Softspikes - ja eller nej?
Spørgsmål:Til Jørgen Mizander
Undertegnede har spillet golf i snart fyrre år. Er nu pensioneret og har derfor sammen med en god ven tid og mulighed for at rejse lidt omkring og spille fremmede og interessante baner. Vi har naturligvis været i både Spanien, Portugal, Frankrig og Irland, men desuden en hel del i Sverige, der kan byde på mange gode golfbaner.
Mit spørgsmål er: Hvad er din mening - for eller imod softspikes?
Vore erfaringer er meget blandede. Overvejende er det vel sådan, at der er påbud om softspikes på såkaldte gode og kendte baner, men det gælder langtfra altid. Klubberne er åbenbart i tvivl. Vi har også oplevet baner, der ikke har været af 1. klasse, men her har der alligevel været påbud om softspikes.
I min egen klub har vi overvejet, men bestyrelsen og baneudvalg vil vente og se tiden an. Hvad er din helt ærlige mening.
E. Bruhn, handicap 16.
Svar:Min helt ærlige mening, altså uden diplomatiske frynser, er, at softspikes om nogle år vil vise sig at være en af golfsportens største hvide elefanter.
Desuden er min ærlige mening, at softspikes i mange situationen er sundhedsfarlige. Når antallet af ankel, knæ og eventuelle hofteskader har nået et vis niveau, så vil danske golfere begynde at råbe vagt i gevær, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi om fem-seks år er fri for debatten om påtvunget softspikes. Om fem-seks år vil vi nemlig bære fodtøj efter forholdene!
Lad mig med det samme sige, at jeg ikke har det mindste imod softspikes. Af mine fem par golfsko er to par udstyret med softspikes. Og dem bær jeg med glæde. Når forholdene er til det! Og det vil reelt sige, når vejret er tørt og banen tilsvarende. Jeg kunne ikke drømme om at spille en golfrunde i regn eller fedtet føre iført softspikes. Af den simple grund - softspikes giver ikke det greb eller holdepunkt i underlaget som metalspikes gør. Og jeg er ikke kommet ud på en golfbane for at fremvise vingeskudte piruetter eller for at forvride en ankel. Jeg afser tid til golf for at slappe af, udfordre mig selv, nyde naturen, den friske luft og forsøge at vinde over mine medspillere etc. - Ikke for at gå rundt med en frygt for, at jeg kommer derfra på krykker eller i rullestol. So einfach ist es.
Mere lødigt kan jeg tilføje, at debatten omkring softspikes har interesseret mig fra den allerførste begyndelse. Ganske enkelt fordi jeg har forholdsvis små fødder (str. 41) og altså ikke har jordkontakt på en violinkasse eller har aldrig lighedspunkter med Michael Jordan. Når det regner har jeg svært nok ved at stå fast, som det er med metal.
Af den grund har jeg læst i snesvis af hel og halvvidenskabelige artikler om bane/greenstandard contra metalspikes. Dertil kommer, at jeg lige er kommet hjem fra en stor konference i Portugal, hvor softspikes også var på tapetet. Alt i alt vil jeg mene, at debatten kan koges ned til følgende hovedpunkter:
- Hvis golfspillere på greenen opfører sig som landmanden under forårsharvningen, ja så har vi et problem. Så vil metalspikes rive græstæppet op.
- Hvis golfspillerne derimod udviser sund fornuft, løfter fødderne, tager hensyn til banen, sig selv og andre golfere, så har vi ikke noget, i hvert fald ikke noget større problem.
Der er to indlæg, der er helt tydelige i debatten, nemlig
- påstanden fra nogle baneudvalg om, at greens bliver meget bedre, højere standard, mere jævne og der bliver bedre rul på bolden, hvis vi benytter softspikes.
Desuden
- greens bliver lettere at vedligeholde, altså opnå høj standard, ved anvendelse af softspikes.
I den forbindelse skal det siges, at det er ikke hullerne (af metalspikes) der skaber problemer. Tværtimod har de fleste greens kun godt af, at der kommer luft til rødderne.
Jeg tror, jeg har talt med 20-25 baneeksperter, greenkeepere og banearkitekter i både indland og udland, og mindst 50 procent får fjerne øjne, når de med hånden på hjertet skal sværge på - modargumentationen. Nemlig at vi også får ultra perfekte greens, hvis vi kun færdes på banen i softspikes. Ingen vil stille garantier. De fremstammer noget om, at chancerne vil være større.
