Referat af 4. runde:
Shell Houston OpenDato: 27. - 30. april 2000 2000 Bane: TPC at The Woodlands,
The Woodlands, Texas.Par: 72 (36+36) Længde: 6414 m. Præmiesum:
2.800.000 $1. præmie:
504.000 $2. præmie:
302.400$Golf Online's Referat fra 1999 Vinder 99: Stuart Appleby, 279 slag (-9) Runner up: John Cook og Hal Sutton Turneringsrekord: 266 slag, Strange og Trevino, 1980
Banerekord: 62, Fred Funk 19921. runde: 2 spillere i 65 slag (-7) 2. runde: 3 spilere i 135 slag (-9) 3. runde: Robert Allenby 203 slag, (-13) 4. runde: Robert Allenby 275 slag, (-13) Allenby holdt hjem
Det var nogle dyre missede putts Craig Stadler leverede i omspillet. Efter at have indhentet Robert Allenbys et slags føring på 17. hul i den ordinære match, skulle de to ud i omspil.Allerede på første omspilshul havde Stadler chancen da Robert Allenby sendte sin andetslag i vandet, mens Stadler lå cirka 12 meter fra hullet. Australieren kom dog ind og i, mens Craig Stadler treputtede. På de næste to huller havde Craig Stadler 2 meters birdieputts for sejren, men missede også dem. Det hele endte på 4. omspilshul, hvor Craig Stadler igen missede et putt, så Robert Allenby kunne notere sin første sejr på PGA Touren med en par.
Dermed blev titlen på australske hænder, og sidste års vinder og ven til Allenby, Stuart Appleby fulgte da også med blandt publikum, hele vejen rundt.
--> Referat af tredje rundeAllenby alene i front
Robert Allenby bragte sig i dag alene i spidsen af turneringen, og dermed kan pokalen måske blive på australske hænder selv om sidste års vinder Stuart Appleby misssede cuttet.
Det var en solid runde i 68 slag, der bragte Allenby et slag foran Craig Stadtler inden den sidste runde, Stadtler brugte 69 slag på dagens runde.Scott Hoch sluttede runden i 69 slag efter at have været i spidsen på et tidspunkt, men han ser solid ud, og deler tredjepladsen med Fred Funk, de er to slag efter Allenby.
Referat af anden runde3 mand deler føringen
Loren Roberts og Robert Allenby var de første til at komme 9 slag under par på anden dagen af turneringen. De spillede begge to banen i 67 slag. De blev senere udvidet med Craig Stadler, der gik en 69er. Craig Stadler havde allerede på førstedagen bragt sig i focus da han lavede sit livs første albatros, da han holede sin 3 wood på 15. hul, fra 225 meter.Seks spillere er et slag efter de tre førende.
Sidste års vinder Stuart Appleby klarede ikke cuttet som blev på -1.
Referat af første rundeCarlos Franco og Hank Kuehne i front
Carlos Franco er typen der ikke kommer meget på træningsbanen, og han varmer kun lidt op, til gengæld kom han hurtigt ud af starthullerne allerede fra morgenstunden. Lige kommet tilbage fra Paraguay hvor han tilbragte påsken i familiære omgivelser, gik han ud og skød en 65er. Sidste års Rookie of the Year på PGA Touren havde hjemmebagte majspandekager i baggen, og spøgte med at vise sine biceps, samtidig med at han fortalte hvor meget power der var i mors pandekager.Hank Kuhne der var US Amatør mester i 1998, startede dagen på hul 10, og efter 2 pars på de første to huller, lavede talentet 7 birdies ud af de næste 8 huller, og deler dermed Carlos Franco på førstepladsen.
Dagens clou var bolden med John Daly og John Cook, på 13. hul der er et par 5 hul hvor greenen ligger ude i vandet, og kun er tilgængelig via to broer, lykkedes det John Daly at placere sit indspil på højre bro, hvorefter John Cook lagde sin på den anden bro
OptaktSutton igen?
Sidste år førte Hal Sutton med 2 slag inden sidste runde, men en skidt afslutning sendte istedet titlen over til australieren Stuart Appleby.
Med Hal Suttons goe form in mente, er det realistisk at tro at han kan gøre det i år, især fordi Tiger Woods og David Duval stadig slikker sårene efter US Masters.
David Duval vandt ellers for to år siden her på The Woodlands, men sidste års 64. plads, med fem over par, har åbenbart skræmt ham væk.Et andet bud på titlen kunne være Justin Leonard. Texaneren der er på hjemmebane har ikke vundet i lang tid, faktisk har han ikke vundet i de sidste 56 turneringer han har stillet op i, og så hjælper det ikke så meget at man blev Ryder Cup helt ved at sænke et megaputt mod Olazabál, det er resultaterne i turneringerne man bliver målt på i det daglige, og for en mand som Justin Leonard, der hører til den unge garde, er det frusterende når tingenene ikke kører, så hjemmebanen er måske et godt sted at vende bøtten.