Sådan startede det hele:
Thomas Bjørn begyndte som seksårig i Silkeborg Golfklub. Begge forældrene spillede golf, så den små Thomas måtte også i gang. Det viste sig meget hurtigt, at talentet næsten var kommet med modermælken. Thomas´s bror Søren var også ganske talentfuld, men valgte andre veje.

Allerede som ungdomsspiller opnåede Thomas bemærkelsesværdige resultater og i 1990 blev han dansk amatørmester for første gang. Bedriften blev gentaget året efter, hvorefter Thomas turnede pro et par år senere, nemlig i 1993.

Thomas var fast besluttet på ikke at forcere tingene igennem, han havde tålmodigheden til at vente på den erfaring, der skal til for at begå sig på Europatouren.
Han kunne være startet på den store tour i 1995 men valgte at spille et år mere på Challengetouren. Om beslutningen var rigtig får vi aldrig at vide. Men Thomas vandt i 1995 Challengetouren med en indtjening på £46.471, det var en helt uhørt rekord på det tidspunkt og blev skabt via hele 4 sejre på touren det år, herunder den turnering, der dengang hed Danish Closed - det var i Esbjerg.
Closed var som ordet antyder en lukket turnering, der talte med på Tourens Order of Merit, men de lukkede turneringer er senere nedlagt som en del af Challenge Touren.
Forinden havde Bjørn vundet Himmerland Open og senere tog han Interlaken Open i Schweiz og Coca Cola Open i England.

Med en så suveræn afgangseksamen fra Challengetouren i 1995 startede Bjørn så på Europatouren året efter i 1996.

Det første år på Europatouren:
Debutten på Europatouren skulle vise sig at blive en af de flotteste sæsoner nogensinde for en Rookie. Allerede under Scandinavian Masters på Forsgården i Göteborg i de første dage i august 1996, var Thomas ved at tage fusen på sine etablerede kolleger. Efter indledende runder i 67 og 68 havde han skaffet sig et 3 slags forspring og skulle i førerbold med Santiago Luna, Spanien.
Thomas var på det tidspunkt ikke rutineret nok og kunne ikke holde sammen på det i de 2 finalerunder. Han sluttede med 76 og 75 på en delt 7. plads med 4 øvrige. En anden ung spiller, Lee Westwood vandt turneringen. Men Thomas havde lært en bunke.

Ydermere havde Bjørn nærmest titel af eaglekonge i Europa i 1996. Han slår stadig langt, men har gemt de sidste 10 procent til fordel for præcision.

Thomas Bjørns efter sit gennembrud i Loch Lomond, 1996

Gennembruddet kom en måned senere. Loch Lohmond World Invitational - sådan hed turneringen dengang - havde inviteret de 60 bedste spillere på verdensranglisten (Dengang Sony Ranking) Kun 12 tog mod invitationen og der blev fyldt op med Europatourspillere.

Thomas spillede 1. runde i 70 slag, det rakte til en delt 11. plads. 2. runde blev spillet i 69, og Thomas var pludselig alene i front med et enkelt slag og 3 under par, hvor cuttet blev rekordhøjt på 9 over par. (Fredagens pin-placeringer fik skylden for det høje cut) I 3. runde skulle Thomas spille med Jean Van de Velde, en af dem der efter de 2 indledende runder lå på en delt 2. plads. Van de Velde havde for at nå derop sat banerekord med 65 slag i 2. runde. Om lørdagen gik Van de Velde i 67, Thomas i 68. Stillingen helt lige, men de 2 var kommet 4 slag fri af den nærmeste forfølger, australieren Robert Allenby.
Sidste runde gik Thomas i 70 slag, et bedre end franskmanden.
Karrierens første sejr var hjemme allerede i den første sæson. Præmien var tårnhøj, hele £125.000 - en purse flere turneringer endnu ikke er nået op på, trods den enorme udvikling i præmiesummerne. Med checken fulgte også 32 rare verdensranglistepoints.

Thomas og Ryder Cup:
Sejren faldt uhyre belejligt, Ryder Cup udtagelsesperioden til 1997 dysten på Valderrama var lige kommet i gang og Thomas strøg op på 2. pladsen efter Colin Montgomerie. Thomas vil altid se tilbage på sin sejr i Loch Lohmond som noget særligt.
Siden er terminen for turneringen flyttet til ugen op til British Open - men om den så spilles juleaften, skal jeg nok være der, har Thomas selv udtalt.

