Golfnyheder fra hele verden!
    Golf i denne måned   Nyhederne fra 2000     1999 1998 1996

22. december 1997:

Norman slutter på toppen
Greg Norman formåede også i år at slutte på førstpladsen på Sony World ranking.
Sådan var pladserne i top 5 fordelt på årets sidste liste (mandag 22/12-97)
  1. Greg Norman, Australien, 11.49
  2. Tiger Woods, USA, 10.76
  3. Nick Price, Zimbabwe, 9.93
  4. Erine Els, Sydafrika, 9.98
  5. Davis Love, USA, 9.09
Bedste europæer er Colin Montgomerie på en 7. plads.
Thomas Bjørn er nr 73 med 2.18. Thomas sluttede nr. 112 i 1996, så forbedring igen, og det endda uden en turneringssejr.


19. december 1997:

Briter dominerer i Australien
Halvejs gennem den australske sæson topper Lee Westwood og Andrew Coltart Australiens Order of Merit.
Lee Westwood, der slog verdens nummer et, Greg Norman, på det fjerde omspilshul, for at vinde Australian Open i Melbourne sidste måned, topper listen med130.730 US dollars.
Skotlands Andrew Coltart, der sluttede på en delt anden plads efter Greg Turner i sidste uges New Zealand Open i Auckland, ligger nummer to på Order of Merit med 126.330 US dollars


19. december 1997:

Ian Baker-Finch opgav efter 8. hul
Den tidligere British Open vinder (1991) Ian Baker-Finch diskvalificerede sig selv fra Coolum Classic Pro-Am turneringen i Sydney.
Den 36 årig australier samlede sin bold op på 9. hul efter en katastrofal start på åbningsrunden. Han gjorde det efter at to drives begge havde fundet bunden af en nærliggende sø. På det tidspunkt var han seks over par efter otte huller.
Ian Baker-Finch problemer startede helt tilbage i 1994, hvor han var en del skadet, siden 1994 har han kun klaret 2 cuts!


18. december 1997:

Thomas Bjørn årets golfer
For tredje år i træk, og fuldstændig som ventet, kårede foreningen af danske sportsjournalister Thomas Bjørn til årets golfer.
"Bjørnens" præstationer på det Europæiske Ryder Cup hold, som den første dansker nogensinde, har helt sikkert haft stor indflydelse på valget.
Thomas fortalte at han ville spille lidt mere i USA til næste år, især hvis han bliver inviteret til at deltage i US. Masters. Man skulle ikke forvente at se ham spille i Danmark, ihvertfald ikke i nogen turnering.
Thomas Bjørn glædede sig ligesom vi andre over at der kommer tre danskere mere på Europatouren i 1998, og måske kan det give et ny navn på listen over årets golfer, hvis en af de nye markerer sig.
I øvrigt fortalte Thomas omkring sine planer for 1998, at det modsat i år, hvor Ryder Cup stod øverst på listen, nu gjaldt mere personlige mål, uden dog at røbe sin målsætning fuldstændig.


18. december 1997:

Kipketer blev årets sportsnavn
Hvad har det med golf at gøre, at Reuters Bureau kårer den hurtige 800 meter løber til årets sportsnavn.
Ikke noget, men Tiger Woods blev nr. 2, og det er jo ikke så at han bliver slået, og slet ikke af en dansker, såh!


18. december 1997:

Annika Sorenstam Player of the Year igen
For anden gang på 3 år blev Annika Sörenstam valgt til LPGA's Player of the Year.
Den 27 årige svensker der vandt 6 turneringer i 1997 på den amerikanske tour, og slog den tidligere rekord for flest indspillede penge på ét år, ved at vinde $1.2 million, udtalte : "Jeg tror jeg lever i en drømmeverden og jeg håber aldrig jeg vågner op.."


9. december 1997:

Spillerkategori 98
Se spillerkategorierne for PGA Touren 1998.

Klik her




7. december 1997:

1 million$ til Nick Price
Det blev Nick Price der løb med 1 mill.$ i Sun City, Sydafrika.
Det var anden gang at det lykkedes for manden fra Zimbabwe at score kassen, første gang var i 1993.
Det blev en uhyggelig spændende af slutning, hvor fem mand vekslede føringen. Phil Mickelson lignede en vinder de første tre dage, og hans formodning om at en 69er i finalen ville være nok, holdt stik, men han formåede ikke at lave den.
På 18. hul var Nic Price 13 under, men hans chip ind blev tre meter for langt, Davis Love III var i klubhuset, 12 under par, og Ernie Els holede pludselig sit 15 meters afslutningsput, og kom også 12 under, men Price viste ingen nåde og sænkede sit put.
Dermed var det kun Michelson der kunne nå ham, og da han brændte et put på 1 meter på 17. hul, anede man hvor det bar hen. Lidt unødvendigt måtte den unge amerikaner endda tage en bogey på 18. hul, og luskede slukøret væk 11 under par.


6. december 1997:

Turskolen 97
Aroeira G:C: Lissabon, Portugal
Lotte Greve genvandt retten til at spille med på LPGA turen. Caroline Rasmussen er ude.
Lotte Greve halede en delt 28. plads hjem, mens Caroline Rasmussen blev delt 54. Se mere under prosiderne.


2. december 1997:

"Klik ind"
Du kan nu sidde i lænestolen og købe dine julegaver.
Progolf, der forhandler det lækre tøj fra NEWTEX, har i samarbejde med Golf Online gjort det muligt at handle over internettet.
Varerne bliver frit leveret, og endda med store rabatter.
Du finder NEWTEX logoet forskellige steder på siderne. "Klik ind"


2. december 1997:

Nu kører det
PGA har forbud mod brug af golfbiler i turneringerne, men en civilretsdommer pålagde PGA Tour ledelsen at give 25 årige Casey Martin lov at køre rundt når han skal spille på Tourskolen, d. 3.-8. december.
Casey Martin har en muskelskade i højre ben, der smerter når han går. Casey Martin har tidligere spillet sammen med Tiger woods på Stanford University's hold.
Hvis Casey Martin bliver en af de 39 der får kortet til Touren, skal PGA endnu engang tage stilling til spørgsmålet om brug af biler.


1. december 1997:

Westwood indhentede "Hajen"
Greg Norman sluttede af med to bogeys på de sidste to huller, og dermed hentede Lee Westwodd det slag han var efter australieren inden sidste runde.
Der måtte omspil til, og "Hajen" der har den lidet flatterende rekord, at være den eneste der har tabt alle fire Majors i omspil, kunne heller ikke denne gang vinde et sådan. På fjerde hul missede han en halvanden meter til en par, og i stedet løb unge Lee Westwood med sejren.


1. december 1997:

Tom Lehman vandt Skins Game
Det blev Tom Lehman der vandt Skins Game i år. Med 7 birdies på de sidste ni huller, blev Tom Lehman en værdig efterfølger til Fred Couples.
Tom Lehman vandt ialt 300.000$, Mark O'Meara vandt 240.000$ og Tiger Woods vandt 60.000$.
David Duval der i sidste øjeblik afløste Fred Couples, vandt ikke et hul.


30. november 1997:

Død på Thanksgiving Day
Fred Couples fader der led af leukæmi, dødde lørdag.
Fred Couples har sendt afbud til de to seneste turneringer han skulle have spillet, World Cup og Skins Game, for at være ved sin fars side.


28. november 1997:

Afbud igen
Fred Couples har trukket sig fra weekendens Skinsgame. Endnu engang er det faderen sygdom der er skyld i afbuddet.
David Duval, der vandt 3 turneringer i træk i slutningen af Pga Touren, erstatter Fred Couples.


27. november 1997:

Breakdown
Golf Online Danmark's server har været ramt af et breakdown.
Vi er i øjeblikket i gang med at reetablere de enkelte sider og funktioner.
Dette kan give nogle problemer med grafik der mangler ect.
Hvis du, kære læser finder noget du mener er forkert, er du meget velkommen til at maile os.
webkeeper@golfonline.dk


27. november 1997:

Årets slag
Colin Montgomerie blev igen i år hædret for "Årets golfslag"
Blandt 1 million slag, fandt en jury frem til at "Monty's" teeshot på 18. hul på Valderrama, i den match, hvor han sikrede Europa sejren i årets Ryder Cup, var bedst.
Colin Montgomerie udtalte selv at det var hans livs teeshot, da han med sin 3-wood lagde den over træerne, til en blød landing midt på fairway.
Set i "partiskhedens" lys: Hvad med Thomas Bjørns slag på 17. hul?


25. november 1997:

Tourskolen 98
På trods af at turneringsplanen endnu ikke er offentliggjort, der er ikke fundet en afløser for hverken Tour direktør Terry Coates, eller 1997's hovedsponsor, American Express, skorter det ikke på spillere til WPGE Touren 98.
Hele 93 spillere har meldt sig til kamp om de 40 pladser, der spilles om på Tourskolen i Arioera, Portugal.
Det sker fra den 2.-5. december.


24. november 1997:

Watson kan endnu
Det var en meget glad Tom Watson, der efter 17 år siden sin sidste sejr i Japan, vandt Dunlop Phoenix Tournament. ni under var Watsons totalscore, to bedre end den lokale helt Joe Ozaki.
Der var mange af de Europæiske topspillere med, Darren Clarke, Lee Westwood, og bedst af dem, var Olazabal, der blev nr. 4.
Tom Watson vandt 36 millioner, japanske yen, hvad de så end er værd.


24. november 1997:

Binaghi ramt af lynet
Det var en meget dramatisk situation der opstod i dag på tourskolen, da den 32 årige italiener Alberto Binaghi blev ramt af lynet.
Binaghi gik mellem et toilet og en kiosk, da et lyn slog ned i hans paraply, og han blev slået sprællende til jorden. Han blev transporteret til et nærliggende hospital, hvor lægerne sagde at hvis lynet havde "været" i kroppen et sekund længere, var han sandsynligvis død.
Flere vidner fortalte at italieneren lyste fra top til tå, idet han blev ramt. Han blev sendt tilbage til sit hotel, med ordre på at hvile ud, han har insisteret på at spille sin runde færdig, tirsdag.


