Small-talk med Steen Tinning.
4. november 1999Golf Online fangede Steen Tinning over mobiltelefonen i dag - vist nok på vej til træning.
Steen Tinning på vej ind på
World Ranking
©Andrew Reddington/ALLSPORT
Den konkrete anledning var egentlig at finde en forklaring på den straf, Mark James pådrog sig under Belgacom Open for 14 dage siden, hvor Tinning og James netop var i bold sammen.Da vi nu havde fat i Steen, blev det til en sludder om løst og fast, Steen var som sædvanlig yderst velvillig til at fortælle om sin sæson og meget andet.
Golf Online lavede jo i forbindelse med Volvo Scandinavian Masters et portræt af Steen Tinning, derfor var det naturligt at få en snak om tiden derefter.For lige at friske det op, fik Steen sin sæsonplanlægning ødelagt, da han måtte have tommelfingeren i gips efter at være blevet ramt af en vildfaren golfbold under et privat arrangement.
En skade der holdt ham ude i 6 uger samt yderligere et par turneringsuger til at finde tilbage til formen fra før skaden.
Men det var de værst tænkelige uger, dels havde Steen i netop denne periode satset på at toppe og desuden var det midt i serien af de store turneringer på Europatouren.Med en delt 14. plads i netop Volvo Scandinavian Masters, mente alle at tourkortet ikke kunne komme i fare. Steen spillede også godt i de følgende turneringer, men det kom bag på ham selv, såvel som på GO og alle andre, at han ikke rigtig rykkede på Order Of Merit.
Hertil siger Steen: "Selvfølgelig var det frustrerende at jeg, når jeg lavede gode placeringer måtte se mine nærmeste konkurrenter på pengelisten også gøre det, jeg rykkede jo ikke mange pladser frem ad gangen. Men jeg var fortrøstningsfuld, bevarede heldigvis selvtilliden og holdt fast ved min reviderede sæsonplanlægning.
Der var på et tidspunkt nogle journalister, der ikke kunne forstå, jeg eksempelvis ikke tog til den lille "blandede" turnering i Skotland, hvor der måske kunne have ligget nogle lette euro til listen. Men jeg vidste med mig selv, at jeg ikke skulle ændre planer - der skal en pause til en gang imellem, og Skotland var for mig den rigtige turnering at springe over"GO: Volvo Masters kom lige pludselig inden for rækkevidde, var det en skuffelse du ikke nåede det?
ST: " Både og, efter genoptræningen var det jo helt klart tourkortet og eksistensen det handlede om, men som det blev ved med at gå godt blev Volvo Masters selvfølgelig et realistisk mål.
Måske havde jeg været med, hvis jeg ikke grundet sygdom havde en katastrofal 3. runde i Sarazen og et dumt misset parputt på allersidste hul i Belgacom, der kostede mig en top-10 placering.
Der er nok andre slag i løbet af året man kunne nævne, men det falder selvfølgelig naturligt at fokusere på de seneste turneringer."GO: Vi på Golf Online havde håbet og også troet, der måske lå en invitation til Volvo Masters set i lyset af din skadesperiode, det lå jo klart du ville have ligget i top-50 uden denne dumme skade.
ST: "Ja, jeg kunne måske selv have skubbet lidt til Volvo, som sponserer mig, men sæsonen var reddet og nu ser jeg frem til at bibeholde formen og dermed komme godt fra start i den ny sæson.
Den starter for mig allerede i Thailand i næste uge. Jeg er lidt forundret over, at kun 46-48 er kommet ind i turneringen fra Europatouren, især når man må formode, at en del, der har spillet WGC vælger at sidde over.
Jeg er egentlig ikke klar over, hvor mange danskere vi bliver derude, men jeg rejser på søndag."GO: Er du klar over, du slutter som 77 og ikke 78 på Order Of Merit?
ST "Næ, hvordan det?
Vi forklarede Steen situationen omkring Jesper Parnevik, hvilket Steen ikke rigtigt havde hørt noget om.
GO: Så er du måske heller ikke klar over, at du kun mangler måske 8 points i at komme ind på Verdensranglistens top-200?
Men det er måske også uinteressant om man ligger 190 eller 210?ST " Nej da, det ville da være spændende. 2 mand på listen har der jo aldrig været. Og selvom den tunge ende af listen måske ikke lyder af så meget, er det da en ære og uden det måske giver noget egentligt udbytte, kan det da godt resultere i en enkelt invitation eller 2, når man først er inde på listen.
Ens navn bliver i hvert fald set".Med en bemærkning fra Steen om, at Golf Online altid er velkommen for en snak eller en kommentar, ønskede vi Steen held og lykke med den kommende sæson.
Tilbage til nyhederne
Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.