Small Talk


22. november 1999

Nick Faldo kan ikke holde på damerne
©www.golfonline.dk
Nick Faldo kæmper på mange fronter i øjeblikket.
Hans problemer med at holde niveauet på golfbanen, tenderer vi amatørers problemer med at spille til vores handicap.
For 3 uger siden friede Nick Faldo til sin 26 årige kæreste Valerie Bercher, og brylluppet er planlagt til at stå i sommeren 2001.
For 4 år siden forlod Faldo kone og 3 børn og giftede sig med Brenna Capelak, men hun er også røget ud i kulden, dog med 500.000$ at varme sig på i afskedsgave.
Senest har Fanny Sunesson, caddie for Nick Faldo i de sidste 10 år, sagt sit job op. Fanny Sunesson bar Fred Funks bag under den seneste WGC turnering, hvor Faldo ikke var kvalificeret, men spekulationerne går på om hun skal hjælpe Sergio Garcia, der har fyret sin caddie.



Sergio Garcia har fyret sin caddie Jerry Higginbotham. Det er den anden fyreseddel den amerikanske caddie får i år.
Tidligere på året fyrede hans tidligere arbejdsgiver Mark O'Meara ham, hvilket mange mente var dumt efter deres succesrige samarbejde i 1998, hvor O'Meara havde sin karrieres bedste sæson.
Jerry Higginbotham var ikke populær i USA under Ryder Cup, hvor hans arbejde for Garcia nærmest blev betragtet som landsforræderi.
Jerry Higginbotham kom endda i slagsmål på en bar i Amerika efter Ryder Cup, øjensynligt på grund af hans arbejde for en Europæer under de hektiske dage.
Kan han mon få arbejde hos Faldo.


Paul Lawrie Vinderen af dette års British Open har netop bekendtgjort at han i 2000 vil spille fast på den amerikanske PGA Tour, men dog stadig spille nogle turneringer i Europa. For den 30-årige Paul Lawrie gælder det om at få det bedste ud af sin status som stjernespiller. I næste måned drager han til Hawaii, hvor han er med i Grand Slam of Golf, som er en match melle de fire Major vindere.
U.S. Open vinderen, afdøde Payne Stewart erstattes her af Davis Love III.


Sergio Garcia's recovery shot på Medinah under PGA Championship, er kåret til årets slag.
Det var på 16. hul, hvor spanieren i bedste Ballesteros stil havde drivet i skoven, men med lukkede øjne og et 6 jern fra 170 meter sendte bolden op på green, dem der så det må give EPGA ret i udnævnelsen.


7 svenskere klarede den europæiske tourskole og der er dermed 21 svenskere med næste år.
21-6 til Sverige - for et par år siden var det 28-2. Hejsa Danmark!

Tilbage til nyhederne

Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.