21. november 1997:

World Cup med i World Golf Championships

Den tidligere omtalte World Golf Championships (se længere nede på siden), skal fremover (fra år 2000) også indeholde World Cup, der netop i disse dage afvikles på kiowah Island.
Grunden til at den først kommer på et år efter de andre tre tidligere nævnte, er hensynet til allerede planlagte sponsoraftaler.
præmiesummen vil som i de øvrige turneringer på World Tour blive hævet til 4 mill.$



20. november 1997:

Ernie Els Grand Slam vinder

Det blev "Big Ernie" der rendte med sejren, i mødet mellem årets fire Major vindere.
Turneringen der i år blev afviklet på Hawaii, spilles over to runder.
Ernie Els, 68-65-133 slag, Tiger Woods 66-70-136 slag, Davis Love III 71-67-138 slag og sluttelig Justin Leonard i 77-72-149, blev resultatet.



20. november 1997:

46 tommer fra 1. mill$

I forbindelse med afslutningen på LPGA turen, The ITT Tour Championship, d. 20.-23. november, var alle de piger der har lavet Hole In One på turen i 97, inviteret til at deltage i konkurrencen om 1 mill.$.
De 26 spillere det drejede sig om fik hver to slag på et udvalgt par tre hul, og den der først lavede Hole In One, fik millionen.
Det lykkedes ikke for nogen at rende med præmien, Tina Barret var tættest, 46 tommer (1 tomme=2.5 cm.) var hun fra.



4. november 1997:

Colin bliver

Colin Montgomerie gav tidligere på året udtryk for at han nok ville spille på den amerikanske tur i 1998. Men mandag meldte han klart ud med, hvad man også kunne læse mellem linierne i hans "winner speach" efter Volvo Masters. Hensynet til familien vejede tungt, og han vil fortsat have Europaturen som "hjemmetur", han vil dog spille flere turneringer i Amerika end tidligere.
Colin Montgomerie roste den Europæiske tur, og dens mange nye talenter, og det faktum at Europa vandt Ryder Cup, gjored at der var meget at bygge videre på.
Ken Scofield, direktør for Europaturen, var glad for "Monty's" beslutning, og sagde at Colin satte standarden for hvad de nye stjerner skal "kæmpe" imod.



4. november 1997:

Ud af Bushken

George Bush, tidligere præsident for U.S.A., havde taget konen Barbera med til golf, for at se The Tour Championship. "Jeg er kommet for at se verdens bedste golfspillere i aktion" sagde han, og tilføjede: "Fortæl endelig ikke Colin Montgomerie at jeg har sagt det"



4. november 1997:

God dag for Duval's

David Duval der i weekenden sikrede sig sin tredje sejr i træk på den amerikanske PGA tur, da han vandt The Tour Championship, havde også andet at glæde sig over.
Faderen Bob Duval, sikrede sig kortet til den amerikanske seniortur, ved at blive nr. 31 på pengelisten.



29. oktober 1997:

PGA Tours International Federation

Så blev sløret løftet for det længe ventede udspil omkring en Tour der inkluderede spillere fra de fem "store tours", den amerikanske og europæiske PGA, den australske, den japanske og den sydafrikanske tur.
Tim Finchem fra den amerikanske PGA annoncerede de første tre, af de fire turneringer, der kommer til at danne The World Golf Championships.
Det bliver mere indbringende end nogensinde før at være i toppen af den internationale golf. Hver turnering vil have en præmiesum på mindst 4 mill.$. Førstepræmien i hver turnering bliver mindst 720.000$.
Tim Finchem sagde at man havde forsøgt at imødekomme det marked (læs sponsorer) der var og at lave nogle spændende spilleformater.
The World Golf Championships vil det første år, 1999, bestå af en Hulspilsturnering i februar, en slagspilsturnering i august, og en slagspilsturnering i november, i år 2000 kommer der så en endnu ikke fastlagt fjerde turnering på.
For at få plads i kalenderen har man slettet Andersen Consulting World Championship, NEC World Series of Golf og The Sarazen World Open Championship. De to førstnævnte er blevet hovedsponsore for den nye Tour, og endnu en sponsor ventes offentliggjort senere på året.
Det der vides omkring de enkelte turneringer er på nuværende:

Hulspilsturneringen spilles 24.-28. februar 1999 på La Costa Resort og Spa i Californien.
Her vil de 64 bedst placerede på verdensranglisten blive inviteret. Formatet er så at nr. 1 på listen møder nr. 64 i 18. hullers hulspil ect.. Der afsluttes med 36 huller i søndagens finale.

26.-29. august 1999, på Firestone Country Club, Ohio spiller de seneste deltagere fra Ryder Cup og Presidents Cup holdene en 72 hullers slagspilsturnering. Der deltager mindst 36 og maximum 48 spillere.

4.-7. november 1999 på Valderrama (så bliver det ikke naturreservat aligevel). Et felt på 60-65 spillere skal kæmpe om The World Stroke Play Championship. Feltet består af de 30 bedste fra den amerikanske PGA, de 20 bedste fra den europæiske PGA, de 3 bedste fra den ausralske tur, og de 2 bedste fra henholdsvis den japanske og sydafikanske tur. Desuden fyldes feltet op med spillere fra verdensranglistens top 50, der ikke ellers er fødte deltagere.

Senest: Den tidligere omtalte World Golf Championships, skal fremover (fra år 2000) også indeholde World Cup, der netop i disse dage afvikles på kiowah Island.
Grunden til at den først kommer på et år efter de andre tre tidligere nævnte, er hensynet til allerede planlagte sponsoraftaler.
præmiesummen vil som i de øvrige turneringer på World Golf Championships blive hævet til min. 4 mill.$



29. oktober 1997:

5$ for lidt

Billy Andrade har tjent 665.602$ på den amerikanske tur i år. Det er mange penge, men aligevel er det 5$ for lidt. Det er det beløb der skiller ham fra Andrew Magee, der er nr. 30 på pengelisten 1997, og dermed er med når The Tour Championship spilles i weekenden. Her er alene sidstepladsen blandt de 30 deltagere, 64.000$ værd.



24. oktober 1997:

Tiger årets spiller, 97

Tiger Woods er kåret som PGA's Player of The Year. Titlen bygger på et pointsystem, og Tiger er 28 point foran sin nærmeste konkurrent, Davis Love III, inden den sidste turnering.
Det ventes at spillernes egen afstemning ligeledes vil falde ud til Tiger Woods fordel.



24. oktober 1997:

Anna Berg Rookie, 97

Svenske Anna Berg er sikret titlen som Rookie of The Year på WPGE, den europæiske dametur. Hun ligger inden den sidste turnering nr. 38 på Order of Merit, med 18.706£, godt 9.000£ mere end Vibeke Stensrud.



24. oktober 1997:

World Tour

En anden slags World Cup end den før nævnte, er måske på vej.
En turnering der rejser rundt og spiller cirka fire gange, deltagelse af de allerbedste, spilles på de bedste baner rundt i verden. Det bliver måske snart en realitet, det luftede en repræsentant for den sydamerikanske tur i dag, og der vil blive fortalt mere på et pressemøde i USA, d. 29. oktober.
Greg Norman har jo tidligere været fortaler for sådan en World Tour.



24. oktober 1997:

World Cup 1997

Det ligger nu fast at Thomas Bjørn og Knud Storgaard Jensen repræsenterer Danmark ved World Cup, på den berømte Kiawah Island bane i Syd Carolina. Turneringen spilles 20.-23. november.
De forsvarende mestre er Wayne Westner og Ernie Els, der vandt på hjemmebanen i Sydafrika. Begge stiller op igen på det sydafrikanske hold.
Golf Online vender snart tilbage med en speciel informationsside om World Cup.



23. oktober 1997:

Deutche Bank i fire år mere

Deutche Bank har indvilliget i at sponsere turneringen på Gut Katen banen i foreløbig fire år mere.
Samtidig bliver præmiesummen hævet så det bliver den største turnering på europaturen.



23. oktober 1997:

Ben Crenshaw ny U.S. Ryder Cup captain

Den 45 årige Ben Crenshaw bliver den der afløser Tom Kite på posten som USA's Ryder Cup kaptajn.
Tom Kite var også inde i billedet igen, men han har fået hård kritik efter nederlaget til Europa på Valderrama. Det man bebrejder Kite er hans konstante blanding at parrene, og mener at han burde have gjort som Ballesteros, bruge de samme par i næsten alle matcher.
Tom Kite er af mange anset for at have været for "flink", og derfor kan det undre at man nu tager Ben Crenshaw, en sky person, kendt som "Gentle Ben"
Ben Crenshaw har spillet fire Ryder Cup, senest på Oak Hill, hvor han var et omdiskuteret "Captains Choice", og han tabte de tre matcher han var involveret i.
Severiano Ballesteros, der får stor kredit for den europæiske sejr, har indgivet sin afskedsbegæring, men der er endnu ikke udnævnt en afløser for den karismatiske spanier.



21. oktober 1997:

Challenge listen

Knud Storgaard på 8. pladsen på pengelisten.
Han har tjent 28.872£
Steen Tinning nr. 9 med 27.221£
Søren Kjeldsen på 12.pladsen med 25.905£
Disse tre spillere burde være sikre på at få kortet til Europaturen næste år. De deltager nemlig sammen med de 40 bedst placerede i The Grand Final, hvor der ikke er noget cut, og som er den sidste turnering. The Grand Final spilles 23.-26. oktober.
Øvrige danske spilleres placeringer på Order of Merit 1997.




