Chip Beck mistede tour kortet i USA.


23. november 1999

Chip Beck på retur
©David Cannon/ALLSPORT
Af Mogens Nielsen

En af den amerikanske tours tidligere helt store profiler, den 43 årige Chip Beck fik ikke fornyet sit kort til den amerikanske tour via kvalifikationsspillet.

Beck - med samme fødselsdag som jeg selv, bare 7 år senere - er en af de blot 3 spillere, der har scoret den historiske 59´er.
Det skete i 1991 i Las Vegas Invitational. Beck, der turnede pro i 1978, har også en anden næsten - men knap så meritterende rekord.
Han har misset 46 cuts i træk på USPGA-touren, hvilket dog er overgået af Doug Ford med 54.

Ud over en bunke store placeringer og repræsentative optrædener for USA, med 3 Ryder Cups (89, 91 og 93) og 4 sejre på touren som det største, er Beck - der er far til 5 - højt respekteret for sin altid korrekte optræden, uanset spillet drillede ham.
Under de mange missede cuts og de senere års svigtende resultater, har han alligevel med godt humør arbejdet hårdt og målrettet for at komme tilbage.
Chip Beck - en stor spiller og stor personlighed - som vi desværre nok først igen ser noget til om nogle år på seniortouren.

Tilbage til nyhederne

Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.