Den seneste ændring i verdensranglistesystemet og betydningen heraf
5. september 2001 Da man i 1999 besluttede at lave radikale ændringer i verdensranglistesystemet, vedtog man at den rullende 2 års periode skulle fortsætte, men i stedet for forældelse af 50% af de indvunde points over en 2 års periode - halvdelen et år efter indtjeningen og den anden halvdel 2 år efter indtjeningen, skulle system ændres til at forælde points med en ottendedel over 8 kvartaler i samme 2 års periode.
Beslutningen blev dog udsat til ikrafttrædelse 3. september i år og derfor ser vi netop i denne uge en del forskydninger. Formålet var at skabe større aktualitet, de senest opnåede resultater skulle veje tungere end de tidlige i perioden, så listen i højere grad er tidssvarende og udtrykker, om spilleren netop nu er på toppen.
Derfor ser vi bla. andet, at spillere som Thomas Bjørn og Lee Westwood faldt tilbage, mens en spiller som Søren Hansen gik frem og at spillernes gennemsnit generelt er faldet væsentligt.
Når Thomas og Lee mistede nogle pladser er det netop fordi, de samlede en masse points i 2000, som de ikke rigtigt har kunne leve op til i 2001. Da points fra 2000 hidtil kun var halveret, er flere af dem nu oppe og være reduceret med 5/8 eller 6/8.
Omvendt kommer det en spiller som Søren Hansen til gode. Hans points ligger i "nyere" tid for det meste og den yderligere reduktion af points tilbage fra september 1999 og frem har ikke haft nogen betydning, da han stort set ingen havde.
Altså har man her opnået, hvad man ville: Verdensranglisten udtrykker i noget højere grad end tidligere den egentlige dagsform.
Samtidig betyder det, at de ugentlige spring på listen vil blive mere markante, både i opadgående- og nedadgående retning. En anden ændring, der ikke er uvæsentlig er, at man hidtil som minimum blev noteret for 40 turneringer over en toårig periode, dog mindst 20 turneringer pr. år. Det er stadig 40 turneringer over en toårig periode, men nu totalt.
Det betyder, at en spiller der f. eks. i 2000 spillede 30 turneringer og efter 10 turneringer i 2001 løber ind i en skade fik sine points divideret med 50 turneringer. (30 for 2000 og 20 for 2001).
Nu skal den pågældende spillers points kun divideres med 40, hvorefter hans gennemsnit ikke falder så hurtigt. Man tilgodeser altså på den måde skadede spillere, men også spillere, der vinder meget store turneringer og året efter ikke er i stand til at forsvare dem med rimeligt held. Aftrapningen sker blødere end hidtil.Helt konkret vil det sige at man tager en spiller og går hans turneringer igennem for de sidste 104 uger, hvilket er lig med 8 perioder af 13 uger. Den ældste periode vil i dag være nedtrappet med 7/8 af de indvundne points, den næste med 6/8 og så fremdeles. Den seneste hele 13-ugers periode vil altså have en værdi på 7/8 af de indvunde points - aftrapning kun 1/8 - og de seneste uger er der ikke aftrappet i. En turnering aftrappes første gang med 1/8, 13 uger efter den er spillet.
Omlægningen er retfærdig, man lever ikke lige så længe på "gamle resultater". Styringsmæssigt er det dog væsentlig mere besværligt, specielt for dem der vil holde øje med alle spillere. Man skal huske, uanset hvilket beregninsprogram man vil sætte op, at der hver for hver eneste uge skal ske en forskydning. Den yngste uge i hver 13 ugers periode bliver i den efterfølgende uge ændret til 1/8 mere i aftrapningsbrøk.
Vi vil snarest vende tilbage med helt konkrete beregningseksempler på systemet.
Skrevet af Mogens Nielsen
Tilbage til nyhederne
Copyright © 2001, Golf Online Danmark, All rights reserved.