Maruyama hygger sig med sin caddie under PGA Championship på Valhalla

En af de mest farverige golfspillere - endda på 2 Tours - er den lille altid smilende japaner - Shigeki Maruyama. Maruyama er født den 12. september 1969, nøjagtig på min egen 20-års fødselsdag. Han spillede allerede som helt ung hjemme i Japan glimrende golf. Som 11 årig spillede han første gang en bane i dens par. I 1992 blev han professionel og uden at have vundet de helt store turneringer, har han overalt, hvor han har spillet, sat sit fingeraftryk på turneringen. Venlig, hjælpsom, evigt gestikulerende og altid smilende er han lidt en publikumsyngling. Man må dog ikke sammenligne ham med en spiller som Lee Trevino, som også er farverig, men en helt anden type.

Maruyama - en rigtig spasmager

Maruyama spiller mange turneringer - det gør man, når man dækker 2 Tours. På verdensranglisten, hvor han er nr. 44 er han noteret for 60 tællende turneringer over en 2-års periode. Han er dermed en af de mest aktive. Men den japanske og amerikanske Tour ligger også godt for hinanden. Der er ikke særlig lang tids overlap i sæsonen.

I næste uge forsvarer - efter vort vidende - Thomas Bjørn, den fornemme titel i Japan, Dunlop Phoenix Open, som han vandt for et år siden. De fleste husker dramaet mellem Bjørn og Garcia, hvor Bjørn vandt efter 4 omspilshuller, men hvor det - når vi skal være objektive - må erkende, det mere var Garcia, der tabte finalen. Vor profil var faktisk tredje mand i den førerbold og var midtvejs i finalerunden foran Bjørn, men efter Garcia. Thomas udtalte ved den lejlighed selv, at han på et tidspunkt havde opgivet spanieren og alene koncentrerede sig om at slutte foran Maruyama. Japaneren blev nr. 3 i turneringen.

Årets bedste resultat kom i Buick Invitational

Maruyama deltog også i WGC Match Play 1999

I 1999 klarede han tourkortet til USA blandt andet via udmærkede placeringer i 2 af WGC turneringerne. I Andersen Consulting tabte han til Thomas Bjørns besejrer, Andrew Magee i kvartfinalen med 1 ned, nøjagtig som Bjørn. I Nec Invitational blev han en flot nr. 6.

Også i 1997 vandt han 3 turneringer på den japanske Tour, som han siden har sat sit præg på med utallige, dog ikke så markante sejre set med den øvrige golfverdens øjne.

Maruyama og Carlos Franco slog Woods/Begay 3/2 i Presidents Cup 2000

Én ting vil han dog blive husket for: Presidents Cup 1998, da det internationale hold fejede gulv med amerikanerne. Maruyama vandt 5-0 i matcher, rekord for denne holdturnering. Den kan i sin nuværende form tangeres men ikke slås. Sammenholder man med resultatet i Andersen Consulting, kan man konkludere, at japaneren er en eminent matchplayer. Ikke fordi, det ligger bedre til hans spil. Men i hulspil er han mere fokuseret, mere alvorlig. Når han spiller slagspil bruger han for megen tid på at nyde medspillernes spil, charmere, smile og fortælle. Det er ikke for at gøre sig interessant, ikke for at pleje sit image, men sådan er Maruyama. Det ligger i det hele taget ofte i den asiatiske natur og livsfilosofi, som måske endnu mere udbredt er set hos visse kinesiske sportsfolk. Dette: Ikke behøve vinde for enhver pris er meget uamerikansk, og attituden er populær netop i USA - specielt, når det leveres af en ikke amerikaner vel at mærke.

Vi vil spændt følge vor profil i de resterende 3 runder af American Express Championship og ønske ham alt muligt held og lykke.

Golf Online har tidligere i en beskrivelse nævnt det: Bare Mr. Smiling, en gang eller to om året ville berige Europatouren med sit besøg, han pryder enhver golfbane.

Mogens Nielsen
9. november 2000