Golfspillets mester giver syn for sagn i sin nye bog


6. november 2001

Det er ikke for ingenting det amerikanske golffænomen, Tiger Woods, behersker alle golfspillets finesser, skriver han i sin nye bog: `Sådan spiller jeg golf'. Svaret er nemlig: Træning, træning, træning, parret med tålmodighed! Men - så åbner han til gengæld også op for posen med sine hemmeligheder

Af forlagsredaktør Frederik Lynge

I den stort anlagte, til dels selvbiografiske, bog til alle verdens golfentusiaster - novice som elitespiller - giver Tiger Woods nyttige tips og råd og de mere generelle, spiltekniske omdrejningspunkter af Verdens Bedste Spil uegennyttigt videre. Bogen er fyldt til randen med fantastiske farvefotos af mesteren i både de uforglemmelige mesterskabssituationer og ved de mange trin-for-trin anvisninger.

Tiger Woods går ikke - som man måske ellers tror - i gang ude ved starten til det første hul. Nej, det er green'en, som 1. lektion starter fra, og ergo puttet. Filosofien bag det er, at det dels var dér, Woods selv begyndte sine golflektioner, og dels, at han - som sin far - synes, at man burde starte med det letteste: Fra det mindste sving til det største!

Siden udvides lektionerne. For eksempel får du grundige indføringer i, hvordan du håndterer og svinger køllen, flyer sandgravene, hvordan du klarer problemer, der skal løses, hvordan du holder hovedet koldt i pressede situationer, ja - endog hvad du bør spise. Det får man til overflod råd for i denne overdådige gefundenes fressen for alle golfmaniacs!

Den hemmelige pose
Bogen er som skabt til din egen private golfskole, sådan som den er fyldt med de utroligt flotte farvefotos som understøtter den letforståelige tekst, der handler om alle aspekterne ved golfspillet. Her lades ingen elever i stikken. Tiger Woods fører dig som en kompetent underviser med det ene mål for øje: At blive din egen golfmester! Og samtidig løser Tiger Woods op for sin hemmelige pose og giver dig nyttige råd og vink til gavn for dit spil. For ikke for ingenting opnår man verdensmesterstatus i golf, hvis man ikke har lært et og andet specielt!

De syv mesterråd er garneret rundtomkring i bogen som tilgift oveni alt det andet, som Tiger Woods donerer til de nuværende og kommende golffolk. Og se bare på billederne, når du begynder at spekulere over hvordan dit sving burde forbedres: Trin-for-trin anvisningerne med Tiger Woods' teknik vil helt sikkert inspirere dig til måske netop det svaj i ryggen, som du bør indøve!

De spiltekniske afsnit er publiceret fra 1997 til 2001 i det prestigefyldte magasin, Golf Digest, og bringes således første gang på dansk, samlet i bogform.

Tiger Woods: Sådan spiller jeg golf
306 sider, indbunden
Aschehoug Forlag
Pris: 349,00 kr.

Udkommer fredag den 9. november 2001


Tilbage til nyhederne
Copyright © 2001, Golf Online Danmark, All rights reserved.