%expand%%null(%counter(golfonline_pgatour))
Referat af fjerde runde
John Deere ClassicDato: 22. - 25. juli 1999 Bane: Oakwood Country Club, Coal Valley, Illinois. Par: 70 Længde: 6169 m. Præmiesum:
2.000.000 $1. præmie:
414.000 $2. præmie:
248.0400 $Golf Online's Referat fra 1998 Vinder 98: Steve Jones, 263 slag, (-17) Runner up: Scott Gump, 264 slag, (-16) Turneringsrekord: 259 slag, David Frost, 1993
Banerekord: 61 slag, Mike Smith, 19871. runde: 3 mand i 64, (-6) 2. runde: Mike Brisky, 128 slag (-12) 3. runde: Brian Henninger, 193 slag (-17) 4. runde: J. L. Lewis og Mike Brisky
219 slag (-19)Der måtte omspil til
Hverken J. L. Lewis eller Mike Brisky har nogensinde vundet en turnering på PGA Touren, men efter de 72 huller stod det klart at en af dem ville have gjort det inden for den næmeste tid.
Begge sluttede med runder i 65 slag, og samlet 19 under par, og der skulle Play-off til at finde en afgørelse. Som om at de nød momentum, brugte de hele 5 omspilshuller inden Mike Brisky måtte give sig overfor J. L. Lewis's birdie.
Brian Henninger der førte inden sidste runde, måtte notere en 71er, og det rakte til en delt 3.plads med Kirk Triplett. Begge var 3 slag dårligere end de to førende.
Den forsvarende mester, Steve Jones, kom godt igen mod slutningen, og hans 63er bragte ham op på en delt 5. plads.
Kun en spiller sluttede turneringen over par, det var Mac O'Grady der havde den tvivlsomme ære. 7 slag over par blev det til.
Referat af tredje rundeFlotte scores
Brian Henninger som var en af de 31 spillere der måtte spille 2. runde færdig i dag, inden han kunne påbegynde 3. runde, spillede de huller han manglede, i par. Dermed blev det Mike Brisky der besatte 1. pladsen efter 36 huller.
Men Brian Henningers kondition var åbenbart i orden, for efter en halv time på øjet inden de næste 18 huller, lykkedes det ham efter en tam start, at komme rundt i 64 slag, og ikke bare overhale Brisky, men udbygge føringen til hele 3 slag. Brian Henninger er 17 under par samlet.
Mike Brisky fik ikke rigtigt noget til at glide, og med en 68er, er han 14 under par, og deler andenpladsen med Robert Damron og J. L. Lewis.
Man må sige at scores er lave i denne uge, godt nok er det ikke Carnoustie, men af de 20 bedst placerede spillere er der kun en runde i par, alle andre runder er spillet under de 70 slag som er banens par.
Referat af anden rundeTorden og regn
Som på en bedre dansk sommerdag, kom der både regn og torden ind over banen, og man måtte holde pause i næsten 2 timer, med det resultat at 31 spillere endnu ikke er færdige med anden runde.
Af dem der fik spillet færdig ligger Mike Brisky nr. 1, efter en runde i 62 slag, der blandt andet inkluderede en Hole-in-one. Mike Brisky er 12 under par efter de første to runder. De nærmeste forfølgere, igen blandt de færdige er Brett Quigley og J. L. Lewis, de er 9 under par.
Brian Henninger der stadig er på banen og mangler 11 huller, er på nuværende tidspunkt 11 under par.
Referat af første runde3 mand deler føringen
Robert Damron, Joe Ogilvie og Kenny Perry har lagt sig i spidsen efter første runde. Alle 3 gik 6 slag under par. Kenny Perry plejer at spille godt her, hans sneste 13 runder i denne turnering har alle været under par, og han er sluttet i top 10 de seneste 4 år.
Men i det hele taget var scores flotte i første runde, kun 51 af de 158 startende, formåede ikke at bryde par.
OptaktPGA Touren viser ben
For første gang i PGA Tourens 83-årige historie er det blevet tilladst for caddies at gå i shorts. Eneste betingelse er at de dækker knæene og er khakifarvet. Og med udsigten til at der i denne uge bliver varmt i USA, kommer der nok flere caddies til start i shorts.John Deere Classic er, trods navnet, ikke en ny turnering, men den har tidligere heddet Quad Cities Classic - og før det Hardee's Golf Classic, Lite Quad Cities Open og Miller High-Life Quad Cities Open. Men kært barn har mange navne og i år er præmiesummen hævet fra 1,35 til 2 mill. $. så der bliver nok at spille om.
Steve Jones er forsvarende mester og han har været skadet i lang tid, men stiller op i denne uge.