16. oktober 1997:

Eventyr og Hjarbæk solgt

Pensam, pensionskasserne, der står bag flere golfbaneprojekter i Danmark, kendt som Golfin, har overtaget driften og ledelsen af Odense Eventyr Golf Center og Hjarbæk Fjord Golf Center.
Pensam har købt den tidligere ejer og direktør Niels Ibsen ud.
Det medfører ingen ændringer for de enkelte klubbers medlemmer.



16. oktober 1997:

Hole in One feltet er klar

I forbindelse med afslutningen på LPGA turen, The ITT Tour Championship, d. 20.-23. november, er alle de piger der har lavet Hole In One på turen i 97, inviteret til at deltage i konkurrencen om 1 mill.$.
De 26 spillere det drejer sig om får hver to slag på et udvalgt par tre hul, den første der laver Hole In One, modtager millionen.



16. oktober 1997:

"Monty" undskylder

I nogle aviser og blade er Colin Montgomerie citeret for udtalelser, der er meget personlige og nedsættende omkring spillerne, på den amerikanske tur, og Ryder Cup teamet.
Det har fået blandt andre Fred Funk til at kalde skotten for "jordens største fjols", Bob Estes kalder ham "skrigebabyen". Ingen af spillerne vil spille opvarmningsrunder med ham hvis han kommer til PGA turen for at spille i 98, siger de videre.
Nu har Colin Montgomerie sendt personlige breve til de ramte spillere, og Tom Kite, hvori han undskylder den måde udtalelserne er kommet på. Han siger at de er taget ud af en sammenhæng, og fordrejet, og at det aldrig har været hans mening at såre eller genere nogle spillere. Colin Montgomerie siger endvidere at han har stor respekt for de amerikanske spillere, og flere af dem betragter han endda som sine venner, men at det undrer ham at nogle personer, der slet ikke er berørt af udtalelserne, reagerer på den måde som de to før nævnte.
Brad Faxon, som slog Colin Montgomerie i den nylig overståede Toyota World Match Play, bakker op om skotten, og siger at gerne vil spille træningsrunder med Colin, og at det de fleste amerikanske spillere nok er bange for, er den stærke konkurrence de vil få fra "Monty", når han forventes at debutere på PGA turen i 1998.



16. oktober 1997:

Royal Lytham for 10. gang

Royal Lytham & St. Annes, bliver vært for The Open i år 2001.
Det bliver 10. gang at The Open spilles på den bane. Første gang var i 1926, hvor den legendariske amatør Bobby Jones vandt.
Den totale præmiesum, var det år 225£, med de 75£ til vinderen.
Den seneste gang var i 1996 da Tom Lehman vandt, da var præmierne steget til 1.4 mill.£ hvoraf Lehman fik 200.000£.



15. oktober 1997:

Klokken er slået

Karrie Webb, Rookie of The Year på den amerikanske LPGA tur i sidste sæson, havde fået stjålet det synlige bevis på hæderen. Et Rolex ur til en værdi af 16.000$.
Politiet har anholdt en 35 årig kvinde, der forsøgte at sælge uret til en pantelåner.
Pantelåneren slog imidlertid alarm, og uret er nu tilbage på den 22 åriges håndled.



8. oktober 1997:

"Woosie" som Ryder Cup kaptajn?

Da Ryder Cup var veloverstået, kom det frem at Ian Woosnam var skuffet over Seve Ballesteros.
Det kom frem under pressemødet før Toyota World Match Play.
Waliseren havde ikke fået nogen begrundelse hvorfor han ikke skulle spille mere end han gjorde, og det synes han ikke han havde fortjent efter alle de Ryder Cup's han havde deltaget i.
Jeg nød det ikke på samme måde som tidligere, selv om jeg selvfølgelig var glad for sejren.
Jeg kunne godt tænke mig at være kaptajn, så ville jeg tale med mine spillere. Det var nogle af de ting den lille waliser sagde til journalisterne.



6. oktober 1997:

Bernhard Langer i tresserklub

Da Bernhard Langer gik tredje runde af Linde German Masters i 60 slag, blev han automatisk medlem af den fornemme "klub", der har scoret 60 i en runde.
"Klubben" består nu af 8 spillere.
Baldovino Dassu, David Llewellyn, Ian Woosnam, Jamie Spence, Paul Curry, Johan Rystöm, Darren Clarke og Bernhard Langer.



3. oktober 1997:

EPGA turneringsplan 1998 offentliggjort

I sidste uge offentliggjorde EPGA den foreløbige turneringsplan for 1998. Planen omfatter 34 turneringer der tæller til Volvo Ranking, samt 5 "godkendte" turneringer.
Året starter med Johnnie Walker Classic, som spilles på den eksotiske ø Phuket i Thailand, i dagene 22. - 25. januar. Og som altid sluttes der af med Volvo Masters den 29. oktober til 1. november.
Ny turnering er Qatar Masters, som spilles på Doha Golf Course i ugen efter Dubai Classic.
Turneringsplan 1998



2. oktober 1997:

Landsholdstrupper 1998

Landstræner Anders Sørensen har udtaget spillere til landsholdstrupperne for damer og herrer til 1998
Se trupperne og ranglisterne for 1997. Klik her



2. oktober 1997:

Danish Open 1998

Datoen for 1998 udgaven af Ford/Stimorol Danish Open er nu fastlagt.
12.13.14. juni spilles selve turneringen, og som de andre år spilles der en Skins Game torsdag d. 11 juni.
Der er også Pro-am i to dage, som i 1997.
Arrangørerne bag turneringen, Pro-Sport Management, meddeler at tv dækningen af 97 udgaven af Danish Open blev set af et rekordstort publikum på 200.000 seere.



1. oktober 1997:

"Monty" til PGA

Colin Montgomerie udtaler at hvis han vinder EPGA turen for femte gang i træk, hvad meget tyder på, vil han kraftigt overveje at spille på den amerikanske tur i 1998.
Han har kortet til turen, og vil offentliggøre sin beslutning, den 7. november i forbindelse med Volvo Masters i Montecastillo i Spanien.



1. oktober 1997:

Misforhold

Colin Montgomerie og Tiger Woods er absolut ikke perlevenner.
Allerede under U.S. Master viste rivaliseringen mellem to af verdens bedste spillere sig. Montgomerie udtalte inden tredje runde, hvor han og Tiger var sat i samme bold, at hans større erfaring ville gøre udslaget, (men Tiger udraderede ham med en runde i 65, mod Monty's 74).
Senest under Ryder Cup viste rivaliseringen sig igen. Denne gang mente Monty at Valderrama ikke passede til Tigers spil, og at enhver af europas tolv spillere kunne vinde over amerikaneren.
Deri gav Tiger Woods ham ret, da han sagde at alle kunne vinde over alle i denne Ryder Cup. Men efter matchen var der tydeligvis kold luft imellem de to, alle spillere gav hånd til hverandre på pressemødet, undtaget de to stridshaner der ikke værdigede hinanden et blik.



1. oktober 1997:

Thomas Bjørn Olympisk mester i golf ?

Det kan blive virkelighed i år 2004, i Athen hvis det går som flere af verdens førende golfledere håber.
Under sidste uges Ryder Cup var der forhandlinger med IOC's præsident, Juan Antonio Samaranch, og der er aftalt flere møder. De gamle dyder om kun at lege OL med amatører, er forlængst passé, så det bliver i givet fald professionelle spillere der skal kæmpe om guldet.



1. oktober 1997:

Langer som Ryder Cup kaptajn ?

Severiano Ballesteros, Europa's triumferende Ryder Cup kaptajn, har meddelt at han ikke fortsætter på posten. I stedet vil han foreslå tyskeren Bernhard Langer som chef for det europæiske hold.
Seve opgiver dog ikke Ryder Cup, tværtimod vil han forsøge at kvalle som en af de ti spillere, der skal møde USA i 1999 i Massachusets.
Bernhard Langer har deltaget i ni Ryder Cup matcher og har haft stor betydning både for sejre og nederlag.
Hvad Ken Schofield, EPGA's administrerende direktør, mener om det vides ikke, men han lod dog skinne igennem at komiteen nok ville forsøge at overtale Seve til at overveje situationen igen.




Klik her for at læse om Ryder Cup - Spillerprofiler, banen og nyheder ect.

19. september 1997:

Shell's Wonderful World of Golf

Shell's Wonderful World of Golf, starter den nye sæson med en match mellem de to Ryder Cup kaptajner, Severiano Ballesteros og Tom Kite i Spanien d. 30. september.



19. september 1997:

Couples igen?

Deltagerne i den årlige turnering, The Skins Game, bliver i år Tiger Wood, Tom Lehman, Mark O'Meara og så selvfølgelig de sidste to års vinder Fred Couples.
Det er femte gang Fred Couples deltager, sidste å vandt han over Woods, Daly og Tom Watson.
Turneringen spilles på Rancho La Quinta i Californien, d. 29-30 november.



18. september 1997:

Seve og Faldo i Hall of Fame

To af europæisk golfs største spillere gennem tiderne, Nick Faldo og Severiano Ballesteros, er ved en international afstemning blevet valgt til Hall of Fame.
Golfens Hall of Fame, er planlagt at åbne som et af elementerne i World Golf Village, et projekt der åbner næste år i St,. Augustine i USA.
Betingelserne for optagelse er at man er fyldt 40 år, og at man opnår stemmer fra mindst 75% af de 371 medlemmer af valgkomiteen.
Ballesteros var nævnt på 92% af stemmesedlerne, og Faldo på 78%.



13. september 1997:

Australsk dominans

Peter O'Malley og Greg Norman fører i Trophee Lancome
Karrie Webb fører i LPGA turneringen SAFECO Classic
Stephen Leaney fører i Pro-am turneringen på challengeturen i Belgien



9. september 1997:

Money Money O'Meara Money

Mark O'Meara har luftet tanken om at man burde have penge for at spille Ryder Cup. "Man kunne jo give dem til velgørenhed" siger den 40 årige amerikaner, der siger at det ikke er grådighed der får ham til at nævne det, men spillerne går jo glip af indtægter i de dage.
Så vidt vi ved er der stor prestige i at være på Ryder Cup holdene, også for sponsorer, så mon ikke der er bare "lidt" money i det.



