Amerikaner scorer den første 58'er
18. september 2001 Den amerikanske golfspiller Jason Bohn glemmer aldrig sin sidste runde i Bayer Championship, en afdeling af den canadiske PGA Tour. Bohn kom banen rundt i fantastiske 58 slag, og så tillod han sig endda at lave en bogey på runden og misse et birdieput på hul 18.
Det blev til ti birdies, to eagles og en bogey (og fem par) på par 71-banen Huron Oaks GC i Ontario, i alt 13 under par for dagen. Oven i købet var det nok til at vinde turneringen med en samlet score på 24 under par.
Jason Bohns 58er er den laveste registrerede score nogensinde i en PGA turnering. Den tidligere rekord på 59 slag blev sat af David Duval (1999), Chip Beck (1991) og Al Geiberger (1977).
- Det var vildt, det var tosset. Og da jeg for alvor var på vej mod den lave score blev jeg faktisk nervøs, men heldigvis var min caddie Bill Spencer god til at berolige mig. Men jeg må indrømme, at jeg også havde heldet med mig, sagde Jason Bohn efter sin superpræstation.
Jason Bohns runde:
Skrevet af Michael Lermark
- (par 4): birdie
- (par 4): birdie
- (par 3): birdie
- (par 5): eagle
- (par 3): birdie
- (par 4): birdie
- (par 5): eagle
- (par 3): bogey
- (par 4): birdie
- (par 4): birdie
- (par 3): par
- (par 4): par
- (par 4): birdie
- (par 4): par
- (par 4): par
- (par 4): birdie
- (par 3): birdie
- (par 5): par
Tilbage til nyhederne
Copyright © 2001, Golf Online Danmark, All rights reserved.