%expand%%null(%counter(golfonline_nyt992))
Alvah Routledge ny formand for PGA of Denmark
11. november 1999De danske pro'ers forening PGA of Denmark, har netop afholdt generalforsamling i Odense Eventyr Golfklub. Da det længe har været kendt at den hidtidige formand Richard Perthen ønskede at udtræde af bestyrelsen skulle der ud over to nye bestyrelsesmedlemmer også vælges ny formand. Det blev Alvah Routledge fra Hjørring Golfklub, som overtog formandshvervet efter Richard, Alvah har hidtil fungeret som næstformand.
Nyvalgt til bestyrelsen blev Dan J. Stage fra Rold Skov Golfklub og Jan P. Nielsen, Korsør Golfklub.Den nye bestyrelse ser herefter ud som følger:
Suppleanter til bestyrelsen er Merete Møller, Furesø og Jacob Rasmussen, Smørum.
Formand: Alvah Routledge Næstformand: Simon Dicksee Kasserer: Dan J. Stage Turneringsansvarlig: Tommy Bitsch / Dan J. Stage Udd.-udvalget: Simon Dicksee / Jan P. Nielsen Richard Perthen fratrådte bestyrelsen, efter at have startet PGA tilbage i 1972 sammen med Roy Howett og Herluf Hansen. Dengang bestod foreningen af 12 pro'er samt 2 assistenter, i dag er der ca. 215 medlemmer af PGA of Denmark.
Som den første i foreningens historie blev Richard på generalforsamlingen valgt som President H.C. dvs. en æresbetegnelse og foreningens repræsentant i udlandske sammenhæng, samt behjælpelig med foreningens PR arbejde/sponsorkontakter.Vedtægtsændringerne kunne ikke vælges på alm. generalforsamling, da der ikke var flertal af medlemmerne tilstede, derved lige efter blev der afholdt eks.ordinær generalforsamling, hvor punkterne blev vedtaget. Da der enkelte steder har været problemer med at få nye lærlinge ind, blev det besluttet, at der skulle være en lempelse - således at lærlinge kunne optages med et handicap på 4,0, MEN skal dog indenfor prøvetiden/læretiden spille sig ned i handicap 2,0 for at kunne få sin eksamen.
Efter generalforsamlingen, hvor der var ca. 30 fremmødte, holdt Roy Howett fra Holstebro en tale på egne og medlemmernes vegne og takkede Richard for det arbejde og den indsats han havde lagt for dagen for at vi i Danmark kunne have vores egen forening. Medlemmerne var glade for, at han trods hans fremtidige jobplaner stadig vil gavne foreningen med hans expertise.Herefter var der reception for Richard, hvor der kom en del leverandører og deltagere fra Dansk Golf Union. En god dag for vores fratrådte formand.
Se også PGA's hjemmeside.
Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.