De gamle kan endnu i Williams Wold Challenge
14. december 2001
Mark O'Meara gør det godt i mange af de invitationsturneringer han deltager i - de kniber mere med resultaterne på den regulære tour
© Scott Halleran/ALLSPORTThomas Bjørn fik ikke den bedste start i Williams Wold Challenge - til gengæld blev det de to superoutsidere Mark O'Meara og Fred Couples som stjal billedet efter førstedagen i Tiger Woods' egen turnering.
Mark O'Meara og Fred Couples deler føringen efter en første runde i 66 slag og de fører med to slag til en trio bestående af Tiger Woods, Vijay Singh og Scott Verplank.
De to førende er begge over 40 og de eneste som ikke er i top-100 på Verdensranglisten. Couples er i denne uge nummer 100 og Mark O'Meara er netop gledet forbi nummer 150!! De kan begge takke Tiger Woods for at de er med i denne uge, men i USA er Fred Couples fortsat et meget stort navn og et plus for enhver turnering.Thomas Bjørn sluttede dagen med dobbelt bogey på 18. hul og kom dermed på +1 (73 slag) og gled ned på en 14. plads, som han deler med Colin Montgomerie og Jesper Parnevik. Kun Mark Calcavecchia og Jim Furyk var dårligere en den Europæiske trio på 14. pladsen.
Turneringen er en såkaldt velgørenhedsturnering til fordel for Tiger Woods foundation, og Tiger Woods har på forhånd bekendtgjort at hans del af de over 4 mill. dollars der spilles om går til denne fond. Vinder Tiger kan faderen Earl Woods, som er formand for sønnikes fond sætte 1 million dollars ind på kontoen.
1. runde - Williams World Challenge 2001: 1 Fred Couples 66 6 under Mark O'Meara 66 3 Vijay Singh 68 4 under Scott Verplank 68 Tiger Woods 68 6 Padraig Harrington 69 3 under Bernhard Langer 69 8 Scott Hoch 70 2 under 9 Davis Love III 71 1 under David Toms 71 Lee Westwood 71 12 Darren Clarke 72 par David Duval 72 14 Thomas Bjørn 73 1 over Colin Montgomerie 73 Jesper Parnevik 73 17 Mark Calcavecchia 74 2 over Jim Furyk 74
Tilbage til nyhederne
Copyright © 2001, Golf Online Danmark, All rights reserved.