Danskerne godt i gang i Spanien
26. oktober1999De to danskere, der i denne uge forsøger at kvalificere sig til Tourskolen om de sidste pladser i næste års Europatour godt igennem første dag.
De to enlige danskere, Morten Backhausen og amatøren Thomas Havemann, der i denne uge spiller anden runde i præ-kvalifikationen i Spanien om de endelige pladser på den såkaldte Tourskole, ligeledes i Spanien, i november, fik en pæn start.
Morten Backhausen, Herning, ligger med en runde i 2 slag under par på en delt 16.-plads, mens Aalborg-spilleren Thomas Havemann fra amatørlandsholdet ligger på en delt 38.-plads efter en runde i par.
Den danske landstræner for amatørlandsholdet, Anders Sørensen, følger de to danske spillere på nærmeste hold, idet han er med i Spanien som træner og rådgiver for sin landsholdsspiller Thomas Havemann.
Morten Backhausen har spillet absolut pænt i dagens runde, der blev spillet i næsten vindstille og altså under gode betingelser, siger Anders Sørensen.
For Thomas Havemann kneb det en smule med jernslagene, og han havde nogle putts, der blev for lange, men intet, som jeg ikke med god samvittighed kan betegne som førstedags-nerver.
Begge de danske spillere er ved godt mod, og jeg er bestemt ikke bekymret for deres videre færd, slutter landstræneren.De to danskere spiller i et felt på 79 spillere på Peralada-banen ved Barcelona.
I alt spiller 242 spillere på tre baner i et forsøg på at få del i de ialt 168 pladser, der er på Tourskolen i november.
Hvor mange, der kommer fra denne uges turnering til Tourskolen vides endnu ikke, idet der i de 168 spillere også skal indregnes et ukendt antal, der har kvalificeret sig på anden vis.På Peralada-banen, hvor de to danskere deltager, var de bedste scores to runder på 7 under par af henholdsvis M.J. Ellis, Wales, og David Lynn, England.
Kun to amatører er bedre placeret end Thomas Havemann efter den første runde.
Dagens absolut bedste runde blev præsteret af franskmanden Sebastian Delagrange, der på Emparda-banen var rundt i 63 slag - 8 under par.
Resultater fra Peralada-banen:
1. M.J. Ellis, Wales, 65 slag
1. David Lynn, England, 65 slag
3. Brett Liddle, Sydafrika, 66 slag
3. Mark Hilton, England, 66 slag
3. Christopher D. Gray, Australien, 66 slag
3. Tim Maxwell, England, 66 slag
16. (delt) Morten Backhausen, Herning, 70 slag
38. (delt) Thomas Havemann, Aalborg, 72 slag
Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.