Jesper Parnevik mister sit medlemskab af Europatouren
2. november 1999
Efter Ryder Cup er Europatouren igen uinteressant for Parnevik.
© Andrew Redington/ALLSPORTEfter kun at have deltaget i ni turneringer i år på Europatouren falder svenske Jesper Parnevik for kravet om at spille minimum 11 turneringer på en sæson, og han er derfor ikke længere medlem af Europatouren.
Parnevik har kun deltaget i fire ordinære Europatourturneringer: Deutsche Bank Open, Volvo PGA Championship, Loch Lomond og Volvo Scandinavian Masters. De øvrige fem turneringer er Andersen Consulting World Match Play, US Open, British Open, US PGA Championship og NEC Invitational. Bedste placering havde han som bekendt i Volvo Scandinavian Masters hvor det blev til en andenplads efter Colin Montgomerie.Det er ikke længere end et år siden, hvor Parnevik i et forsøg på at kvalificere sig til Ryder Cup igen blev optaget som medlem af Europatouren. Nu hvor Ryder Cup er overstået er Europatouren uinteressant for Parnevik, der siden 1994 har spillet fast på US PGA Tour.
Som en konsekvens af udelukkelsen slettes Parnevik fra Volvo Order of Merit, hvor han ellers havde en 17. plads i kraft af en indtjening på 467.084 Euro. Det betyder så at John Bickerton som ellers lå på 21. pladsen nu rykker op som nummer 20 og derfor er berettiget til at deltage i American Express Golf Championship på Valderrama, som starter om to dage.
Bickerton er selvfølgelig glad for den chance han her får for at deltage i en WGC-turnering og stiller naturligvis op på Valderrama.I den anden ende af ranglisten er der en lykkelig Jeremy Robinson fra England, som nu undgår den tunge vej omkring tourskolen, da han rykker op som nummer 115 på Volvo Order of Merit.
Alle de øvrige danske spillere, på nær Thomas Bjørn som lå foran Parnevik, avancerer også en plads på ranglisten.
Deres placering er herefter:I Europatourkonkurrencen, som slutter efter American Express Golf Championship, skete der ikke de store forskydninger. Richart Jensen fra Thailand er næsten 100% sikker på at vinde. Længere nede i rækkerne kan der ske enkelte forskydninger.
- Thomas Bjørn - nr. 14
- Søren Kjeldsen - nr. 56
- Steen Tinning - nr. 77
- Anders Hansen - nr. 107
- Søren Hansen - nr. 112
Tilbage til nyhederne
Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.