WR-point i Masters

Som Majorturnering har US Masters naturligvis sin egen beregning på WR-points. Nemlig den højest opnåelige, 100 til vinderen og mindst 1,50 til alle der klarer cuttet.
Cutgrænsen er 44 spillere plus eventuelt de spillere, der ligger inden for 10 slag af den førende efter de 2 indledende runder.

Hvis en Tiger Woods eller en anden brænder banen af, får den regel ingen betydning. Det er begrænset netop i Masters, hvor mange der gennem tiden er kommet gennem til finalerunderne på grund af denne specielle amerikanske tillægsregel.

Et cut på 44 lyder ikke af mange eller som et svært cut. Ja, både og. Man skal huske på, der i Masters kun er adgang for 102 spillere, hvoraf ca. en halv snes er "Ikke spillende æresgæster", eller enkelte, der for publikums og traditionens skyld måske lige spiller de første 18 huller.
Dermed er man som i de fleste andre turneringer oppe på, at cirka halvdelen af de reelt startende klarer cuttet.

Med fare for at dumpe i zoologi udnævner vi Bjørn til Dark Horse i turneringen. Hvor han står er svært at sige, men spiller han op til sit bedste er han også mellem de bedste. Thomas afgiver lidt points på Verdensranglisten for sin delte 28. plads sidste år i Masters, men ingen for 1999 hvor det i øvrigt er Bell South Classic, der skal fradrages for.
Bjørnens turneringstal stiger med 1, da han netop ikke spillede i denne uge i 1999. Points i Masters og fradrag for sidste år er dog så store, at der nemt kan rystes noget rundt på placeringerne mellem nr. 2 og nedefter.
Det er umuligt at gætte på Thomas Bjørns placering på listen efter turneringen på mandag - hvis der ikke bliver play off - lad os først se resultatet.
Thomas har netop i denne uge tabt en placering til Mike Weir, der med en fantastisk afslutning i Bell South sluttede på 2. pladsen og dermed overhalede Bjørn.
Thomas kan dog med en god placering her dog sagtens vinde både 3 og 4 pladser på listen.
Hvad der måske i første omgang er vigtigere, er at US Masters tæller på alle tours samt også den europæiske Ryder Cup liste.

Den fulde pointsfordeling i US-Masters er:

Plac. WR-point Plac. WR-point
Nr. 1 100,00 Nr. 34 4,10
Nr. 2 60,00 Nr. 35 4,00
Nr. 3 40,00 Nr. 36 3,90
Nr. 4 30,00 Nr. 37 3,80
Nr. 5 24,00 Nr. 38 3,70
Nr. 6 20,00 Nr. 39 3,60
Nr. 7 18,00 Nr. 40 3,50
Nr. 8 16,00 Nr. 41 3,40
Nr. 9 15,00 Nr. 42 3,30
Nr. 10 14,00 Nr. 43 3,20
Nr. 11 13,00 Nr. 44 3,10
Nr. 12 12,00 Nr. 45 3,00
Nr. 13 11,00 Nr. 46 2,90
Nr. 14 10,00 Nr. 47 2,80
Nr. 15 9,50 Nr. 48 2,70
Nr. 16 9,00 Nr. 49 2,60
Nr. 17 8,50 Nr. 50 2,50
Nr. 18 8,00 Nr. 51 2,40
Nr. 19 7,50 Nr. 52 2,30
Nr. 20 7,00 Nr. 53 2,20
Nr. 21 6,50 Nr. 54 2,10
Nr. 22 6,00 Nr. 55 2,00
Nr. 23 5,80 Nr. 56 1,90
Nr. 24 5,60 Nr. 57 1,80
Nr. 25 5,40 Nr. 58 1,70
Nr. 26 5,20 Nr. 59 1,60
Nr. 27 5,00 Nr. 60 1,50
Nr. 28 4,80 Nr. 61 1,50
Nr. 29 4,60 Nr. 62 1,50
Nr. 30 4,50 Nr. 63 1,50
Nr. 31 4,40 Nr. 64 1,50
Nr. 32 4,30 Nr. 65 1,50
Nr. 33 4,20    

Ved delte placeringer gælder samme regel for fordeling af WR-points som fordeling af præmier.
Man lægger præmie/points sammen og dividerer med antallet, der skal dele.

Tilbage til turneringsiden


Copyright © 2001, Golf Online Danmark, All rights reserved.