32 lande spiller kvalifikation til World Cup
2. oktober 1998I denne weekend spiller hele 32 lande kvalifikation om at komme med til World Cup, som spilles den 19-22 november på Gulf Harbour Golf & Country Club i Auckland, New Zealand.
Kvalifikationen spilles på SuperClubs Golf Resort, Runaway Bay på Jamaica og de ti bedste hold kommer med til selve World Cup, hvor præmiesummen er 1,5 million US$.Det er ført i de senere år, at der spilles kvalifikation til World Cup. Men det giver mindre lande, som normalt ikke fobindes med golf mulighed for at mænge sig med de store. I år deltager lande som Island, Grækenland og Polen i kvalifikationen.
Sidste år opnåede Thomas Bjørn og Knud Storgaard en lidt skuffende 14. plads og det var i høj grad Thomas' fortjeneste at det ikke blev værre. Thomas opnåede en individuel 7. plads.
World Cup spilles som en holdkonkurrence hvor hvert land stiller med to mand. Hvem der skal repræsentere Danmark i år er endnu uvist. Thomas Bjørn og Steen Tinning har efter hvad vi erfarer meldt fra. Søren Kjeldsen kan spille, men Knud Storgaard skal i samme week-end som der spilles World Cup, spille kvalifikation til Europatouren på Tour Skolen. Så det giver nyprofessionelle Søren Hansen en mulighed for at komme med, men det er betinget af, at han holder sin plads på Challengetourens rangliste. Andre spillere på Challenge Touren vil nok også foretrække at prøve lykken på Tourskolen, frem for en tur til New Zealand.
Turneringen har, med en enkelt undtagelse, været spillet siden 1953 og der deltager 32 nationer. Af dem har Argentina, Australien, Canada, England, Tyskland og USA deltaget alle årene. De 22 hold var udtaget og resten er blevet fundet efter kvalifikation. Foruden holdmatchen, hvor der er præmie til alle, er der også individuelle præmier til de fem bedste - 100.000$ til en individuel nr. 1, er også en slags penge, hvis ens medspiller ikke lever op til ens eget spil. Landstræner Anders Sørensen blev i både 1989 og 1990 nr. to individuelt!
Tilbage til nyhederne
Copyright © 1998, Golf Online Danmark, All rights reserved.