Dato: 16. - 19. august 2001
Bane: Atlanta Athletic Club, Georgia, USA
Par: 70 (35+35) Længde: 6376
Præmiesum:
5.200.000 $
1. præmie:
900.000 $
2. præmie:
560.000 $
Golf Online's Referat fra 2000
Vinder 2000: Tiger Woods, 270 slag (-10)
Runner up: Bob May, 270 slag (-10)
Turneringsrekord: 267, Steve Elkinton/
Colin Montgomerie, 1995 på Riviera CC.
3. runde: David Toms, 196 slag (-14)
2. runde: 2 spillere i 131 slag (-9)
1. runde: Grant Waite, 64 slag (-6)
Livescoring fra pga.com

Referat af tredje runde:

Bliver det mellem Duval og Mickelson - eller Toms?
Thomas Bjørn kurede ned gennem feltet.
I det hele taget ikke Europæernes runde i dag

David Toms er overraskende på 1. pladsen inden sidste runde
© allsport/ALLSPORT
Der er lagt op til en forrygende finale i det 83. PGA mesterskab. Amerikanerne håber på et tæt opgør mellem Duval og Mickelson med sidstsnævnte som vinder, så han også kan få sin Major. Men det bliver en slags eksamen for Mickelson. Han skal virkelig bevise, det er slut med at gå ned i sidste runde for at vinde. Ser man bort fra Tiger Woods og et par overraskelser er det de bedste, det kommer til at stå mellem i morgen, specielt Mickelson og Duval er de højt rangerende spillere, der har levet op til forventningerne. Overraskelserne derimod er en Japaner - Katayama og amerikanerne David Toms samt ikke mindst Bjørns spillepartner fra de første runder, Steve Lowery. Det kommer til at stå mellem de fem.

Shingo Katayama ærgrer sig over et brændt eagleputt, men ellers var putteren gloende
© allsport/ALLSPORT
Japaneren Shingo Katayama imponerede stort specielt med sin puttning. Japaneren, der med sin cowboyhat kunne være taget direkte ud af en Elvis film, slår ikke så langt men putteren er gloende. Han har et fantastisk afslappet sving og virker ikke skræmt af at være med i toppen.

Ukendt er han heller ikke, han har vundet flere store turneringer. Han har i Japan vundet blandt andet Dunlup Phønix Open - Japans største turnering - som jo også Thomas Bjørn har vundet. Men at han er med i opløbet om denne Major, kommer dog bag på de fleste. Han kunne dog også det hele, den lille japaner. Undervejs slog han i bunker, men den kom op igen. På sidste hul slog han i vandet, men bolden slog smut og kom op! Om han selv kunne gå på vandet, vides dog endnu ikke.

Det skal gå meget galt for David Toms - der i dag var rundt i bare 65 - om han ikke i morgen sikrer sig en Ryder Cup plads og muligvis også vinder turneringen. Toms hang på hele vejen og med dagens slag - hole in one på det 220 meter lange 15. hul spillere han sig helt op i toppen. Han sluttede med en fantastisk birdie på sidste hul og kom 14 under totalt. Dermed er han 2 slag foran Phil Mickelson, som han skal ud i førerbolden med. Turneringsrekorden på 17 under par fra 1995 er i alvorlig fare.

Phil Mickelson har spillet alle 3 runder i 66 slag
© allsport/ALLSPORT
Mickelson havde nogle fantastiske indspil til oplagte birdies, men undervejs også både en dobbeltbogie og et par bogies. Lefty var for 3. runde i træk rundt i 66 slag!

Næstsidste bold bliver med Lowery og Katayama, der begge er 10 under par.

Bedste europæere er svenske Nicklas Fasth. Nicklas og Lee Westwood. Nicklas var rundt i 72 slag mens Westwood med 68 slag spilere sig op. De 2 er på en delt 18. plads og dermed står det klart, det heller ikke i år bliver en europæer der løber med titlen.

Flere af de øvrige tilbageværende Europatourspillere må efter tredje runde finde sig selv nede i bunden. Thomas Bjørn er desværre en af dem. Sammenbruddet fra de sidste 6 huller i går fortsatte i de første huller i dag, hvor Thomas efter 8 huller var 4 over for dagen efter bobbeltbogey på 4. hul og bogies på 5. og 8. hul.
8 over par indenfor 14 huller med afslutningen i går, så kan man ikke holde sig i toppen. Efter 8. hul blev spillet dog stabiliseret og resten af vejen blev det til en birdie på 13. hul og ellers lutter pars. I alt 73 slag og nu samlet 1 over par for turneringen og delt 50. plads.

Denne placering skal forbedres væsentligt i morgen for ikke at tabe 3-4 pladser på verdensranglisten. Selv Padraig Harrington, der ikke klarede cuttet vil kunne overhale Bjørn, idet han ikke nær skal forsvare de samme points som Thomas i denne uge. Sergio Garcia skal dog afgive endnu flere points, for ikke at tale om Tiger Woods, der har vundet turneringen 2 år i træk og derfor skal af med 2 gange 50 points. Hans placering er dog ikke i fare, men hans gennemsnit er dog faldet betydeligt i år.

Nick Faldo er delt 63 efter en runde i 71 slag med en hole in one undervejs på 4.hul, mens både Montgomerie og Ian Woosnam er delt 70 sammen med Andrew Oldcorn og blandt de sidste i feltet. De 3 scorede i dag henholdsvis 74, 74 og 73. Monty havde dobbeltbogey på sidste hul, der nu er banens sværeste. Efter 71 i dag deler Paul McGinley plads med Thomas Bjørn. Phillip Price brugte hele 76 slag i dag og er delt 68.

David Duval har kig på sin 2. Major i træk
© allsport/ALLSPORT
Optimismen omkring Ryder Cup efter de første runder fik altså et alvorligt skud for boven i dag. Men, Ryder Cup er i Europa og det er hulspil - altid rart at have en god undskyldning parat!

Allersidst, isoleret med samlet syv over par ligger Bob May, amerikaneren, der sidste år tvang Tiger Woods ud i omspil om sejren. Det bliver der ikke tale om i år. I øvrigt heller ikke for Tiger, der med både lidt held og dygtighed overhovedet klarede cuttet. Tiger havde 69 i dag og var en overgang ganske højt oppe på leaderboardet, blandt andet efter en eagle på et par-4 hul. Men Tiger sluttede med bogies på de 2 sidste huller. Samlet 1 under par og en placering som delt 32. Det henter han ikke i morgen!

Resultat 3. runde | Startliste 4. runde

Startliste torsdag | Startliste fredag | Deltagerliste | Præmiefordeling

Referat af 2. runde | Referat af 1. runde | Optakt

PGA Championship noter

Thomas Bjørns scorekort

World Ranking points i PGA Championship

Scorekort

PGA Championship på 3+

US PGA's indexside til turneringen

Tilbage til PGA


Copyright © 2001, Golf Online Danmark, All rights reserved.