5. september 1997:

Wild Cards

Da først manipulationen med at få Jose Maria Olazabal ind på holdet var overstået, udtog Seve Ballesteros sine Wild Cards, det blev helt som ventet Nick Faldo og Jesper Parnevik.
Læs mere på Golf Online Danmarks specielle Ryder Cup side



3. september 1997:

Mere Ryder Cup circus

Miguel Angel Martin er nu blevet vraget til Ryder Cup holdet, fordi han nægtede at spille en testmatch på Valderrama i dag.
Han er dog ikke indstillet på at acceptere afgørelsen, og sætter sine advokater på sagen.
Læs mere på Golf Online Danmarks specielle Ryder Cup side



2. september 1997:

Tålmodighed

På grund af Miguel Angel Martins beslutning om alligevel at forsøge at spille Ryder Cup,
blev det annoncerede pressemøde mandag, hvor Seve Ballesteros ville uddele Wild Cards til de to sidste pladser på det europæiske Ryder Cup hold, udsat til torsdag d. 4. september.



2. september 1997:

Ærgerligt for Karina

Karina Ørum var i denne uge i Florida for at spille den første kvalifikaton til LPGA turen.
De bedste 30 + lig med ville kvalificere sig til næste runde, og Karina tog derover fuld af selvtillid.
Desværre lykkedes det ikke for hende, hun brugte lige et slag for meget i hendes fire runder.
Scoren var 76-72-76-71-295, og rakte kun til en 34. plads.
Vinderen blev Se Ri Pak, der brugte 276 slag.
Karina har endnu en chance for at kvalificere, det bliver i Palm Springs, fra d. 9. september.



27. august 1997:

Endnu en "Tiger"

Robert Floyd, 21 årig søn af navnkundige Raymond Floyd (22 sejre på PGA incl. tre Majors), har valgt at blive proffesionel.
Han debuterer i denne uge i Greater Milwaukee Open, den samme turnering som Tiger Woods for et år siden brugte som start sted for sin allerede fantastiske karriere.
Robert Floyd var åets juniorgolfer i Amerika i 1994, og rangerede aktuelt nr. fem på amatørranglisten.



27. august 1997:

Parnevik siger nej

Jesper Parnevik sagde nej tak til at spille for Sverige i World Cup, der foregår i USA d. 20.-23. november.
(det er her det danske hold sandsynligvis kommer til at bestå af Thomas Bjørn og Knud Storgaard Jensen).
I stedet er Joakim Haeggman tilbudt pladsen ved siden af Per Ulrik Johansson.
De tre nævnte spillere er også udset til at repræsentere Sverige i Dunhill Cup på St. Andrews d. 16. -19. oktober, men Jesper og Joakim har modsat Per Ulrik endnu ikke givet tilsagn.



25. august 1997:

Sverige bedst

Sverige blev en klar vinder af både herrernes og damernes Nordiske Mesterskaber for seniorer og veteraner, der blev afviklet på Fredensborg Golfklub's bane i weekenden d. 23. - 24. august.
For damerne blev rækkefølgen:
Sverige 536 slag, Danmark 565 slag, Finland 582 slag og Norge 609 slag.
Hos herrerne blev rækkefølgen:
Sverige 517 slag, Danmark 549 slag, Norge 550 og Finland 569 slag.



24. august 1997:

Rekordstor tilslutning til Golf Online

Golf Online er ved at have rigtig mange besøg, således ligger det daglige besøgstal pt. på 125 unikke opkald om dagen i gennemsnit. På en uge giver det ca. 875 læsere og næsten 4000 besøg om måneden.
Hver læser udfører i gennemsnit 26 hits på siderne, svarende til ca. 8 sider, altså bliver der læst 32.000 sider på Golf Online om måneden!!!
Vi takker for tilliden.
Webkeeper.



Aktuel Ryder Cyp stilling, pr. 24. aug.
Nr. Spiller navn: Points:
1 Colin Montgomerie 873.626
2 Darren Clarke 594.813
3 Bernhard Langer 519.148
4 Ian Woosnam 514.060
5 Per-Ulrik Johansson 477.965
6 Lee Westwood 468.154
7 Ignacio Garrido 371.697
8 Costantino Rocca 345.133
9 Thomas Bjørn 331.679
10 José Maria Olazábal 315.462
11 Padraig Harrington 293.518
12 Paul Broadhurst 271.702

24. august 1997:

Thomas Bjørn på 9. pladsen i Ryder Cup
Da Thomas ikke klarede cuttet til denne uges turnering og da Costantino Rocca så samtidig tjente mere end de ca. 5.000 point der skilte de to spillere på Ryder Cup listen rykkede Thomas ned på en 9. plads på listen.

Samtidig har Miguel Angel Martin meldt afbud til deltagelse i Ryder Cup på grund af sin håndoperation, der kræver tre ugers hvile og han således først ville være klar til at spille igen umiddelbart inden Ryder Cup. Derfor rykker José Maria Olazábal op på den forjættede 10. plads.

Den aktuelle Ryder Cup liste ser herefter således ud:




24. august 1997:

Polish Open er aflyst

Challengeturspillerne får en turnering mindre at tjene Turkortet i.
På grund af de heftige regnskyl og efterfølgende oversvømmelser i Polen denne sommer, har man måtte aflyse Polish Open, der skulle have været spillet 25.-28. september.



24. august 1997:

Karen Magrethe Juul vandt British Ladies Cup

Karen Magrethe Juul fra Esbjerg, der har triumferet i de danske mesterskeber, både i hul- og slagspil, for bare et par uger siden, fortsatte de flotte takter, og vandt British Ladies Cup for amatører.
Karen Magrethe Juul brugte (70-79-72-72 = 293) tre slag mindre end den lokale Elaine Ratcliffe.
Øvrige danske resultater: Nr. 6 Kristina Kuld (73-82-70-76=301)
Nr. 15 Amanda Moltke-Leth (75-79-79-75=308)
Nr. 17 Anne Hagfeldt (76-82-79-73=310)



24. august 1997:

Thomas Bjørn kommer til Odense

Thomas Bjørn der kun arbejdede i to dage i denne weekend, (han missede cuttet), giver mandag den 25. august clinic for sine sponsorer i Odense Eventyr Golf. Det er det første af to store arrangementer den fynske klub er vært for i denne uge, i weekenden den 29.-31. august spilles Toyota PGA Championship, en afdeling af Challengeturen.



19. august 1997:

DM i slagspil for damer

Som i DM i hulspil for et par uger siden, blev det også i slagspil, guld til en stærkt spillende Karen Magrethe Juul fra Esbjerg.
Sølvet gik til juniordanmarksmesteren Mira Bendevis, og bronze til Amanda Moltke-Leth, der i tredje runde satte ny banerekord med 66 slag
Læs mere på resultatsiderne



19. august 1997:

DM i slagspil for herrer

Der var spænding på under DM i slagspil for herrer. På Falster Golfklub's bane satte Lars Storm fra Juelsminde banerekord med 67 slag i sidste runde, og dermed sluttede han lige med Søren Hansen der førte inden sidste runde.
Så måtte DM afgøres i omspil, og efter tre huller kunne Lars Storm kåres som vinder.
Læs mere på resultatsiderne



19. august 1997:

NM for veteraner

De nordiske mesterskaber i golf for seniorer og veteraner spilles på Fredensborg Golfklub's baner den 23. - 24. august.
Med undtagelse af Island sender alle de nordiske lande deltagere til stævnet.
Hvert hold består af fire seniorer og to veteraner for både damer og herrer. Lørdag spilles four-balls, og søndag spilles singler.
Der startes kl. 8.30



18. august 1997:

USA's Ryder Cup hold udtaget

Det amerikanske hold til opgøret på Valderrama blev i dag udtaget og holdkaptajnen Tom Kite satsede på de erfarne spillere Fred Couples og Lee Janzen da han uddelte wild cards. Holdet ser herefter således ud:

Wild Cards:


18. august 1997:

Nye navne

Davis Love III er det sjette nye navn der vinder en Major ud af de sidste syv, og også sjette amerikaner i samme syv.



18. august 1997:

Parneviks sure opstød

Jesper Parnevik som er en af kandidaterne til et Wild Card, til det europæiske Ryder Cup hold, har endnu intet hørt fra Seve Ballesteros.
"Jeg ville gerne have en indikation om man er med eller ej, man skal jo planlægge en del ting. Jeg ved godt at Seve aldrig ville gøre det, men det ville være rart."
Jesper siger endvidere at han godt ved at det er ham selv der har valgt at spille i USA, men det groteske er, at hvis han havde været amerikaner, havde han point nok til at deltage på deres hold.



18. august 1997:

Davis Love III PGA Mester

Davis Love III blev en suværen mester, 11 under for turneringen, fem slag bedre end British Open vinderen Justin Leonard.



14. august 1997:

Inflation

Som nævnt under den 11. august har Tiger Woods i sin pro-karriere tjent 2.611.789$ alene i præmiepenge. Til sammenligning kan nævnes at det er 700.000$ mere end Arnold Palmer vandt i sin 35 årige karriere, der blandt andet indeholder 60 sejre!



13. august 1997:

Walker Cup

Walker Cup, matchen mellem de bedste amatører fra Amerika mod de bedste fra England/Irland, blev vundet af Amerika for 31. gang. 1 uafgjort og fire nederlag er den flotte statistik for de amerikanske amatører.
Eneste lyspunkt for briterne var 17 årige Justin Rose, den yngste deltager nogensinde, der trods nederlag i singlen vandt en foursome og spillede godt.



