4. runde
Weetabix Women's British OpenDato: 14.-17. August 1997 Sted: Sunningdale Golf Club, Sunningdale, Surrey, England Par: 36 - 36 = 72 Længde: 5630 M. Præmiesum:
900.000 $1. præmie:
135.000 $2. præmie:
83.783 $Vinder 96: Emilee Klein Runner up: Penny Hammel/Amy Alcott Banerekord: ? 1. runde: Karrie Webb 65 -7 2. runde: Karrie Webb 65 - 70 -9 3. runde: Karrie Webb 63 -9 banerekord 4. runde: Karrie Webb vandt med otte slag Karrie Webb satte sig som ventet på titlen. For anden gang i sin unge karriere vandt den 22 årige australier British Open, og denne gang med en rekordsættende margen, otte slag til nr. to. Det er også den laveste score der nogensinde er lavet i British Open, 19 under par.
På andenpladsen kom Rosie Jones, der med en birdie på 18. hul sikrede sig 2. pladsen alene, et slag foran Annika Sörenstam. De tre første spiller alle på den amerikanske tur til hverdag.
Der var forøvrigt en lidt mærkelig situation inden sidste runde.
Amerikanske Cindy Schreyer blev disket inden sidste runde. Hun havde fjernet et hegn for at kunne svinge i 1. runde, det må man ikke så derfor skulle hun have haft to strafslag, det fik hun ikke og har derfor skrevet under på en forkert score, og dermed diskes hun. Det fik store konsekvenser for nogle andre spillere, idet der var 70 der klarede cuttet, men hvis Cindy Schreyer's fejl var blevet opdaget tidligere, ville de seks spillere der lå på +5 også have sluppet igenenm nåleøjet.Scores fra Golfweb
3. runde
Karrie Webb spiller fantastisk golf, i dag satte hun ny banerekord, 63 slag ni under par. Hunfører nu med otte slag inden finalen.
Scores fra Golfweb
2. runde
Karrie Webb fulgte godt op på sin åbningsrunde, med en 70er, to under er hun nu ni slag under samlet, og hun bevarede sit forspring på tre slag.
Karrie Webb var totalt ukendt da hun vandt denne turnering i Woburn for to år siden, men hun har siden slået sit navn fast og regnes nu for en af verdens bedste kvindelige spillere.
Thrish Johnson er stadig på andenpladsen, nu sammen med kathryn Marshall, der holede et bunkerslag på 18. hul til en 68er.
som ventet blev det et farvel til Karina Ørum, på trods af en rundeforbedring til 74 slag.
Karina sluttede 11 over par, og cutgrænsen faldt ved +5.Scores fra Golfweb
1. runde
Australske Karrie Webb spillede med en rødglødende putter, der hjalp hende til en flot runde i 65. Ikke kun putteren var varm, man har haft store problemer med vejret under golfturneringerne i Europa i år, og i går var det næsten for varmt.
Karrie Webb er hele tre slag foran allerede, og de nærmeste forfølgere er Thrish Johnson, og Liselotte Neumann.
Det var en skidt dag for Karina Ørum, rundt i 81 slag, hele ni over par, det bliver svært at hente.Scores fra Golfweb
Optakt
Karina Ørum er eneste dansker i et stærkt felt
Selv om British Open for damer ikke rangeres som en Major, er hele verdenseliten kommet til den dejlige Sunningdale Golfklub, for at kæmpe om trofæet, og den for Europaturen store præmiesum.
Derfor er der også kun blevet plads til Karina Ørum, af de fire danskere der normalt rejser rundt på WPGE turen.
Karina var lidt irriteret over at misse cuttet i sidste uge, for der har ikke været spillet ret mange runder i europæisk damegolf i år, og Karina trænger virkelig til spiltræning.
Et par af de "store" piger mindes denne bane med glæde, Laura Davies gik en 88er da hun sidst var her, men det var da hun var 15 år, og vandt en pigeturnering.
Nancy Lopez, en anden af damegolfens store navne, vandt to år i træk på denne bane i starten af sin karriere.
Men som sagt hele verdenseliten er her, så der bliver ganske givet rift om placeringerne.Golfwebs Indexside til turneringen
Tilbage
Copyright © 1997, Golf Online Danmark, All rights reserved.