Det ny World Ranking system



Golf Online har tidligere i artikler behandlet dette emne. Nu foreligger imidlertid den (næsten) endelige tekst til ændringerne pr. 1. januar 2000. Derfor en opsummering af de nye regler samt en resummering af gældende regler til støtte for det omfattende beregningsskema. Det er meningen artiklen også kan bruges som diskussionsoplæg.

af Mogens Nielsen

Følgende tours tæller med ved opgørelsen af listen, der offentliggøres hver mandag:

US PGA Tour (USPGA)
PGA European Tour (EPGA)
South African PGA Tour
Asian PGA Tour (nyt fra 2000)
Japan PGA Tour
Australasian PGA Tour
Canadian PGA Tour (nyt fra 2000)
Buy.Com tour - tidligere Nike Tour - (USA, nyt fra 2000)
Challenge Tour (Europa, nyt fra 2000)
Sergio Garcia vil spille mere i USA.
© Jonathan Ferrey/ALLSPORT
Det er fortsat - jvf. skemaet - kun spillere fra top 100 på WR og hjemmetourens top-30, der tæller med i opgørelsen af den aktuelle turnerings pointsfastsættelse.
Europatourens turneringer kan i forhold til sidste år risikere at blive rated lidt ned, idet flere af de spillere, der skulle supplere med hjemmetourpoints, har valgt at spille mere i USA. Dette gælder specielt Sergio Garcia, Ernie Els og Poul Lawrie, der alle sluttede højt på Order of Merit i 1999. Men andre får jo så del i kagen til gengæld.

De enkelte tour rates dog med et minimum antal af points, uanset feltets styrke.
Grundlaget herfor er bestyrelsen vurdering af de enkelte tours styrke. Denne er for 2000 fastlagt således (alle points er opgivet brutto - ligeledes i skemaet - og derfor ikke skal dobles op):

Asian, Canadian, Buy.com og Challenge tours: Minimum 6 points til vinder og 1,2 points til nr. 6 og delt.

South African PGA Tour: Minimum 12 til vinder og 1.2 til nr. 14 og delt.

Australasian og Japan tours: Minimum 16 til vinder og 1,2 til nr. 19 og delt.

US PGA og European tours: Minimum 24 til vinder og 1,2 til nr. 27 og delt.

Følgende turneringer har særstatus og derved en højere minimumstildeling:
Åbne japanske, åbne australske, samt det åbne sydafrikanske mesterskab: Minimum 32 til vinder og 1,22 til nr. 37 og delt.

Volvo PGA Championship: Minimum 64 til vinder og 1,22 til nr. 56 og delt.

Players Championships: Minimum 80 til vinder og 1,20 til nr. 60 og delt.

Majors: Minimum 100 til vinder og 1,50 til nr. 65 samt alle der klarer cuttet og gennemfører finalerunderne.
(Der kan påregnes yderligere ændringer til Majors og muligvis en særstatus til WGC-turneringer, men der foreligger ikke noget endnu).

De væsentligste ændringer: Hvilken betydning får ændringerne i forhold til det eksisterende system?

Tja, det er nok et godt spørgsmål. Jeg har simuleret 10 tilfældigt udvalgte turneringer ind i et regneark efter før/efter metoden. I intet tilfælde rykkede en top-30 spiller mere end en enkelt placering i forskel. Længere nede på listen, hvor det ikke er Tiger Woodske forskelle, men hundrededele der er mellem de enkelte spillere er forskydningerne noget større. Man kunne således måle op til 15 placeringer i forskel i intervallet top-150 til 200.

Steen Tinning - næste dansker i top-200?
© Paul Severn/ALLSPORT
Men ingen tvivl om man har følt, der skulle justeres på systemet - specielt nu, hvor listen i højere grad vil ligge til grund for deltagelse i en del store turneringer - og vel også for man kan sige, man har imødekommet noget af den megen kritik der har været.

Som nævnt er en af ændringerne, at mange flere spillere i den enkelte turnering får points. Umiddelbart kunne man så tro, det eksempelvis ville gavne 3-4 af de danskere, der ofte har manglet nogle enkelte placeringer i at få points. Men flere modstanderne end tidligere får altså også points, så det rykker næppe de indbyrdes forhold i væsentlig grad. Dog vil en spiller som Steen Tinning, der ligger lige uden for top-200 hurtigere kunne få de manglende points og dermed blive den 2 dansker på listen.

Men alt i alt, det virker som om, der er lidt af H. C. Andersens berømte eventyr i det. De nye klæder er også her lidt svære at få øje på.
Men dog positivt set med europæiske øjne, at man har tilgodeset Challengetouren.

Ellers er det mest positive i mine øjne, at points forældes hurtigere. Det gør alt andet lige, at listen bliver lidt mere tidssvarende.

Uanset ændringer og kritik af systemet før og nu, vil jeg vove den påstand - efter at have gennemgået andre sportsgrenes systemer - at det her anvendte system næppe overgås mange andre steder - uden hermed at påstå det er perfekt. Det skulle lige være ratingtallet i skak, der er ligeså anvendeligt.

2 ting kan ændringerne dog ikke rigtigt gøre noget ved: Det er stadig i USA, de store points ligger - med den selvforstærkende effekt, det nu engang har. Det har næppe heller været hensigten at ændre dette forhold særligt.

Tiger Woods - har sin helt egen rangliste!!!
© www.golfonline.dk

Endelig er Tiger Woods, hvis forspring til nr. 2 - David Duval, svarer til 4 Majors uanset tilstedeværelsen af Sergio Garcia, Aaron Baddeley og andre stjerneskud stadig i sin egen division.

Ellers er der afskrækkende eksempler nok på dårligere systemer. De lidt ældre husker nok, Sverige efter 2. pladsen i fodbold-VM på hjemmebane i 1958, blev seedet alene af samme grund ved de følgende 4 kvalifikationsspil/slutrunder. Dette uanset, nogle af spillerne, der havde opnået resultatet næsten var blevet pensionister i mellemtiden.

Golf Online vil med ordene: Det er nok ikke så ringe endda, ønske læserne god fornøjelse med pointsskema m.v. - det er ikke så svært, hvis man lige bruger en times tid på det - og så ellers håbe på et nyt stort dansk golfår.

Klik her for det komplette pointskema

Læs også: Sådan udregnes WR-point



Copyright © 2000, Golf Online Danmark, All rights reserved.