11. august 1997:

Ny rekord at Tiger Woods

Selv om det kun blev til en 8. plads i weekendens Buick Open, satte Tiger Woods endnu en rekord.
Præmien for 8. pladsen var på 43.500$, og det giver ham en total indtjening i år på 1.821.895$, og det er allerede bedre end da Tom Lehman sidste år tjente 1.780.159$ og satte ny rekord.
Tiger har spillet 15 turneringer i år, og vundet 4.
I alt på de to sæsoner han har været pro, har Tiger tjent 2.611.789$
Der er et stykke op til Greg Norman der fører alle tiders pengeliste med en total på 11.139.172$



2. august 1997:

1. september kl. 11.30 sker det.

På dette tidspunkt vil Severiano Ballesteros bekendtgøre udtagelsen af det europæiske Ryder Cup Team.
Det sker på et pressemøde i München, dagen efter at kvalifikationen er slut, med finalen i BMW Open.
Ballesteros siger at han glæder sig til udfordringen og ansvaret, og at det er en stor ære for ham at være fastlandets første kaptajn.



30. juli 1997:

Danmark forhåndsudtaget til World Cup

22 lande er forhåndsudtaget til det 43. World Cup of Golf, som spilles fra den 20. - 23. november på Ocean Course, Kiawah Island Resort, South Carolina.
I turneringen, der er det officielle verdensmesterskab for tomandshold, deltager 32 lande, 22 er forhåndsudtaget på baggrund af tidligere resultater, her iblandt Danmark, som har været med i 38 af de tidligere 42 spillede turneringer. 45 lande kæmper om de sidste ti pladser.
Sidste år repræsenterede Rene Budde og Thomas Bjørn Danmark og klarede en flot 6. plads. Anders Sørensen har tidligere opnået to individuelle 2. pladser i turneringen i 1989 og 1990.



29. juli 1997:

Gary Player vinder sin 3. Senior British Open titel

For tredje gang i karrieren lykkedes det Gary Player at vinde Senior British Open, som blev spillet i den forgangne weekend på Royal Portrush banen i Nordirland. Det er første gang nogen præsterer det.
Player måtte dog ud i omspil med landsmanden og sin gode ven John Bland, som med en par på andet omspilshul måtte se sig besejret af den velspillende Player, der sænkede et 3 meters birdieputt for sejren. Player har tidligere vundet det Britiske seniormesterskab i 1988 og 1990. Førstepræmien på 58.330£ blev forøget med yderligere 3.000£, som gives til alle vindere over 60 år. Gary Player fyldte 62 år den 11. januar og har været professionel siden 1953.

GolfWeb's indexside til turneringen



28. juli 1997:

Thomas Bjørn skadet

Under en løbetur trådte Thomas Bjørn forkert, og han må derfor sende afbud til Skandinavian Masters i weekenden.
Det er anden gang i år at en skade forhindrer Thomas i at følge sin planlagte spillekalender.
Skaden er dog ikke alvorligere end at Thomas forventer at deltage i Tjekkiet Open i weekenden efter turneringen i Barsebäck.



27. juli 1997:

Danmarksmestrene i hulspil fundet

I denne week-end er der afviklet DM i hulspil på banen i Blokhus. Hos kvinderne blev Karen Magrethe Juul fra Esbjerg en sikker vinder ved i finalen at besejre Christina Kuld fra Køge på 4/3. Inden da havde den seje vestjyde besejret Rikke Rasmussen fra Hedeland med 4/3 og Christina kom til finalen efter at have vundet over Charlotte Svennevig fra Esbjerg med hele 9/7.

Hos Herrene blev Troels Thybo fra Viborg en værdig mester efter at have halet sejren hjem på 20. hul over Alexander Renard fra Helsingør. Troels havde inden finalen besejret Peter Thomsen fra Holstebro 2/1 og Alexander nåede finalen efter en 1/0 sejr over Allan Høgh Madsen fra Aalborg.
Læs mere på resultatsiderne



27. juli 1997:

Danmark vandt NM for juniorhold i Kalmar, Sverige

Det danske drengejuniorlandshold leverede en flot indsats ved de Nordiska mesterskaber i Kalmar i Sverige i week-end'en. På flotteste vis blev drengene nr. 1 og vandt guld foran favoritten Sverige, der var 12 slag dårligere end de seks danskeres samlede score på 1100 slag. På 3. pladsen fulgte Finland med 1146 slag.

Individuelt blev det til hele tre sølvmedaljer, idet både Jakob Andersen, Allan Sørensen og Mickael Jørgensen alle sluttede i 219 slag for de 54 huller og dermed delte andenpladsen. Kasper L. Jørgensen sluttede som nr. 5 i 221 slag, David Dickmeiss blev nr. 10 med 224 salg og endelig blev Anders Linnet nr. 14 med 228 slag.
De danske piger blev ved samme lejlighed nr. tre og Mira Bendevis blev bedste danske pige med en bronzemedalje for en samlet score på 223 slag. Carina Vagner sluttede som nr. 8, Mette Buus nr. 9 og Lisa Holm Sørensen blev nr. 13.
Læs mere på resultatsiderne



26. juli 1997:

Ben Hogan døde fredag i sit hjem i Texas

En af golfsportens store legender er efter flere års sygdom død i en alder af 84 år.
At remse Ben Hogans sejre op her vil føre for vidt, men sin sidste Major vandt han i 1953 da han vandt The Open på Carnoustie i Skotland.
Foruden sine mange sejre var han også kendt for sin stille facon, og sin selvoptagethed i golf, det kan væe svært at skille fakta fra rygter, men en af historierne fortæller om en runde, at det eneste Hogan sagde til sin spillepartner den dag var: "det er din tur!" Eller om dengang da Hogan lavede en birdie på Augustas 12 hul, mens hans spillepartner lavede hole in one. Hogan vendte sig mod manden og sagde: "er du klar over at det er min føste birdie på dette hul"
Historierne om Ben Hogan vil leve videre, men golfsporten er blevet en stor personlighed fattigere.



11. juli 1997:

Vinderen af Duffy konkurrencen fundet

Super Golf, som har 6 butikker over hele landet og hovedsæde i Hørsholm har netop udtrukket vinderen i vores løbende Duffy konkurrence. Det blev Kristian Storm fra Århus, som modtager en Toski CZAR Titanium Driver. Vi siger tillykke herfra og takker samtidig Super Golf for sponsorering af præmien.



8. juli 1997:

John Daly har meldt fra til British Open

Open-vinderen fra 1995 amerikaneren John Daly, har netop meldt fra til dette års Open. John Daly har i år haft svære alkoholproblemer. Det toppede under Players Championship i marts og efter et ophold på en alkoholklinik, gentog fadæsen sig igen under US Open, hvor Daly bare forlod banen midt i anden runde!
Så det er ikke uden grund at den langtslående amerikaner giver personlige problemer som årsag til sit afbud. Dog håber han at kunne vende tilbage næste år - til British Open!



7. juli 1997:

Ny caddie

Thomas Bjørn har overtaget Severiano Ballesteros tidligere caddie Martin. Det forlyder desuden at Thomas tænker på at bosætte sig i England, begrundelsen skulle være hurtigere transport til og fra turneringerne i Europa, Thomas har jo endnu ikke flycertifikat som flere af de store stjerner.



7. juli 1997:

"Generationsmatch"

Mihael Bradley trak sig på grund af sygdom i sidste runde af Motorola Western Open, så hans spillepartner Tom Watson måtte gå alene. Helt alene blev Watson dog ikke, hans 14 årige søn spillede med på bagni, Watson gik i 69, historien melder ikke noget om sønnens score.



4. juli 1997:

Danmark nr. fem ved EM

Det danske herrelandshold blev nr. fem i Irland
Se mere på resultatsiderne



25. juni 1997:

Direkte TV fra British Open

Ikke alene bringer TV-kanalen 3+ udsendelser alle fire dage af dette års British Open, men også direkte TV fra finaledagene, hvor udsendelserne starter kl. 15.30.
British Open på 3+



21. juni 1997:

Paul Azinger blev disket i Buick Classic

Paul Azinger, gik rundt i 69, delt tredjeplads samlet, men glemte at skrive sit scorekort under!
I samme turnering gik Tiger Woods en 72er, han er to over samlet, men da cuttet blev på 3 over, klarede han cuttet igen, som han har gjort i alle 22 turneringer han har spillet siden sin prodebut.
Vijay Singh er to under, han har i øjeblkket den længste ubrudte række af klarede cuts på PGA turen, 39 er det blevet til.



20. juni 1997:

Udtagelse til Open Golf Championship

Championship komiteen fra the Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews har besluttet at spillere der i alle Europatour turneringer slutter blandt de 5 første eller lig med, automatisk opnår deltagelse i British Open, hvis ikke de på anden måde er kvalificeret i forvejen. Normalt er de 20 øverst placerede på pengelisten automatisk med, men en heldig 5. plads kan bringe f.eks Anders Hansen med til dette år udgave af Open Golf Championship, som spilles for 126. gang.



19. juni 1997:

Jeff "Squeeky" Medlen er død

Nick Price's caddie, den næsten lige så berømte "Squeeky" døde mandag af leukæmi.
Spillere og caddies verden over har længe båret grønne bånd med navnet "Squeeky" påtrykt, i sympati med den populære caddie.
To forsøg med rygmarvsoperationer er slået fejl, og "Squeeky" vejede ikke mere end 50 kg. til sidst.



18. juni 1997:

Resultater

Så har vi endelig fået en aftale i stand med DGU om også at maile resultaterne fra divisionerne og de danske tours til Golf Online, og nu kan du følge med på resultatsiderne.



