%expand%%null(%counter(golfonline_pgatour)) BellSouth Classic

BellSouth Classic
Dato: 30. marts - 2. april 2000
Bane: TPC at Sugarloaf, Duluth, Georgia.
Par: 72 (36+36) Længde: 6635 m.
Præmiesum:
2.800.000 $
1. præmie:
504.000 $
2. præmie:
302.400$
Golf Online's Referat fra 1999
Vinder 99: David Duval, 270 slag (-18)
Runner up: Cink og Sabbatini
Turneringsrekord: 265 slag, Andy Bean og Dave Barr
Banerekord: 63, Tiger Woods og Duffy Waldorff
1. runde: Paul Stankowski 66 slag (-6)
2. runde: Joey Sindelar 134 sla (-10)
3. runde: Nicklaus og Mickelson 205 slag (-11)
4. runde:
Referat af 4. runde:

Phil Mickelson med pokalen
©Chris Standford/ALLSPORT
Mickelson atter lyseslukker
Som nævnt i referatet fra gårsdagens runde, kunne Phil Mickelson komme i skurkens rolle endnu en gang, og da omspillet endelig kom i gang viste det sig hurtigt at rutine betyder noget i dette spil.

Omspillet startede på 16. hul, et par 3 hul, og Phil Mickelson lagde stille og roligt et 9 jern op på pladen, efter at have vundet lodtrækningen om at slå først.
Gary Nicklaus slog et 8 jern, men ramte den tykt, og den lagde sig til rette i bunkeren kort af green. Desværre for Gary Nicklaus lå den så tæt på kanten at selv om han åbnede sit sandjern, ramte den kanten af bunkeren og blev i sandet, at den kom op på green i tredje slaget, var kun en stakket frist, da Phil Mickelson sænkede sit putt for birdie.

Dermed kunne Phil Mickelson for anden gang i år triumfere, og nu er han og Tiger Woods de eneste der har vundet mere end en turnering i år.

Det var Phil Mickelsons 15. sejr på Touren, og hans tredje sejr i play-off, i lige så mange forsøg.

Gary Nicklaus var ikke helt slået ud, og han glædede sig over at hans Tour kort til næste år, nu er så godt som sikkert, så han er måske på vej ud af faderens lange skygge.

Værd at bemærke var David Duvals afslutning, med en runde i 77 slag tager han næppe til Augusta som favorit.

Resultat


Referat af tredje runde

Gary Nicklaus for fuld skrue
©Chris Standford/ALLSPORT
Mickelson og Nicklaus deler føringen
Phil Mickelson er som amerikas bedste venstrehåndsspiller, utroligt populær, under normale omstændigheder, men skæbnen vil at han måske opfattes som en "spoiler" i fremtiden. Først stoppede han Tiger Woods da han var nået 6 turneringssejre i træk, og i morgen kan han risikere at vippe sønnen af alle tiders populæreste amerikanske spiller af pinden, når han møder Gary Nicklaus.

De to spillere skal nemlig ud i omspil efter at Gary Nicklaus med en runde i 68 slag, spillede sig op på siden af Mickelson, begge er 11 under par.

Det viser sig nemlig at turneringen desværre må skæres ned til 54 huller på grund af regn.

Ingen ved rigtigt hvornår omspillet starter.

3. runde scores


Referat af anden runde

God fødselsdagsgave
Joey Sindelar gav sig selv en god fødselsdagsgave, med sin runde i 66 slag, og en føring i det samlede resultat.
Rent faktisk var det torsdag at han fyldte 42 år, men det blev åbenbart først fejret fredag, hvor hans runde betød at han klarede et cut for første gang i år.
Joey Sindelar har tidligere vundet 6 turneringer på PGA Touren, men ikke siden 1990 har han stået med lauerbærene når en turnering var slut.

John Huston er den nærmeste fofølger, han er et slag efter Joey Sindelar.

Paul Stankowski der førte efter den afbrudte første runde, deler tredjepladsen med Phil Mickelson, begge er 8 under par.

2. runde scores


Referat af første runde

Paul Stankowski i spidsen for feltet - 1. runde ikke færdigspillet
På grund af mørke blev første runde ikke spillet færdig, 39 spillere mangler at gøre færdig.
Men Paul Stankowski ser ud til at føre efter første runde, med sin 66er.

1. runde scores


Optakt

Ingen Bjørn og ingen Tiger
Der er ikke dansk deltagelse i denne uges turnering på PGA Touren, Thomas Bjørn har valgt at stå over, for at træne til næste uges store slag på Augusta. Det samme har Tiger Woods, så man kan sige at feltet er helt åbent, og der er ingen forhånsfavoritter.

David Duval vandt turneringen sidste år, men da udviste han også langt bedre form end han gør i øjeblikket, men han tæller selvfølgelig med til kredsen af spillere som man forventer at se i toppen af leaderboardet.

Modsat Thomas Bjørn har de to spaniere Miguel Angel Jiminez og Jose Maria Olazabal valgt at spille, og sidstnævnte der er forsvarende mester fra Augusta, vil bruge weekenden på at vænne sig til hurtige ondulerede greens, inden sit titelforsvar i næste uge, for det er der også her på Sugarloaf.

Dansk Tipstjeneste har 5 af matcherne på den lange, og der en interessant "tipsduel" i kamp 52, hvor man har sat de to "tidligere stjener" Nick Faldo og Corey Pavin op mod hinanden. Begge de herrers karriere har været ude i et frit fald de senere år.
Øvrige Matcher på den lange


Lad mig på bedste Mogens Nielsen maner forslå fem hurtige 2taller.

Tilbage til PGA


Copyright © 2000, Golf Online Danmark, All rights reserved.