3 danskere med på Tourskolen
12. november 1998Efter Europatourens afslutning og gennemførelse af prækvalifikation I og II er ikke færre end 180 spillere klar til at kæmpe om 35 pladser i kategori 13 på næste års Europatour.
Blandt deltagerne er der tre danskere. Knud Storgaard som sluttede på en 149. plads på Volvo Ranking og dermed kom direkte med på Tourskolen uden kvalifikation. Også Morten Backhausen og Anders Hansen kom direkte med i kraft af deres placering som henholdsvis nummer 30 og 35 på Challengetourens Rangliste.
Kravet til de tre spillere er at slutte som nummer 35 eller lig med, men selve placeringen er også vigtig, da kategori 11 som regel er den gruppe hvorfra man supplerer op i de store turneringer, således at den spiller som vinder Tourskolen også får en invitation til en turnering før nummer tourskolens nummer to.De øvrige nordiske lande har også en del spillere med i Spanien i næste uge: Sverige stiller med ikke færre end 24 spillere anført af Peter Hedblom, som trods en turneringssejr i Morrocan Open i 1996 ikke formåede at følge op på succesen i år og nu kæmper for at komme tilbage på touren. Niclas Fasth vandt Tourskolen i 1996 og er nu efter to sæsoner på Europatouren tilbage igen. Klas Eriksson, som trænes af danske Leif Nyholm, manglede kun 1.000 £ på Volvo Ranking for at have klaret kravet i år. Klas sluttede på en 119. plads.
Fra Norge deltager Henrik Bjornstad og Thomas Nielsen. Endelig har Finland Pauli Hughes, Anssi Kankkonen og Kalle Vainola med.England er den nation, som har flest deltagere med og blandt dem er "årets mest omtalte spiller" Justin Rose, som nu bedst kendes for sine syv turneringer på Europatouren uden at klare et eneste cut.
Der spilles på over 96 huller på banerne San Rouque Club og Sotogrande. Der er cut efter 72 huller og de spillere som klarer cuttet er minimum sikret en kategori 13 placering, som dels giver adgang til Challengetouren, men også få turneringer på Europatouren.
Tilbage til nyhederne
Copyright © 1998, Golf Online Danmark, All rights reserved.