Fjerde runde
Perrier European Pro-Am
Royal Waterloo/Hulencourt, Belgien.
11. - 14. septemberLidt dansk
Det lugtede lidt af Danmark, da den i Danmark bosatte amerikaner Craig Hainline,med en superrunde i 64 slag "snød" Stephen Leaney fra Australien.
Leaney der ellers gik ud i sidste runde med 4 slags føring, måtte notere en 70er, og dermed gled han ned på 2. pladsen.
De fik henholdsvis 10.550£ og 7.000£ og rykkede godt frem på pengelisten
Det havde vi også håb om skulle ske for Steen Tinning, men en sidste runde i 71, rakte kun til en delt 8. plads og 1.900£. Han rykkede dog to pladser frem
Morten Backhausen med runder i 69-72-70-75, blev delt 29, det samme gjorde Niels Rørbæk efter runder i 70-70-73-73.
Rene Budde på 33.plads gik 69-75-73-70, og Søren Kjeldsengik i 72-74-72-72 og blev nr. 45.
Knud Storgaard, Ole Eskildsen, Jesper Kjærbye og Henrik Jentsch, klarede ikke cuttet.Scores fra Golfweb
Tredje rundeFire slags forspring
Stephen Leaney fra Australien ligner en vinder. Efter runder i 69-68-65 (-14) er han fire slag foran Mark Litton inden den sidste runde, hvor proerne går alene. De første tre runder blev spillet som pro-am, og først efter tredje runde faldt cuttet. Det blev på 219 slag, og de eneste to danskere vi med sikkerhed ved klarede cuttet var Morten Backhausen og Steen Tinning.
Steen Tinning gik endnu en runde i par 72, og rykkede lidt tilbage på en femteplads, seks slag efter den førende, men stadig med gode muligheder for at komme frem i rækkerne og score lidt "kasse" der kan give et lille hop fremad på Rankinglisten (Steen er i øjeblikket nr. 23)
Morten Backhausen sneg sig lige ind på en delt 12. plads med en runde i 70 slag. Morten har brugt 211 slag, og er fem under par for turneringen.Scores fra Golfweb
Anden rundeSteen Tinning stadig på 2. pladsen
Steen Tinning var i dag rundt i 72 slag ( det vides ikke på hvilken af banerne), det viste sig at være en god score på en dag med dårligt vejr, og danskeren holder 2. pladsen.
Per Nyman, svenskeren der førte efter første runde er røget helt ud af top 12, så der er sket udskiftning i toppen, hvor det nu er Greg Owen der fører.
der er ikke andre danskere blandt de 12 bedste, og det lyder fra Knud Storgaard at han gik anden runde i 75 slag. Knuds spil fra tee til gren er ok, især det lange spil fungerer, men putningen lader en del tilbage at ønske.
Scores fra Golfweb
Første rundeSteen Tinning fremme
Steen Tinning der spillede sin første runde på d'Hulencourt banen, gik et slag bedre en den tidligere banerekord. 64 slag brugte Steen, desværre kom svenske Per Nyman ind med en 63 fra samme bane. Dermed er Syeen Tinning på en andenplads, en placering han deler med Gianluca Barrufaldi fra Italien, der spillede sin runde på Marache banen, den ene af to baner på Royal Waterloo.
Den forsvarende mester Kevin Carissimi er i 67 slag på en 5. plads.
Rene Budde og Morten Backhausen var rundt i 69 slag, mens Knud Storgaard brugte 74.
På en 9. plads i 68 slag ligger englænderen Paul Way. Paul Way deltog i 1983 på det europæiske Ryder Cup hold, hvor han spillede en match, det var en foursome med nuværende kaptajn Seve Ballesteros, de tabte til C. Peete og nuværende kaptajn Tom Kite.Scores fra Golfweb
OptaktFlere danskere end forventet deltager
Det har været et svært valg for mange af spillerne, med den første kvalifikationsrunde til turskolen i England i disse dage, er der mange der har valgt denne Pro am fra.
Det har givet plads til mange danske spillere her i Belgien, dem vi er orienteret om deltager, er Steen Tinning, Morten Backhausen, Søren Kjeldsen, Rene Budde, Niels Rørbæk og Knud Storgaard Jensen.
Turneringen her er speciel på den måde at proerne spiller med det samme tremands amatørhold de første tre dage, og det foregår på tre forskellige baner.
Derfor er man nødt til at spille en tredje runde, også selv om man ikke klarer cuttet.
Sidste år vandt Kevin Carissimi, og amerikaneren der er bosat i Danmark er også med i år.
Der er en samlet præmiesum på 65.000£, heraf alene 10.558£ til vinderen.GolfWebs indeksside til turneringen
Tilbage
Copyright © 1997, Golf Online Danmark, All rights reserved.