvalifikation på Blackwolf Run/River Course, Kohler, Arizona.
28. - 29. Juli
Seedet nr. Navn Land Nr. på verdensranglisten,
ved cutdato1. Greg Norman Australien 1 2. Ernie Els Syd Afrika 4 3. Nick Price Zimbabwe 13 4. Steve Elkington Australien 15 5. Mark McNulty Zimbabwe 18 6. Vijay Singh Fiji 20 7. Frank Nobilo New Zealand 31 8. Robert Allenby Australien Wild Card
1. Runde Resultat 2.Runde Resultat Finale Resultat Norman/Allenby Norman 2-0 Elkington/McNulty Elkington 1-0 Norman/Elkington Elkington 2-1 Els/Elkington Els 2 up Els/Nobilo Els 1-0 Els/Price Els 3-2 Price/Singh Price 1-0
1. runde
Det blev til lutter favoritsejre i første runde.
Det var meget svæingelser der blev spillet under, med kraftig vind der blæste ned gennem dalen, som fik den til at "køre rundt".
Derfor var det måske heller ikke "verdensklassegolf" der blev vist, men alle fire matcher var spændende, og gik helt til 18. hul.
Det internationale felt er absolut det stæste af de fire regioner, og de fire der spiller semifinaler er hø verdensranglisten: Els nr. 2 - Norman nr. 3 - Price nr. 5 - Elkington nr. 7.
semifinaler
Greg Norman kommer ikke til at forsvare titlen, hans landsmand Steve Elkington kunne uden at være rigtig presset af Norman hive sejren hjem med 2-1.
På trods af sit store nederlag, roste Nick Price banen og naturen, men han mente at greens er lidt for kuperet, og når der skal være U. S. Open for damer næste år får de svært ved at finde 4 forskellige pindplaceringer.
finalen
Det blev ikke uventet Ernie Els der vandt retten til at repræsentere "Resten af Verden" i finalen ved årsskiftet.
Els førte med tre up ved turnen, og selv om Elkington lavede et par birdies ind, var det for sent.
Den første modstander Ernie Els får i finalen, bliver Colin Montgomerie, de to har jo næsten spillet en form for hulspil i de seneste U.S. Open, med snævre sejre til Els, så der er noget at glæde sig til.
Finaler
Grayhawk Golf Club, Scottsdale, Arizona.
3. - 4. januar 1998Så er vi nået til finalen i årets længste, og samtidig den rigeste turnering. Vi kan se frem til en spændende weekend.
Den Tom Fazio designede bane, der måler 6500 meter, favoriserer "longhittere", og både Davis Love og Meshiai, der har tilnavnet "Kong" netop på grund af sin længde, kan flytte bolden. De to mødes i den ene semifinale, hvor Davis Love III er lille favorit i sit hjemland.I den anden semifinale mødes Ernie Els og Colin Montgomerie, heller ikke de to er bange for at slå til den, og det virker som den mest åbne af semifinalerne. Ernie Els der har vist sit mand til mand potentiale, ved at vinde Toyota World Matchplay tre gange i træk, og "Monty" der for femte gang i træk topper den europæiske rangliste.
Semifinale Resultat Finale Resultat Els/Montgomerie Montgomerie 3 og 2 Love/Meshiai Love 1 up Love/Montgomerie Montgomerie 2 up
Semifinaler
Colin Montgomerie fik en god start på det nye år, da han med solid putting vandt sin semifinale over en "juleslap" Ernie Els.
"Monty" havde teten hele vejen, efter han bragte sig foran på tredje hul.
Ernie Els troede på det da han vandt 15. hul, og med kun én nede lagde bedst ud på 16. hul, et kort par tre hul. Men "Monty" holede sit 10 meter lange birdieput, og så brændte Ernie Els sit 3 meters birdieforsøg, og tabte dermed hullet og matchen.
Els måtte ydermere lide den tort at blive spiddet på en Cholla kaktus, så det samaritterhold der altid kører rundt på denne ørkenbane, måtte operere tre pigge ud af sydafrikaneren.Den anden semifinale blev mere spændende end ventet, da den lille japaner Meshiai, overrumplede Davis Love III, og hurtigt kom to up.
Der gik dog ikke panik i amerikaneren, og med stabil golf, kunne han langsomt spise japanerens forspring da denne begyndte at sprede sine drives rundt i den omkransende ørken. Pludselig var Davis Love foran, men Meshiai overraskede alle da han vandt 17. hul, og dermed måtte de ud på 18. hul, med stillingen all square. attende hul, et knap 500ter langt par fem hul, kunne begge spillere efter to gode drives nå i to, men japaneren godt pumpet med adrenalin, sendte sit 5jern ti meter over green. Love kunne nøjes med et 7jern, og med stor præcision ramte han flaget, og bolden rullede ti meter tilbage. Derefter var Meshiai nødt til at satse, men han duffede på bedste "Rocca" maner sit chip, og Davis Love kunne derefter toputte til sejren.Finalen spilles over 36 huller, mens kampen om tredjepladsen, kan nøjes med 18 huller.
Finaler
Det blev Colin Montgomerie der løb med de cirka 7 millioner kroner, der var udsat til vinderen af Andersen World Cup.
De første 18 huller blev meget lige, og skotten var en op inden frokost. Den førin udlignede davis Love III på 22. hul til all square, inden "Monty" satte turboen til, og igen ved hjælp af sin puttet øgede føringen. Det så sort ud for amerikaneren da "Monty" kom 4 up med 4 at spille, men Davis Love viste stor kampvilje alt imens "Monty" viste os andre dødelige at selv top proffesionelle kan få "gummiarm". De næste tre huller vandt Love, og kunne dermed square matchen ved at vinde sidste hul, et næsten 500 m. langt par fem hul. Men nu viste "Monty" klassen igen, og med et superslag fra 200 m. lagde han den 3 meter fra pinden. Davis Love III som hele dagen havde drivet "Monty" ud, havde nu hele presset på sig, og et alt for langt approach slag resulterede i et langt misset put, og Love rakte hånden frem til overgivelse vel vidende at "Monty" havde to put for sejren. Det er nu anden gang i træk at Colin Montgomerie vinder i USA (World Cup) og det giver måske så meget selvtillid at han kan snuppe sin første Major i 1998, det var i alle tilfælde en god måde at starte det nye år på.Kampen om tredjepladsen blev uden de store sværdslag vundet af Ernie Els med 4 og 3.
Copyright © 1997, Golf Online Danmark, All rights reserved.