%expand%%null(%counter(golfonline_nyt992))
Thomas Bjørn stadig i front sammen med Garcia efter 3 runder.
20. november 1999Shigeki Maruyama scorede fantastisk 61´er.
Thomas Bjørn fører sig frem i Japan
©www.golfonline.dkI Dunlop Phoenix Tournement i Japan, der spilles i Miyazaki er der flot europæisk deltagelse.
Der spilles om en førstepræmie på hele $ 380.000 eller 2,74 mio. gode danske kroner i turneringen, der er Japans største og i denne uge har tiltrukket så gode navne, at flere af de lande, der samtidig spiller World Cup, ikke kan stille med stærkeste hold.
Thomas Bjørn var i førerbold med den spanske komet Sergio Garcia. Begge startede 3. runde 7 under par og 2 slag foran de nærmeste. Men det startede ikke for godt for Bjørn. Birdie på 2. hul, dobbeltbogey på 3., birdie på 5. og en bogey på 6. bragte Thomas på 6 under.
På dette tidspunkt havde Garcia allerede lavet 3 birdies og var 4 slag foran med 10 under par.Men Thomas kom stærkt igen, mens spanieren gik lidt i stå.
På de 12 følgende huller lavede Thomas 8 pars og 4 birdies og kom også på 10 under. Thomas sænkede et 3 meter putt på 18. hul for birdie og delt føring.
Garcia var faktisk efter 8 huller 11 under par, men på bagni måtte han notere kun en enkelt birdie mod 2 bogyes og sluttede som Thomas i 10 under par før finalerunden, der starter lørdag aften ved 23-tiden (dansk tid).
De 2 er dermed hele 3 slag foran 3 forfølgere.Men nattens store - lille - spiller, blev japaneren Shigeki Maruyama. Flere danskere husker ham sikkert fra bla. andet U. S. Masters og måske specielt sidste års President Cup, hvor han med sejr i alle 5 matcher blev det internationale holds helt store spiller.
Den altid storsmilende japaner gik en 3. runde i 61 slag - 10 under par. I en bogeyfri runde havde Maruyama allerede opnået sine 10 birdies efter 15 huller og var tæt på en 59´er med sine birdieputts på både 16. og 17. hul, hvor det var i millimeterafdelingen.
Heller ikke par 5 hullet, 18. gav en birdie - hullet blev ellers spillet som det næstletteste.
Japaneren brugte en bagatel af 25 putts i runden. Det var naturligvis ny banerekord - med egen lille bonus på en halv million Yen, eller ca. 340.000 kr.
Maruyama er altså også sammen med Jumbo Ozaki Japans 2 største stjerner.Der spilles som sagt om rigtig mange penge, men også om masser af verdensranglistepoints.
Vi har ikke lavet fordelingen, men en sejr til Thomas Bjørn vil givet bringe ham et godt stykke ind i det forjættede land - top-50.De 2 europæere i front bliver forfulgt af ikke mindre end 3 japanere 3 slag efter, 3 japanere 4 slag efter, 1 japaner 5 slag efter og så lige en japaner, der er 6 slag efter.
Først herefter kommer der nogle på vore breddegrader mere kendte navne. Retief Goosen på en delt 11. plads 3 under par, Darren Clarke og den forsvarende mester - Lee Westwood - på en delt 15. plads 1 under par og såmænd Greg Norman - der var startet stærk i 1. runde - på en delt 22. plads i par.
Andrew Coltart, Olazábal, David Howell og Jean Van De Velde finder vi længere nede ad listen. For dem, der vil se hele stillingen og eventuelt følge finalen i nat dansk tid, er adressen:http://www.jgolftour.cjn.or.jp/score-e/
Se også Turneringens hjemmeside.
Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.