1996 gav i alt Thomas 5 top-10 placeringer udover sejren. Han sluttede fornemt som nr. 10 på Order Of Merit (Dengang Volvo Ranking) og blev efter et tæt opløb med Padraig Harrington, kåret som Rookie of The Year.
Placeringen gav endvidere direkte adgang til det kommende års British Open m.v. Uden at kunne leve helt op til resultaterne fra 1996, holdt Thomas sig på top-10 på Ryder Cup listen gennem 1997.

To 3. pladser blev de bedste resultater. Det var nok og i eftersommeren indtog Thomas som den første dansker på et Ryder Cup hold Valderrama.

Thomas Bjørn og Justin Leonard delte singlen

Selveste Seve Ballesteros - måske Europas bedste gennem tiderne - var kaptajn. Bjørn kom kun i aktion 2 gange. Først i fourball med Ian Woosnam mod British Open mesteren Justin Leonard med ligeså berømte Brad Faxon som makker. Onde tunger påstod, at Ballesteros - der ville have alle folk på banen inden singlerne - brugte Bjørn og Woosie som kanonføde. Europæerne vandt en sensationel sejr i denne fourball. Om søndagen spillede Thomas single mod Justin Leonard, hvor det efter 4 huller lignede en hurtig revanche til manden fra Texas. Bjørn var 4 ned. Resultatet og specielt 17. hul huskes vel af alle. Thomas havde indhentet Leonard og efter et taktisk mesterstykke - og god golf - kom han 1 up på 17. hul. Leonard vandt dog 18. hul og matchen blev delt. Men * points til Thomas - og Europa vandt med netop et * point.

En stolt Thomas Bjørn efter en super Ryder Cup debut

Thomas´s 1* point i 2 matcher - ubesejret - blev karakteriseret som en af de fornemste Ryder Cup debuts nogensinde. For Thomas selv blev det udover en utrolig oplevelse, kolossalt lærerigt og den direkte vej op gennem Tourens hierarki.

Thomas sluttede 1997 som nr. 15 på Order Of Merit. 1998 startede godt, yderligere 2 sejre i første halvdel af sæsonen. Dem kommer vi tilbage til. Ryder Cup 1999 skulle spilles i USA og flere anså allerede Thomas Bjørn som en af de bærende kræfter på det fremtidige hold.

Udtagelsesperioden startede som sædvanlig i september året før - 1998. Men Thomas kom i problemer. Han løb ind i en længere skadesperiode og i privatsfæren skete der også en del. Sæsonplanlægningen kunne ikke følges og Thomas følte han mod slutningen af udtagelsesperioden måtte forcere nogle turneringer igennem i stedet for at holde fri.
Rent mentalt lagde det selvfølgelig også et ekstra pres på ham. Thomas sluttede som nr. 41 på listen, fik ikke noget wildcard og var ude af holdet.

Lad det være sagt med det samme: Det er muligt holdet, der i Brookline skulle forsvare de europæiske farver havde været et bedre hold med Thomas - han er en formidabel matchplayer - men resultaterne i perioden var ikke til det og Thomas ved det godt selv.
Alle forventer dog efter de seneste præstationer, at et Ryder Cup hold på The Belfry i 2001 uden Thomas Bjørn vil være utænkeligt.

Flere store resultater:

Thomas Bjørn jubler over sejren i Heineken Classic

Som tidligere nævnt startede Thomas året 1998 med at cementere sit navn på Europatouren. Allerede i starten af året vandt han Heineken Classic og senere i april måned kom den tredje sejr på Touren. I en blæsende finalerunde under Heineken Classic, holdt Thomas både vinden og sin gode ven fra Ryder Cup 1997 Ian Woosnam nede. Thomas sejrede et enkelt slag foran Woosnam. Thomas sluttede året på en fornem sjette plads på Order Of Merit.

Som nævnt blev det småt med resultater i udtagelsesperioden til Ryder Cup. Da holdet var offentliggjort, vi er nu i 1999 - det var samtidig kvalifikation til WGC NEC Invitational - vendte det hele igen for Thomas. Presset var ovre, Thomas erkendte han ikke var kommet med og storspillet indfandt sig igen.

