![]()
Sam Torrance blev Ryder Cup kaptajn
3. december 1999Helt som ventet blev det Sam Torrance der skal forsøge at samle et hold der kan hente Samuel Ryders trofæ tilbage til Europa.
Sam Torrance glæder sig til Belfry
© Stephen Munday/ALLSPORT
Europa Tourens mest rutinerede spiller med over 600 spillede turneringer siden debuten i 1971, er kendt som en spasmager og gentleman, og han er et populært valg blandt spillerne.
Kaptajnsrollen kommer som en forlængelse af skottens deltagelse som en af Mark James hjælpekaptajner på Brookline i den seneste Ryder Cup.Sam Torrance har vundet 21 turneringer på Europa Touren, og 10 sejre i andre sammenhænge. Han har deltaget i 8 Ryder Cup's i træk fra debuten i 1981, og hans livs øjeblik var da han sænkede sit birdie putt på The Belfry i 1985. Puttet gav sejre i Torrance's single mod Andy North, og samtidig sejren over amerikanerne, som på det tidspunkt havde haft trofæet i 28 år.
Sam Torrance's Ryder Cup statistik er dog ikke positiv som spiller, 6 sejre og 6 uafgjorte står op mod 15 nederlag, men han bliver nok heller ikke spillende kaptajn.Nu skal slaget igen stå på The Belfry, og Sam Torrance er glad ved at være tilbage hvor han tidligere har fejret triumfer, ikke alene for de gode minders skyld, men lige så meget fordi at publikummet her er meget golfkyndigt og optræder som golf sporten er bedst tjent med.
Sam Torrance er selv meget traditionel i sin opfattelse af golfsporten og den amerikanske Ryder Cup kaptajn, Curtis Strange, er en af skottens venner siden 70erne, og de ligner hinanden en del i opfattelsen af spillet, så måske får vi rettet op på de indtryk den seneste Ryder Cup efterlod. Sam Torrance var en af de europæere der var mest ophidset over den amerikanske optræden, og især Tom Lehman fik læst og påskrevet af den sympatiske skotte.Sam Torrance havde iøvrigt en lidt speciel kommentar under pressekonferencen, "hvis Nick Faldo kommer bare i nærheden af det niveau han tidliger har været, er han sikker mand på mit hold" en flot cadeu til en af europas bedste Ryder Cup spillere igennem tiden, men næppe realistisk.
Tilbage til nyhederne
Copyright © 1999, Golf Online Danmark, All rights reserved.