The Masters 2000
Augusta National, Georgia, USA.
6. - 9. april 2000.


Referat af første runde

Dennis Paulson uventet i spidsen efter en runde i 68 slag
Storfavoritten Tiger Woods lagde ud med en 75'er
Thomas Bjørn med helt fremme efter flot, flot runde i 71 slag


1. runde af US Masters på Augusta National blev med de forventede overraskelser - negative som positive - og med masser af besværligheder skabt af vinden, svær baneopsætning og lynhurtige greens.
Tiger Woods - kæmpefavorit - kom i enorme vanskeligheder. 2 bogyes, 1 dobbelt- og 1 trippelbogey blev det til, inden han med et par birdies fik rettet lidt op på det og med 4 birdies i alt sluttede i 75 - ikke hverdagskost for ham. Men han er bestemt ikke ude af det endnu. Tiger udtalte selv bagefter om vinden: Ikke nok med det blæste, men retningen skiftede hele tiden. På fjerde hul kastede vi græs op 4 gange og det fløj i forskellig retning hver gang.

Thomas Bjørn under indspil til 2. hul.
© Craig Jones/ALLSPORT
Det mest positive set med danske briller var en formidabel indsats af Thomas Bjørn, der endda var ude i vinden, mens den på et tidspunkt var værst. Thomas spillede yderst stabilt, 15 pars, en bogey og 2 birdies på vejen hjem. Det skulle vise sig at være nok til en delt 5. plads og sammen med Bernhard Langer - også 71 - næstbedste fra den internationale del af feltet, kun overgået af Sergio Garcia, der med et slag mindre er på 2 under par og delt 3. plads sammen med Steve Stricker, USA. Thomas Bjørns indsats sættes yderligere i relief af, at kun 9 spillere formåede at bryde banens par.

Meget overraskende føres Masters efter 1. runde af noget ukendte Dennis Paulson, der i sin første optræden i denne turnering scorede 68 - og 4 under par. Tom Lehman er alene på 2. pladsen 1 slag efter. Han var 5 under par på 18. tee men kom fra greenen med en dobbeltbogey, der samlede feltet nogen sammen igen. Craig Stadler var kommet til 15. hul i 3 under par, men brugte 9 slag på par 5 hullet og endte op i en 73' er. Det er en over par og en 22. plads delt med 10 andre spillere.

Men som nævnt blev det blandede runder for flere af favoritterne. Største skuffelse var vel Greg Norman, der efter at være et par gange i vandet lidt senere lå med et par putt på 17. hul på en meter. Sendte den en halv meter forbi og kiksede returen også til en dobbeltbogey.
Bogey på hullet før og igen på 18. gav Norman en score på 80 slag, hvilket ligner et misset cut.

De europæiske og øvrige internationale spillere var også op og ned. Flot af som nævnt Garcia, Bjørn og Langer. Men ligeledes Nick Faldo, der overvandt en krise og med et par sene birdies fik halet en par hjem. Par er en delt 10. til 21. plads. I samme score finder vi Vijay Singh, Ernie Els, Joe Ozaki, Darren Clarke og endelig den forsvarende mester, Olazabal. Vi har Goosen i 1 over par som nr. 22 delt. Woosnam 2 over par som nr. 32 delt, Harrington, Jiménes, Van de Velde og Montgomerie alle 4 over par og delt 54. De kan alle få problemer med Cuttet. En ikke helt fit for fight Lee Westwood måtte indkassere en 77' er - 5 over par og nr. 65, i øvrigt samme score som en skuffende Jesper Parnevik. Parnevik er ikke medlem af Europatouren i år. Det er den anden svensker i feltet, Gabriel Hjertstedt heller ikke. Han scorede 78 og er ned som nr. 71 og dermed noget af et spørgsmål og Sveriges TV får nogen af deres egne at se i weekenden. Helt galt gik det for Poul Lawrie, der med 79 slag som Sandy Lyle nok også er ude af det. Norman er nævnt - han er nr. 83 med sine 80 slag i dag, men dog et enkelt bedre end Seve Ballesteros, der lavede 81.

Bedste amatør, er amerikaneren Danne Green med en glimrende 73' er i første runde.
Aaron Baddeley, som vi alle troede kom stormende som en ny Woods eller Garcia, efter han vandt Australia Open, har vi ikke siden set meget til. Heller ikke i dag, hvor han måtte bruge 77 slag.

Den store publikumsmagnet var legendebolden med Gary Player, Arnold Palmer og Jack Nicklaus. På samtlige huller blev de mødt af stående klapsalver. Men de kan også endnu, specielt den stadig ganske aktive Nicklaus - rekord i Masters med 6 sejre - Han sluttede kun 2 over par efter at have scoret par på banens 15 første huller. De 3 spillere med en gennemsnitsalder på omkring de 65 repræsenterer tilsammen 34 Major titler. Helt enestående oplevelse og se dem sammen.

Der venter en spændende 2. runde i morgen. Der er 93 spillere tilbage i feltet - Billy Casper og Doug Ford - gamle vindere - trak sig ikke overraskende efter 1. runde.

Men med samme betingelser i morgen - specielt en drilsk vind - kan der stadig vendes op og ned på tingene. Ingen tvivl om, flere spillere i det bløde ende håber, ingen stikker af - for så kan der hurtigt blive tale om både at ligge uden for top44 - men også længere væk end 10 slag fra den førende. Og én af disse betingelser skal klares, hvis man vil være med i weekenden.

Herhjemme sætter vi vores lid til, at Thomas Bjørn i sit andet forsøg i turneringen klarer cuttet - og helst mere. Starten var i al fald meget lovende.
Resultat af første runde | Optakt til turneringen | Billeder fra første runde


Inviterede spillere og kriterier for invitation | Starttider for torsdag og fredag | Scorekort | WR-point i Masters

Turneringens officielle hjemmeside

Tilbage til PGA-siden | Tilbage til EPGA-siden


Copyright © 2000, Golf Online Danmark, All rights reserved.