I Canon European Masters blev det til en andenplads. Finalen foregik i bold sammen med Lee Westwood, resten af feltet var væk, de 2 spillede næsten regulært hulspil og Lee vandt.
Men Thomas var igen på rette vej.

Thomas Bjørn med trofæet fra Sarazen Open

Senere samme år blev til det til en meritterende sejr i Sarazen world Open. Den 4. Europatoursejr.

En endnu større sejr blev det til sidst på året, dog uden for Europatourens regi.

I Dunlop Phønix Open, Japans største turnering, lykkedes det Thomas at slå et helt klassefelt, dog efter 4 medrivende omspilshuller med årets komet, spanieren Sergio Garcia.
Sejren indbragte ikke mindre end $380.000 og samtidig hans største pointhøst til verdensranglisten, nemlig 42.

Inden disse 3 turneringer var Thomas rykket ned omkring nr. 83 i verden, men et godt efterår vendte op og ned på det hele og Thomas sluttede året i top-50.
At være i top-50 havde samtidig fået en ny betydning, flere store turneringer begyndte nemlig at bruge ranglistens top-50 som udtagelseskriterie. På Order Of Merit blev Thomas i 1999 nr. 14.

Thomas og det mentale:
I indeværende sæson kneb det med at fortsætte, hvor han slap i 1999. Dog blev det sidst i januar til en 2. plads i Heineken Classic, turneringen Thomas vandt i 1998. I denne udgave måtte Thomas dog overgive sig til en usædvanlig velspillende Michael Campbell, der her havde en periode med flere sejre på Europatouren og ANZ touren på New Zealand.

Thomas havde dog også et flot resultat i WGC Andersen Consulting Matchplay, hvor han i første runde slog Glen Day på 18. hul.
I anden runden gik det sensationelt ud over Colin Montgomerie. De måtte helt ud på 23. hul for at få den dyst afgjort.
Tredje runde blev endestationen. Den senere vinder, Darren Clarke slog Thomas på 18. hul.

Tilbage til Dubai blev det til en 13. plads i Dessert Classic. Igen til USA. Et misset cut i Bay Hill efterfulgt af en 22. plads i Players Championships. 2 uger senere en pæn 28. plads i US Masters. Senere i juni delt 46 i US Open.

I de mellemliggende perioder spillede Bjørn på Europatouren - uden de helt store resultater indfandt sig. Thomas fik igen i perioder nakkeproblemer. Samtidig havde Thomas svært ved at komme tilbage, når det ikke rigtigt "ville". Han tænkte for meget på den green, hvor han lige havde lavet en bogey i stedet for at koncentrere sig om næste tee-sted. I en kort periode var der lidt mange "Så kan det også være lige meget attituder"

Thomas løste som den fighter han nu engang er også den del hen ad vejen. Resultaterne på Europatouren udeblev, i det hele taget spillede Thomas ikke så mange turneringer.

Mens Leif Nyholm stadig var træner for Thomas

I overgangen juni/juli 2000 skiftede Thomas træner. Efter 7 års samarbejde med Leif Nyholm, skiltes de i stor fordragelighed. Leif ville gerne have tid til sine øvrige elever og et job som ekspertkommentator på TV. "At træne Thomas er i sig selv et fuldtidsjob" sagde Leif.

Thomas begyndte at konsultere Pete Cowen, der blandt andre også har Westwood og Woosnam i sin stald.

Leif har en stor del af æren for Thomas Bjørns resultater, men ny inspiration er aldrig af vejen. Thomas var også begyndt at konsultere en svensk idrætspsykolog. Pludselig tog tingene fart i den rigtige retning.

Paradoksalt nok - men alligevel ikke så mærkeligt kom Thomas efterfølgende ind i en periode, hvor hans relative svaghed, puttningen blev en del af hans styrke.
Når det ikke er så mærkeligt endda, er det selvfølgelig fordi, netop puttningen er meget mentalt betonet. Man skal tro på den triller i koppen. Tror man ikke selv på det, gør den det i hvert fald slet ikke.

Det store vendepunkt:
Kom i juli måned. Thomas blev runner up sammen med Ernie Els til Tiger Woods i British Open.
Det gik hæderligt i Volvo Scandinavian Masters.