Muligvis rigtigt, men hvem betaler for denne chance. Golferen naturligvis, alle dem der kommer til skade!
I Portugal havde jeg mulighed for at tale med Butch Harmon, selveste Tiger Woods træner. Han har lige åbnet et nyt træningscenter i Vilamoura. Mr. Harmon rystede mildt på hovedet, og antydede - som en ny vinkel på sagen - om det mon ikke var skoindustrien, der havde været på lobbyarbejde, men det har jeg lovet ikke at citere ham for. Harmon er i øvrigt meget afslappet, uhøjtidelig og utrolig sympatisk og fantastisk let at begribe i sin instruktion. Kort fortalt, Tiger Woods distance-hemmelighed er hans hurtige hofterotation ind i bolden.
Så vidt en verdensberømt coach, hvad f.eks. med de internationale herre-proer?
Meget enkelt, de kunne aldrig drømme om at skifte til softspikes, og slet ikke, hvis føret ikke er knastørt. Og her taler vi om golfere, der har en superb balance og teknik. Når de, der kan slå et drive på 220 meter på et ben og med bind for øjnene, mener, at softspikes ikke er sagen, hvorfor skal vi andre, der lider af for tidlig eller sen vægtoverføring, slag fra toppen, for langsomme hofter osv., så tro på, at de bløde spikes netop er sagen for os?
Jamen, proerne vil have metalspikes, fordi de slår så hårdt og så voldsomt ind mod en solid venstre side og venstre fod! Ikke korrekt. De fleste proerne har i virkeligheden - i begyndelsen af nedsvinget - et langsommere tempo end de fleste amatører. Det er først til allersidst, når vægten er solidt plantet på venstrefoden, at hænder og håndled sætter turboen på. Et godt eksempel desuden nostalgisk på, at proer har timing og balance, og som sådan ikke behøver metalspikes, er vor egen Svennerik (Hansen) i dag en festlig og farverig greenkeeper i Ebeltoft. Svennerik var i sin ungdom et af de største boldtalenter, dansk golf har fostret. Med en driver såvel som med de korte jern. Svennerik med et kort, rapt og kompakt swing spillede i hele sine karriere altid iført gummisko, han brød sig ikke om golfsko. Svennerik er beviset på, at proerne har teknik, så de ikke behøver metalspikes, men alligevel bruger alle, så godt som, sko med hårde spikes. Er det ikke tankevækkende?
Dameproerne da? Ja her har man faktisk gjort et forsøg, med softspikes, men det blev ved forsøget, damerne meldte fra. Forklaringen er interessant. Den er todelt. Dels mente damerne ikke, at de havde ordentligt fæste, dels protesterede de damer, der startede sent, over meget ujævne og bulede greens, skabt af softspikes! F.eks. Laura Davies var aldeles rasende.
Debatten bliver yderligere interessant, nu det menes, at de nye "Spider-softspikes" bliver mode og svaret på nonnens bøn om fodfæste. Spider-softspikes er netop konstrueret for at give bedre fodfæste. De otte fingre eller ben skubbes udad, når foden sættes ned. Nu er der bare sådan med spiders, dem har dametouren allerede forbudt - pga. af skader på greenen, og dårligt putteunderlag!
Konklusion:
Jeg tror, det bliver helt normalt, at vi danske golfspillere, der må leve med skiftende vejr, at vi har to par sko. Softspikes og et par med metalspikes. Når vejret er til de bløde, ja så vil vi iføre os sko med softspikes. Er det vådt eller fedtet, så spiller vi med metalspikes. De klubber, der kategorisk påbyder softspikes, de vil mærke fadæsen ved medlemsfrafald og manglende greenfeeindtægter.
Og så lige to afsluttende kommentarer. Uanset vejr, så kan man ikke stå fast og slå et ordentligt bunkerslag iført softspikes. Jeg kan i hvert fald ikke.
Jeg hørte i sommer følgende bemærkning: Hvorfor jeg spiller med softspikes. Fordi så kan jeg gå direkte i baren og få den kolde øl, som jeg har længtes efter siden 14-15 hul!
De bedste golfønsker
Jørgen Mizander
mizander@golfonline.dk
Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.