17. juni 1997:

Dame EM holdet udtaget

Landstræner Anders Sørensen har udtaget de spilere der skal repræsentere Danmark ved Europamesterskaberne for hold, for damer.
Turneringen afvikles i Finland 9. - 13. juli.
Følgende er udtaget: Karen Magrethe Juul, Esbjerg, Christina Kuld, Køge, Amanda Moltke-Leth, København, Rikke Rasmussen, Hedeland, Carina Vagner, Asserbo, Camilla Faaborg-Andersen, Rungsted og reserve: Anne Haghfelt, København.



15. juni 1997:

EM holdet udtaget

Landstræner Anders Sørensen har udtaget de spilere der skal repræsentere Danmark ved Europamesterskaberne for hold, for herrer. Det er første gang at Anders Sørensen har stået for udtagelsen af spillere til EM for hold.
Turneringen afvikles på Portmarnock Golf Club i Irland 25. - 29. juni.
Følgende er udtaget: Søren Hansen, Hillerød, Christian Kjærgaard, Gilleleje, Claus Mølholm, Gyttegård, Lars Storm, Juelsminde, Peter Thomsen, Holstebro og Mads Vibe-Hastrup, Helsingør.
Landstræner Anders Sørensen har også udtaget de spilere der skal repræsentere Danmark ved Welsh Amateur Open 4. - 6. juli.
Følgende er udtaget: Christian Færgemann, Holstebro, Mads Iversen, Aalborg og Frederik Neltoft, Esbjerg.



11. juni 1997:

Morten Buckhøj stopper som redaktør

Redaktøren af Golfunionens blad GOLF - Morten Buckhøj, der startede i jobbet sidste forår har sagt sin stilling op med fratrædelse fra på mandag den 16. juni.
"På trods af rygter om det modsatte, har jeg selv valgt at sige op" udtaler en noget disillusioneret Morten Buckhøj til Golf Online, "Jeg følte ikke strukturen og arbejdsgangen i DGU passede i min beskrivelse af jobbet som redaktør"
Morten kom til DGU fra en stilling i Dansk Badminton Forbund og fortsætter nu som journalist pr. 1. juli i Ugebladet Søndag.



28. maj 1997:

John Daly er tilbage

John Daly stiller op på PGA turen i denne uge.
Daly har tabt 16 kg. og den eneste last han har tilbage er rygning, i følge ham selv. Daly har skrevet kontrakt med Callaway, og de vil lave et fremstød for deres nye Biggest Big Bertha med et slogan som Daly selv har fundet på "Keep it straight, John,"
Daly havde ellers en $10 mill. kontrakt med Wilson, men de anullerede den da John røg på druk igen. Daly der har drukket siden han var 8 år, er netop kommet ud af afvænningsklinikken.



27. maj 1997:

Bedste amatører til Danish Open

Dansk Golf Union sender de bedste kvindelige amatørspillere til Ford/Stimorol Danish Open, der spilles på Vejle Golf Clubs bane 6.- 8. juni 1997. Turneringen, der udgør kvindernes Europa Tour, har deltagelse af de bedste professionelle spillere.

De danske amatører, som Dansk Golf Unions landstræner Anders Sørensen har udtaget til Danish Open, er Camilla Faaborg-Andersen, Rungsted Golf Klub, Karen Margrethe Juul, Esbjerg Golf Club, Anne Larsson, Hillerød Golf Klub, Christine Nørgaard, Aalborg Golf Klub, og Rikke Rasmussen, Golfklubben Hedeland.
Desuden deltager Grete Pors, Søllerød Golfklub, på invitation fra arrangørerne.

De danske amatørspillere kommer op mod så stærke professionelle spillere som verdens bedste kvindelige golfspiller, Laura Davies, England, Nadene Gole, Australien, der vandt Ford/Stimorol Danish Open sidste år, Marie-Laure de Lorerizi, Frankrig og vores egne professionelle Karina Ørum, Iben Tinning, Caroline Rasmussen og Lotte Greve.

I turneringen deltager 19 af de 20 bedst placerede på Europaranglisten.
Der deltager i alt 120 professionelle golfspillere samt de nævnte seks amatører i turneringen, hvor der dystes om en samlet præmiesum på 90.000 engelske pund svarende til op imod kr. 1.0000.000 med ca. 130.000 til vinderen.



15. maj 1997:

Thomas Bjørn til USA

Det er netop oplyst at Thomas Bjørn har fået plads i PGA-turneringen Kemper Open, som spilles på TPC at Avenel den 5. - 8. juni.
Turneringen skal ses som en opvarmning til US Open der spilles ugen efter og hvor Thomas deltager i kraft af sin placering på sidste års Volvo Ranking.



14. maj 1997:

Marie-Laure de Lorenzi bliver 4. deltager i Danish Open Skins Match

Marie-Laure de Lorenzi bliver den fjerde deltager i Casino Munkebjerg Skins Game, der afholdes torsdag den 5. juni, umiddelbart før Ford / Stimorol Danish Open, på Vejle Golf Club's bane.
De øvrige spillere bliver vor egen Karina Ørum og den forsvarende Danish Open mester, Nadene Gole og verdensstjernen Laura Davies.
Der spilles over ni huller med 40.000 kr i præmiesum. Og så er der gratis adgang.
Besøg turneringens hjemmeside, hvor der nu også er mulighed for at vinde Maruman golfkøller, billetter (TourPass), T-shirts og kasketter.



11. maj 1997:

Tiger forhandler nye kontrakter

Tiger Woods der allerede har sat mange rekorder i golf, forhandler i øjeblikket med flere firmaer om nye sponsorkontrakter.
Tiger tegnede kontrakter med Nike og Titleist for cirka $60 millioner da han blev pro, og de nye (firmaerne er endnu ikke offentliggjort) skulle bringe hans samlede sponsorindtægter op på $100 millioner!!
Den kun 21 årige amerikaner har allerede en kontrakt med Warner Books om en selvbografi, men den kommer vel ikke lige det første par år.



1. maj 1997:

Faldo og Parnevik til Volvo PGA

Med Faldos tilmelding til PGA Championship på Wentworth d. 23-26. maj, deltager hele den trup der udgjorde det europæiske Ryder Cup hold i 95.
De fleste havde regnet med at Faldo ville blive i USA, for at forberede sig til U.S. Open som er hans store mål i år.
Men førstepræmien i Volvo Pga er på $ 296.994, og kan måske sikre vinderen en plads på årets Ryder Cup hold. Det ville sikkert glæde Seve Ballesteros, hvis han kunne spare et wild card til enten Faldo eller Jesper Parnevik, som man må formode er de to der får et wild card hvis de ikke kvaller automatisk.



1. maj 1997:

Ny sponsor til Loch Lomond

Gulfstream, en af verdens største flyfabrikker, har overtaget sponsoratet på Loch Lomond.
Turneringen som Thomas Bjørn vandt sidste år, spilles d. 9.-12. juli, som The Gulfstream World Invitational at Loch Lomond.



29. april 1997:

Wilson dropper Daly

Efter Daly's fatale druktur under Players Championship, hvor han raserede hotelværelset, truede sin kone og efterfølgende trak sig ud af turneringen, opsagde Wilson Golf sponsorkontrakten med John Daly netop på dennes 31 års fødselsdag den 28. april.
Daly's kone har søgt om skilsmisse, så John Daly er snart helt alene på Betty Ford alkoholklinikken.
Daly har spillet for Wilson Golf siden 1991, hvor han efter sin sejr i PGA Championship indgik en 10 mio. $ kontrakt.



26. april 1997:

Endnu et verdensnavn til Ford/Stimorol Danish Open

Et af damegolfens absolutte topnavne, Marie-Laure de Lorenzi fra Frankrig har meldt sin ankomst til Ford / Stimorol Danish Open, der spilles på Vejle Golf Club's bane d. 6 - 8. juni 1997. Det må siges at være en stor tillægsgevinst for arrangørerne, idet damegolfens topspiller gennem de sidste år, den engelske Laura Davies, også deltager i turneringen.

Marie-Laure de Lorenzi er - ud over at være en uhyre charmerende person - en fremragende golfspiller, der med en enkelt undtagelse har været placeret blandt de 10 bedste på ranglisten i de seneste ti år. Hun har gennem mange år været at betragte som American Express Tourens ukronede dronning.

De Lorenzi kan fremvise en imponerende resultatliste, der blev understreget a{ at hun toppede Solheim Cup-listen, da denne blev udtaget i september 1996, og da europæerne vandt deres hidtil eneste sejr over USA's hold. Hun deltog desuden i Solheim Cup i 1990, men mistede sin plads på holdet i 1994.

Det bliver Marie-Laure de Lorenzi's 11. sæson på damernes Europa-Tour, og de Lorenzi må bestemt betragtes som en af favoritterne, når Ford / Stimorol Danish Open afvikles i Vejle til sommer.
Besøg turneringens hjemmeside, hvor der nu også er mulighed for at vinde golfsæt, fly-billetter, TourPass, T-shirts og kasketter.

25. april 1997:

Woods acepterer Zoellers undskyldning

Tiger Woods har igennem sit pressebureau accepteret Zoeller's undskyldning. Tigers kommentar var at selvfølgelig var Fuzzy gået for langt i sine udtalelser, men da han ellers var kendt som en hjælpsom person, (han har hjulpet Daly i flere situationer), og en spøgefugl som jeg har stor respekt for både som golfer og som menneske, accepterer jeg Fuzzy's undskyldning.



24. april 1997:

Zoeller dybt ulykkelig

Den fløjtende golfspiller Fuzzy Zoeller trak sig i sidste øjeblik fra denne uges PGA turnering.
Historien er den at efter Masters (dog først offenliggjort nu), sagde Zoeller i et interwiev om Tigers sejr " That little boy is driving well and he's putting well, he's doing everything it takes to win. So, you know what you guys do when he come here? You pat him on the back and say, Congratulations and enjoy it, and tell him not to serve fried chicken next year. Got it." ( den regerende mester bestemmer menuen til næste års Masters) Hvorefter han på vej væk, knipsede med fingrende og tilføjede "or collard greens or whatever hell they serve"
Da der i disse udtalelser er både nedgørende og racistiske undertoner, fik det Kmart, Zoellers mangeårige sponsor til at opsige aftalen.
Fuzzy der er kendt som en spøgefuld var godt klar over at han var gået over stregen, og på et pressemøde undskyldte han sine udtalelser og sagde at han ikke ville spille golf igen før han havde fået talt ud med Tiger Woods.