Det gik dog mere end hæderligt i årets sidste Major - PGA Championships i USA. Thomas spillede sig ind på en flot udelt tredjeplads efter - Ja, Tiger Woods - og Bob May. Thomas havde dermed i samme år klaret cuttet i de 4 Majors og samlet sig en bunke verdensranglistepoints og dermed rykket op som nr. 22.

Ugen efter en ny flot præstation. Delt 10 i WGC Nec Invitational.
Avancement til nr. 20 i verden.

Sidste skud på stammen var så BMW International Open. Efter en 2. runde i sublime 63 slag blev Thomas aldrig hentet - måske hentet men ikke overhalet - og han sluttede 3 slag foran Bernhard Langer, der mere og mere tyder på ikke at skulle vinde denne den eneste turnering i sit hjemland, han endnu aldrig har vundet.

Langer der stadig på sine bedste dage er en stjerne har i øvrigt ikke vundet i 3 år. Langer siger selv: "Jeg er ofte lige ved, men der er hele tiden en, der spiller lidt bedre. I weekenden, lavede jeg birdies og eagles, men Thomas kopierede næsten det hele og jeg kom aldrig op.

Thomas var naturligvis lettet. "Jeg har prøvet alt i denne sæson - undtaget at vinde. Det er dejligt, jeg nu kan vinde turneringer igen. Men også, at det jeg hele tiden har søgt, den konsistens i spillet, der skal bringe mig op på lige fod med de 3 store i Europa, Monty, Darren og Westwood er ved at være der".

Ved den lejlighed avancerede Thomas Bjørn til nr. 16 i verden. Han ligger sammen med et fornemt dusin af spillere, der konstant jagter Tiger Woods og som det er nu, vil være tilfreds med at være nr. 2.
Taget på de seneste resultater, er Tiger Woods faktisk den eneste i verden, der har spillet bedre end Thomas.

De kommende mål:
Thomas´s kommende mål må helt klart være 4 ting.
1) Fortsætte med at vinde turneringer, i det mindste være med fremme og have chancen når det afgøres.

2) Ryder Cup 2001. Thomas har på det seneste bevist, holdet har brug for ham. Han er da også med sin øjeblikkelige 16. plads i verden den 6. bedste europæer. Vi tror ydermere, det snyder lidt. Som nævnt, i sin nuværende form er han bedre end det.

3) Vi tror Thomas er begyndt at spejde efter en Major i horisonten. En 2. og en 3. plads viser, han kan være med.

Sidst - men ikke mindst har avancementet til en 4. plads på Order Of Merit, givet Thomas blod på tanden på den titel også. Der er et stykke endnu, men det kan nås - om ikke andet næste år, alt efter hvordan Thomas selv vil prioritere den amerikanske tour for den europæiske.

Karrieren - en opsummering:
Thomas Bjørns meritter indtil nu kan opsummeres således:

• 2 danske amatørmesterskaber
• Vinder af Challengetouren 1995
• Repræsenteret Danmark i World Cup of Golf 1996 og 97.
• Medlem af det vindende europæiske Ryder Cup hold 1997
• 5 sejre på Europatouren
• 1 sejr i Japans største turnering
• Klaret cuttet i alle 4 Majors 2000, med en delt 2. plads og en udelt 3. plads som det bedste
• Han er nr. pt. nr. 4 på Order Of Merit, nr. 16 på både Verdensranglisten og Career Earnings listen
• Hans foregående 4 sæsoner fra 1996 er han blevet henholdsvis nr. 10, 15, 6 og 14 på Order Of Merit. Altså med fremme uafbrudt fra karrierens start.

- og lige så vigtigt, men sjældent nævnt: Thomas har bragt Danmark på golfens verdenskort.

- men endnu vigtigere: Han har med sine resultater vist de unge, der er på vej, at det kan kan lade sig gøre. Han har sin store andel i, at vi nu har et stort kontingent af unge spillere, der overvejer at turne pro, eller allerede har gjort det og frister chancen på challencetouren eller lavere. Spillere, hvoraf vi kommer til at høre mere om flere af dem.

Enhver sport har brug for et "Flagskib" til at gå foran. Det gør Thomas Bjørn på flotteste vis.

Mogens Nielsen
5. september 2000