400.000 besøg på forsiden af Golf Online i år
24. november 1999Golf Online oplever i øjeblikket en betydelig læserfremgang - vi rundede i går den 23. november 400.000 besøg på forsiden alene!
Det svarer til at der i gennemsnit over året har været ca. 1200 læsere inde på forsiden om dagen. Det reelle tal er endnu højere, da vi i øjeblikket kan se at der ca. er 1800 besøg på forsiden om dagen.Erfaringen siger os, at hvert besøg på forsiden genererer yderligere 10 - 12 læste sider, hvilket igen svarer til at der på Golf Online i år har været over 4 millioner sidevisninger - eller at der i øjeblikket vises ca. 20.000 sider om dagen på Golf Online.
Ser man på hvilke emner, som er mest besøgt, så kommer Debatsiden ind som en sikker nummer et, herefter følger Europatoursiderne, klubsiderne (samlet) og Sidste Nyt.
Apropos klubsiderne, så er Simons Golf Club den mest besøgte klub under Golf Online, men det skyldes nok at man tidligere på året har indgået aftale med Golf Online om at bringe startlister og matchresultater på klubsiden. Simons Golf Clubs side på Golf Online har været besøgt over 7000 gange i år.
Tilbage til nyhederne
Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.