16. april 1997:

Laura Davies med i Skins Game

Paul Galli fra Pro-Sport Management oplyser, at verdensstjernen Laura Davies netop har givet tilsagn om at spille med i Casino Munkebjerg Skins Game, der afholdes torsdag den 5. juni, umiddelbart før Danish Open, på Vejle Golf Club's bane.
De øvrige spillere bliver vor egen Karina Ørum og den forsvarende Danish Open mester, Nadene Gole. Den fjerde deltager er endnu ikke fundet, men allerede nu ser feltet imponerende ud. der spilles over ni huller med 40.000 kr i præmiesum. Og så er der gratis adgang. Besøg turneringens hjemmeside, hvor der nu også er mulighed for at vinde billetter (TourPass), T-shirts og kasketter.



14. april 1997:

TVS sender fra Europatouren

Preben Elkær m.fl. Sportskanal TVS, sender fra på torsdag fra Europatouren. TVS har som tidligere nævnt købt en del udsendelser fra TV3, og der lægges hårdt ud med udsendelser fra alle fire dage i Cannes Open, oplyser programlægger Henriette Bendix fra TVS. " Vi regner med at sende live både lørdag og søndag" og også de turneringer vi har købt for den næste halvanden måned vil blive vist."

Desuden har TVS købt rettighederne til en enkelt turnering i oktober, samt World Cup i november hvor der vil blive sendt min 2 timers golf hver dag.



14. april 1997:

Daly's kone vil skilles

Paulette Daly, har søgt om skilsmisse fra John Daly.
Afhængig af hvordan Daly ser på det, kan man sige at det er et problem mere eller mindre i rækken af dem den langtslående amerikaner i øjeblikket slås med.



14. april 1997:

Danske juniorer mod Tiger

Når Thomas Bjørn og Tiger Woods forhåbenlig mødes i Ryder Cup, bliver Thomas ikke den første dansker der dyster mod Tigeren.
Allerede i 1993 havde Danmark to spillere med i en turnering i USA, hvor også Tiger Woods deltog. De danske spillere var Henrik Madsen Korsør og Martin Winckler København. Henrik havde endda den ære at spille i samme bold som den dygtige spiller.
Turneringen spilles hver sommer i San Diego, Californien.



4. april 1997:

Ingen TV-dækning fra Masters

Golf Online Danmark er blevet kontaktet af sprortschef Henrik Knudsen fra TV3/3+, som oplyser at man ikke har opnået enighed med Augusta/CBS om rettighederne til dette års US Masters.
"Mig bekendt er der ingen af de TV-kanaler som kan ses i Skandinavien, der sender fra årets første Major. Sent fredag eftermiddag var senderettighederne stadig til salg" fortæller Henrik Knudsen.

Europatouren på TVS i april og maj
Henrik Knudsen kunne yderligere fortælle om udsendelserne på 3+:
"Der er blevet handlet en del med TV-rettigheder i de seneste uger - deriblandt desværre også golf. Som en del af en større handel har TV3 solgt nogle Europa Tour turneringer til TVS. Det drejer sig om de turneringer, der spilles i april og maj (+ 2, som spilles i oktober).
Samtlige turneringer fra 1 juni til 1. oktober vil fortsat blive vist på 3+ - dette inkluderer Europa Tour'en, samt US Open, British Open og USPGA - og så selvfølgelig Ryder Cup."
Så følg med på Golf Online - vi dækker det hele!!



>

3. april 1997:

Stuart Appleby højt op på verdensranglisten

Mon ikke Max Cunningham ærgrer sig lidt i dag. To uger før Appleby vandt Honda Classic sagde Cunningham op som caddie for australieren, for i stedet at arbejde for Sandy Lyle. Det har kostet Cunningham cirka $40.000 at tage imod Lyles tilbud. "Jeg havde et dårligt år i 96 da jeg arbejdede for Michael Campbell, og da Lyle tilbød mig en fast gage på $1250 pr. turnering samt procenter slog jeg til". Det kan være at Lyle måske også har fortrudt sin beslutning om at ansætte Cunningham, for i Bay Hill, var der ingen af dem der opdagede at Lyle og hans spillepartner Craig Parry, havde spillet de forkerte bolde, før at Parry markerede sin bold på green. Den store vinder i spillet er Joe Damiano, der nu er caddie for Appleby, der fulgte sin sejr op med en 2. plads ugen efter.


3. april 1997:

John Daly er indlagt på Betty Ford klinikken

John Dalys alkoholmisbrug, har for anden gang på fire år taget så meget magt over ham at han måtte lade sig indlægge på afvænningsklinikken. Man troede at han var kommet fri af spiritussen, men et forsøg på kun at drikke ved festlige lejligheder som man siger, førte direkte tilbage i et drikkeri der endte med en forskrækkelse i form af stærke smerter i brystet og en tur med udrykning til hospitalet. John Daly har nu officielt sendt afbud til U.S.Masters. Daly har afvist beskyldningerne om at han skulle have truet sin kone, og smadret et hotelværelse.


3. april 1997:

The Presidents Cup spilles i Melbourne i 98

Turneringen der er en pendant til Ryder Cup, spilles mellem et udvalgt internationalt hold, og USA. Det er 3. gang den spilles, de første to har USA vundet, begge gange i Amerika.
Amerikas hold skifter captain, fra Arnold Palmer, til den lige så berømte Jack Nicklaus.


24. marts 1997:

Thomas Bjørn spiller først i Cannes Open

Endnu en gang må vi skuffe det golfhungrende danmark, for Thomas Bjørn har også i denne uge meldt afbud til turneringen på Madeira.
Thomas er kommet over sin smerte i nakken, men har siden døjet med influenza, så først nu er han ved at komme helt på toppen oplyser hans træner Leif Nyholm fra Team Børsen.
"I stedet rejser Thomas, Iben Tinning og jeg, samt svenskeren Klas Eriksson, den 31. marts, på en lille træningstur til USA, så mon ikke vi kommer forbi Augusta National" slutter Leif Nyholm. Næste turnering for Thomas blive så Cannes Open den 17. - 20. april.


20. marts 1997:

Seve i modvind

Spillerkomiteen, personificeret ved formanden Mark James, bakker tilsyneladende op omkring Severiano Ballesteros ønsker om at udvide hans beføjelser som Ryder Cup Captain. Seve vil have 4 wild cards i stedet for 2, for at sikre de europæiske spillere der deltager på den amerikanske tur, Langer, Faldo, Parnevik og Sandy Lyle. Samt eventuelt de "stjerner" der ikke formår at kvalificere qua deres resultater. Der er dog flere af spillerne der mener at man ikke bør ændre reglerne midt i en periode. Van de Velde (p.t. nr. 7): "Det er det samme som at sige til et rugbyhold i pausen, at nu må i godt spille bolden fremad. Hvis jeg kvaller som nr. 9 eller 10, vil jeg åbenbart ikke have Seve's opbakning, og så skal han overbevise mig om at jeg er en god spiller, og at jeg kan vinde over enhver amerikaner". Lee Westwood (p.t. nr. 13): "Jeg synes det er flovt at Seve prøver at flytte målstolperne midt i kampen. Det er en captains rolle at følge reglerne, ikke at lave dem om". Selv nogle af de spillere der måske kan få brug for et wild card, mener at det er uklogt at ændre reglerne midt i en kvalifikation. Nu skal ca. 200 europæiske spillere have en hemmelig afstemning om det, indenfor de næste 2 uger. Denne uges turnering er nr. 16 ud af de 38 turneringer der tæller til Ryder Cup stillingen.


19. marts 1997:

Sensationelt comeback

Ni uger efter at han har gennemgået en operation for prostata cancer, er Arnold Palmer tilbage på golfbanen.
Det er ikke det at han er tilbage, nej det er måden han er tilbage på. På PGA turen, på sin egen bane, og i selskab med et talent der måske med tiden bliver større end "Arnie" himself, her tænker jeg selvfølgelig på Tiger Woods.
Man kunne jo håbe at se dem i samme flight.


17. marts 1997:

Thomas Bjørn stadig syg

Thomas må også i denne uge melde afbud på grund af sygdom. I denne uge spilles der på Gran Canaria og det er fjerde uge i træk, at Thomas er ude af konkurrencen - og det lige efter han havde haft sin næstbedste placering, en tredjeplads i Dimension Data i Sydafrika. Fraværret har betydet, at Thomas er gledet fra en 8. plads til en 21. plads på pengelisten, men han holder dog stadig sin 3. plads i Ryder Cup stillingen.


16. marts 1997:

Stærkt Amerikansk felt

Tom Lehman er topseeded i det amerikanske felt, der skal afgøre hvem der skal videre i den verdensomspændende Anderson Consulting World Championship of Golf, der spilles som hulspil med indledende runder i de 4 store tours. Herfra kommer de 4 vindere til Arizona og spiller semifinaler og finaler. Se artiklen på debatsiderne/artikler.


