Følg Thomas Bjørns scorekort
US PGA Championship
Dato: 13. - 16. august 1998 Bane: Sahalee Country Club, Redmond Par: 35+35=70 Længde: 6315 m Præmiesum:
- $1. præmie:
540.000$2. præmie:
324.000$Golf Online's Referat fra 1997 Vinder 97: Davis Love III, 269 slag Runner up: Justin Leonard, 274 slag Turneringsrekord: -
Banerekord: 66 slag, Tiger Woods, 19984. runde: Vijay Singh, 70, 66, 67, 68, 271. (-9) 3. runde: Vijay Singh og Steve Stricker, (-7) 2. runde: Vijay Singh, 70-66, (-4) 1. runde: Tiger Woods, 66. 1. runde scores
Officiel US PGA Championship hjemmeside - Golfwebs indexside til turneringen
4. runde
Hulspil
Vijay Singh vandt det der endte med at blive en form for hulspil. hulspil var den matchform man brugte frem til 1957, og som situationen udviklede sig i sidste runde, kunne man drømme sig tilbage til før TV blandede sig og ændrede spilleformen til slagspil.
Der var ingen der rigtigt formåede at lægge pres på de to førende, på trods af at Nick Price tangerede gårsdagens banerekord. Inden 18 hul havde Vijay Singh to slags forspring til Steve Stricker, og da Stricker sendte sit andenslag i greensidebunkeren, var det reelt afgjort. Retfærdigvis kom Stricker op og i, så han fik andenpladsen alene, mens Steve Elkington blev solo 3er.
Mark O'Meara havde tidligere sat en slutspurt ind, men tre bogeys lige efter hinanden endte hans drømme om at følge i Ben Hogans fodspor som vinder af tre Majors inden for samme år.
Per Ulrik Johansson blev bedste europæer på en delt 23. plads i +2.
Scores fra Golfweb
3. rundeParløb i toppen
Vijay Singh måtte kæmpe hårdt på forni for at holde trit med Steve Stricker, som hurtigt havde bragt sig i spidsen, 6 slag under par.
Men pludselig faldt der et par birdies til manden fra Fiji, og så blev det et parløb resten af runden. Begge spillere endte 7 slag under par, efter en flot recovery par at Steve Stricker på 18. hul.
Colin Montgomerie, som var med i førerbolden sammen med Vijay Singh, havde et ønske på pressemødet inden runden, og det var at han ikke skulle spille sig ud af chancen for at vinde. Men det var lige hvad der skete, og skotten lignede en man ikke skulle komme i nærheden af de første timer.
Flere spillere ligger på -3, og Tiger Woods holdt sin runde i par, og er på -2 inden han ifører sig sin røde trøje, og jagter de førende i sidste runde.
2. rundeThomas Bjørn missede cuttet
Vijay Singh er en dejlig rolig spiller at se på, og roen formåede han også at overføre til sin andenrunde, hvor det virkelig kræver en rolig hånd at ramme fairway.
Vijay Singh matchede den banerekord som Tiger Woods havde sat på førstedagen, med 66 slag. manden fra Fiji er på 4 under par i den samlede stilling.
Colin Montgomerie viste allerede under træningsrunderne med Thomas Bjørn at banen passer til ham, og runder i 70-67, bringer skotten på andenpladsen, et slag efter Singh. Ydermere behandler tilskuerne ham pænt, hvad der ikke altid er tilfældet på denne side af dammen.
Tiger Woods kunne ikke holde stilen fra første runde, og måtte notere en 72, der sendte ham lidt ned af listen i -2.
Thomas Bjørn forbedrede sig med 2 slag, til en 73er, men det var ikke nok i denne omgang.
1. rundeSkidt start for Thomas Bjørn
Når kun 20 spillere ud af verdens 150 spillere går banen under par, siger det lidt om sværhedsgraden.
At Tiger Woods så sætter banerekord, siger lidt om ham og hans fantastiske talent. En 66er blev det til for Tiger Woods der lod sin driver blive i baggen hele dagen, men han slår jo næsten lige så langt med sit 2 jern som de fleste andre gør med deres driver.
Det er selvfølgelig for tidligt at sige at det hele er afgjort, men det er ikke lige den person man helst vil se have 2 slags forspring til nr. 2, hvis det er spænding man ønsker.
Otte spillere deler andenpladsen, med 68 slag, heriblandt Billy Andrade der kom med som reserve da Steve Jones meldte fra.
Per Ulrik Johansson er den eneste europæer under par, og ligger blandt de 11 spillere, der kunne notere en 69er. Her finder man også Mark O'Meara, der jagter sin tredje Major i år.
Thomas Bjørn gik desværre en runde i 75 slag, 5 slag over par.
Thomas skulle gerne ned i 67 eller 68 i dag, for at klare cuttet, der nok bliver +2 eller +3.
OptaktSå er det sidste chance for at få sig en Major titel i 1998.
Selv om det er den "yngste" af de fire Majors er den eftertragtet nok, og især fordi amerikanerne forstår at peppe deres turneringer op til noget der er større og bedre end alt andet.
Alt hvad der kan kravle og gå af de store stjerner er da også med i weekenden, og ikke færre end 24 spillere fra Europatouren deltager, her iblandt selvfølgelig også Thomas Bjørn.
I første omgang drejer det sig for Thomas Bjørn om at forbedre sidste års placering, hvor han blev nr. 45. Men som Thomas har udviklet sig, er det ikke urealistisk at han snart blander sig helt i toppen af en Major (han førte jo British Open i et kort øjeblik).
Forsvarende Champion er Davis Love III, der vandt med en margen på 5 slag til Justin Leonard, der repræsenterede den unge garde som sidste år truede med at sætte sig på alle Majors, Woods i Masters, Els i US PGA og Justin Leonard i British Open.
I år er tingene vendt lidt på hovedet, med Mark O'Meara og Lee Janzen, som de erfarne spilleres repræsentanter, har "the young guns" endnu en major tilgode.
Tilbage
Copyright © 1998, Golf Online Danmark, All rights reserved.