Costantino Rocca


Fulde navn: Costantino Rocca
Højde: 175 cm       Vægt: 87 kg
Fødselsdag: 4. december 1956 i Bergamo, Italien
Bopæl: Bergamo, Italien
Familie: Gift m. Antonella. 2 børn: Chiara (f. 85) og Francesco (f. 91)
Interesser: Fiskeri og fodbold
Professionel: Siden 1981 (hcp 4)
QA School: 1982, 84, 85, 86
Challengetour: 1989

Billedet af Rocca på 18. green på St. Andrews gik verden rundt i 1995
Ingen er vel mere naturlig som ugens profil her foran Italien Open, end netop italieneren Costatino Rocca. Italiens hidtil største golfnavn og en af Europatourens faderskikkleser.

De yngre læsere kender nok ikke meget til Rocca, for han har ikke præsteret ret meget på det sidste. Men tag ikke fejl, lige pludselig kan han ryste et topresultat ud af ærmet.

Rocca havde en svær start som golfspiller. Han måtte tjene på en fabrik bare for at kunne spille amatør. Han gik caddie for småpenge - vandt i øvrigt det italienske caddiemesterskab tilbage i 1978. Rocca der i dag er 43 år - fra den såkaldte superstjerneårgang - turnede pro i 1981. Han måtte på tourskolen både i 1982, 84, 85 og 86. Først i 1989 sikrede han sig kortet til Europatouren definitivt ved at blive nummer 3 på Challengetourens rangliste.

Rocca ville ikke slippe pokalen fra Volvo PGA Championship
Men karrieren tog fart i 90'erne. Han har hidtil vundet 5 sejre på Europatouren, senest sidste år i den mindre kendte West of Ireland Classic. Hans største sejr var dog Volvo PGA Championship i 1996. Og hvem husker ikke The Open i 1995. John Daly - vor seneste profil - vandt det år, men først efter omspil med Rocca, der sænkede et putt på 55 meter fra "Valley of sin" på sidste hul for at fremtvinge omspillet. Rocca er i dag nr. 168 på Volvo Order of Merit, men hvad betyder det, når sejren i Volvo PGA Championship gav 10 års medlemskab og desuden er Rocca nr. 15 på karriere indtjeningslisten - lige akkurat en plads foran Thomas Bjørn, der dog nok overhaler italieneren inden længe. Forskellen er ca. 150.000 Euro.

Som sagt er det ikke blevet det store i år. Delt 28 i Benson and Hedges er det hidtil bedste. Men i denne uge spilles der på Roccas hjemmebane, han vil gøre meget for at klare sig godt der.

Rocca i dette års Canon European Masters - han vandt i 1997
I de gyldne år fra 1995 til 97 nåede Rocca en kort overgang faktisk helt op som nr. 23 i verden. Rocca havde sin bedste sæson i 1995, hvor han havde fået en mani med at samle på andenpladser - hele fem stk. blev det til og sejren i Volvo PGA Championship 1996 var som en forløsning for Rocca der indtil da, nærmest var forhekset. I 1997 gjorde han sig udødelig ved, på Valderrama i Ryder Cup, at slå Tiger Woods med 4 & 2 i sin single. Rocca er i øvrigt den hidtil eneste italiener, der har præsteret en Ryder Cup optræden. Det var ved den lejlighed - inden Ryder Cup - men under forberedelserne, Thomas Bjørn blev spurgt af kaptajn Ballesteros, hvem han helst ville spille sammen med. Thomas tøvede ikke, da han nævnte 2 spillere: "Rocca og Langer".

Svaret bundede i, at Rocca er en fantastisk flink fyr på Touren. Altid smilende, altid god for en tør bemærkning, men utrolig hjælpsom over for de yngre spillere. Søren Kjeldsen var engang kommet i bold med ham, og ved et putt sagde Rocca til Søren: " Dont do as Thomas Bjørn, he is crazy". Det var en pæn hentydning til Bjørnens ret så aggressive puttning, som Rocca aldrig glemmer.

Som argentinerne har Romero og se op til, har italienerne Rocca. Der vil givetvis de næste år komme flere italienere på touren, hvor den langtslående Canonica vel i dag er den meste kendte.

Men det er Ryder Cup år. Rocca kunnet givetvis godt tænke sig endnu en optræden og det i sig selv kan nok skabe nogle resultater. Vi tror nu ikke, Rocca fra Bergamo andet end lejlighedsvis kan hive resultaterne frem. Der skal mere konsistens til for at komme på Ryder Cup-holdet. Rocca spiller heller ikke så mange turneringer mere, dertil sætter han - som italiener nu skal gøre - familien for højt.

Rocca i Italian Open 2000

Men Costantino Rocca har skrevet sig ind i golfhistorien - både på og udenfor banen. Bestem en type, der altid vil være behov for på Touren - typen, der er venlig, hjælpsom og i det hele taget hygger sig med sin golf.

Hans evne til ved sin naturlige, muntre men altid rolige facon gør ham til den ideelle spillepartner for de unge og naturligt lidt nervøse spillere i de pressede situationer. Med Italieneren ved sin side, dæmpes presset automatisk.

Rigtige golfelskere håber stadig, Rocca vil berige Touren med sin tilstedeværelse.

Mogens Nielsen
26. oktober 2000



Tilbage til Ugens Profil
Copyright © 2000, Golf Online Danmark,
Fotos: © Allsport/ALLSPORT