6. marts 1997:

Davies kommer til Danmark

Verdens måske bedste kvindelige golfspiller Laura Davies, har meldt sin ankomst til FORD/STIMOROL Danish Open i Vejle. Det må siges at være et cadeau til arrangørerne af den i forvejen stærkt besatte turnering. Laura Davies har i flere sæsoner toppet verdensranglisten, og hun er altid spændende at følge, med hendes lange slag og aggressive spillestil. Turneringen der spilles i dagene 6.-8. Juni dækkes af Golf Online Danmark, der er officiel internetvært for turneringen. Se spillerbios, baneguide, og baggrundsstof samt, når turneringen er i gang, opdatering af scores, hver 15. minut på adressen.Danish Open


4. marts 1997:

Thomas sender afbud

Den skade der fik Thomas Bjørn til at trække sig ud af sidste uges turnering, har vist sig ikke så helt let at få bugt med. Det betyder at Thomas ikke stiller op i denne uges turnering i Marokko. For ikke at sætte til i Ryder Cup stillingen skærer han så en senere planlagt pause ned fra 4 til 3 uger. Det er tilbagevendende hold i nakken der plager Thomas, der arbejder på at få lavet et specielt træningsprogram der skal fjerne generne fremover.


2. marts 1997:

De "gamle kan endnu"

Dem der tror at man ikke er en god golfspiller mere når man optræder på seniorturen, tager grundig fejl. I The Senior Slam der blev spillet i denne weekend på Palmilla banen i Mexico, optrådte de fire vindere af det man kalder de 4 masters på seniorturen. Senior Slam bliver spillet over 36 huller, og Hale Irvin vandt med samlet 13 under for de 2 runder, hele 9 slag foran Dave Stockton. Raymond Floyd blev treer, mens manden der har tegnet banen Jack Nicklaus sluttede sidst, men dog stadig 1 under par. Floyd kunne køre hjem i en BMV Z3, som han vandt for det længste lige drive, 277 yards (250 m.) Irvin kunne stoppe $250.000 i lommen, det samme som Faldo gjorde ved at vinde Nissan Open i weekenden.


28. februar 1997:

Stor dramatik omkring banen i Alpine Australian Ladies Masters

Australske Karrie Webb var ved at slå sit andenslag ind til første green, da hun så sin fader og 15 årige søster forsøge at genoplive en ældre mand der lå på jorden. Der var mange af hendes slægtninge ude for at følge hende, så hun var bange for at det var en af dem, men en tante kunne berolige hende med at det var en fremmed. Manden faldt pludselig omkuld lige foran Webb´s familie. Det var ikke en slægtning men en ældre tilskuer, der faldt død om. Webb´s fader der kunne førstehjælp prøvede at få liv i manden igen, men desværre forgæves, og han var erklæret død ved ankomsten til hospitalet. Spillerne vidste ikke om de skulle spille videre eller stoppe, men de bad en stille bøn og spillede så videre. Ikke længe efter lød der igen sirener fra en ambulance, denne gang var det en 22 årig pige der var blevet angrebet af en haj i Nerang floden der løber lige ved siden af 17. fairway. Pigen blev trukket under vandet af hajen, men hendes venner fik hende bjærget i land. Svømmeren blev behandlet for sår efter bid, og kunne prise sig lykkelig over at det kun var en babyhaj på ca. 1 m.


26. februar 1997:

Ballesteros vil have kvalifikatioskravene til Ryder Cup ændret

Severiano Ballsteros vil have Ryder Cup kommiteen til at ændre på de regler der gælder til kvalifikation, for de Europæiske spillere. Dette skal ses i lyset af at Jesper Parnevik, som spiller, og gør det flot, på den Amerikanske PGA tur, er afskåret fra at kvalificere sig. Jesper mistede sit Europaturkort sidste år, fordi han ikke spillede de 11 turneringer der kræves som minimum. Det gør at den præmiesum/point han tjente ved at vinde i Paris i september ikke tæller. I Paris slog han Colin Montgomery med 5 slag, og denne udtalte bagefter, "Vi kan ikke, jeg gentager kan ikke tage til Valderrama uden Jesper". Seve vil også gerne have ændret reglerne omkring Wild cards, så han får 4 istedet for 2. I øjeblikket har han 2 kort til at vælge mellem Faldo, Langer, Parnevik, Olazabal og sig selv. Det tror man dog ikke at han får, hvorimod det er muligt at han kan overbevise komiteen om det fornuftige i at Parnevik, som i øjeblikket er nr 3 på den Amerikanske pengeliste, skal have dispensation. Amerikanerne tilpassede deres regler, så at Tiger Woods der "scorede" Ryder Cup point sidste år, da han teknisk set ikke var medlem af PGA turen. som Seve bemærkede, "hvis vi vil vinde Ryder Cup er det sådanne detaljer der er vigtige".


21. februar 1997:

Olazabal vender tilbage til touren

Spanieren José Maria Olazabal bekendtgjorde i dag, at han vil deltage i næste uges turnering - Dubai Desert Classic. Hermed er næsten 18 måneders fravær på grund af sygdom slut for den sympatiske spanioler.


18. februar 1997:

Bjørnens fødselsdag

I dag er det Thomas Bjørns fødseldag, og den nu 26 årige komet gav sig selv en god gave her i weekenden, ved at besætte 3. pladsen i Dimension Data.Det gav Thomas 10 point til Verdensranglisten , hvor han for første gang er i top 100, helt nøjagtig nr. 96. Thomas har i øjeblikket 89 point, for 51 spillede turneringer det giver et gennemsnit på 1,75. Vi vil på et lidt senere tidspunkt komme med en forklaring på det lidt indviklede pointsystem. Greg Normann topper stadig ranglisten, med de to Amerikanere Tom Lehmann og Mark O'Meara på de efterfølgende pladser. Først på fjerdepladsen finder vi Europas nr. 1 Colin Montgomery. For en sammenligning kan vi nævne at Normann har 515 point for 44 matcher et snit på 11,70.


10. februar 1997:

O'Meara godt kørende

Efter denne uges Buick Invitational, hvor Mark O'Meara ud over førstepræmien vandt en Buick, har han som præmie vundet biler fra Oldsmobile, Honda, Mercedes, Chrystler og Isuzu.
Så O'Meara, som ironisk nok repræsenterer Toyota, kan nu sige han har vundet Grand Slam på "Automobil Tour'en".
Oven i købet har O'Meara's kone Alicia lige købt en Porche til sin mand i fødselsdagsgave. Han fyldte 40 den 13. januar.


5. februar 1997:

Anders på tur i weekenden.

Anders R. Hansen kalificerede sig til ugens turnering på Europaturen, der foregår i Johannesburg og er en ny turnering på turen. Efter en kvalifikationsrunde i 71 slag, måtte Anders i omspil med 9 andre om de sidste pladser. Efter en par på første omspilshul lavede Anders den birdie der gav ham pladsen i South African Open. Følg Anders og Thomas på EPGA siden.


31. januar 1997:

Michael Campbell chokerer

Dagens store samtaleemne i Perth, Austalien var, da New Zealænderen Michael Campbell i et interwiev efter dagens runde udtalte, at han sidste år var så led og ked af golf, at han på sidste green i Spanien Open 96 med vilje treputtede, for ikke at klare cuttet. Cambell klarede dog cuttet i denne turnering, men ikke ved Volvo PGA at Wentworth 14 dage senere.
Turdirektør John Paramor er rystet, og vil have en samtale med Campbell, der mistede sit tourkort. De øvrige spillere der mistede kortet i 96 er sure på Campbell, fordi han ikke spillede på tourskolen, men deltager i ca. 15 turneringer på Europaturen i 97, via sponsorinvitationer.
Men måske er det slut når John Paramor har talt med den formastelige.


26. januar 1997:

Tom Watsons driver efterlyst

Tom Watson tilbyder nu en dusør til den der bringer hans elskede Founder's FMP driver tilbage. Watson mistede sin bag med indhold i en bagagekarrusel i Kansas City Int. Lufthavn tidligere på måneden og har siden fået de 16 af køllerne som var i bagen tilbage. Nu ønsker Watson også at få sin driver gennem 4 år tilbage.


23. januar 1997:

Kontroversiel udvidelse af golfbane

Naturklagenævnet har netop med et knebent flertal godkendt, at Fanø Golfbane må udvides med 15 ha. mod nord.
Et af Naturklagenævnets medlemmer, Jens Jørgen Bolvig karakteriserer afgørelsen som "Naturvandalisme". Udvidelsen sker ind i et sårbart og internationalt beskyttet naturområde, et såkaldt "Ramsarområde".
Planerne om udvidelse af golfbanen, som er en af Danmarks ældste, skyldes, at banen er blevet klemt inde af sommerhusudstykninger.


22. januar 1997:

Golfkøller stopper flytrafik

SAS er blevet tvunget til at tage seks fly ud af drift, fordi de internationale producenter af golfkøller har støvsuget markedet for titanium, skriver Børsen.
Det lette og meget stærke metal bliver brugt i flymotorer, men efterspørgslen på råvarer til golfkøller er steget så voldsomt, at flyselskaberne ikke kan få hverken motorer eller reservedele til flymotorerne.
Teknisk chef fra SAS medgiver at det lyder bizart, men bekræfter historien. Delta Airlines, verdens største luftfartsselskab har også måtte tage flere fly ud af drift af samme årsag.


15. januar 1997:

Arnold Palmer opereret for kræft

Arnold Palmer gennemgik i dag en vellykket prostata-canser operation. Og der venter ham et par dages hospitalsophold. Af samme årsag har Palmer sendt afbud til denne uges Bob Hope Classic.
Arnold Palmer er 67 år og har gennem tiderne vundet 4 Masters titler, British Open to gange og U.S. Open en enkelt. I alt har han vundet 60 sejre på PGA-Touren, samt 10 på Senior Tour.


5. januar 1997:

Hajen slog til igen

Greg Norman vandt 1 mill. $ i Arizona, ved på 36. hul at vinde over Scott Hoch med 1 up. Det skete i den verdensomspændende Anderson Consulting "World Championship of Golf" der spilles som hulspil med indledende runder i de 4 store tours. Herfra kommer de 4 vindere til Arizona og spiller semifinaler og finaler.



Sidste nyt fra 1996

Copyright © 1997, Golf Online Danmark, All rights reserved.