De glade dage på Royal Birkdale, hvor eventyret startede i 1998

Justin blev født i Johannesburg og kom som 5-årig til England. Hans bror har tidligere spillet som professionel i Sydafrika. Faren har været caddy, så meget andet end golfspiller kunne Justin jo ikke blive. Historien vil vide, at Rose første gang svingede en golfkølle, da han var bare 11 måneder gammel. Straks efter ankomsten til England startede han i al fald for alvor under sin fars kyndige ledelse. Da han var 14 år, spillede han i hcp. +3!!

Det egentlige eventyr startede dog først for ham på Royal Birkdale under British Open i 1998, 2 uger før sin 18-års fødselsdag. Her blev Rose nr. 4 og suverænt bedste amatør. (Thomas Bjørn blev i øvrigt delt 9 og Tinning delt 38. I visse opslag er amatørerne pillet ud og Bjørn dermed delt 8 og Tinning delt 36). Hidtil havde han været en af verdens bedste amatører, men alligevel - 17 år gammel og nr. 4 i verdens mest ansete turnering. Mange husker sikkert Rose´s afsluttende runde i 66 og ikke mindst at han på sidste hul i finalen holede sit tredjeslag fra 50 yds. Placeringen delte han med 3 andre, mere prominente på det tidspunkt: Parnevik, Furyk og Raymond Russel.

Justin Rose behøver ikke at gå rundt med hatten, for at tjene til livets ophold

Resultatet gav naturligvis genlyd hele verden rundt. Dagen efter finalen erklærede Rose sig for professionel. Hele verden lå åben for ham, han kunne stort set ved hjælp af sponsorer og invitationer komme ind i alle turneringer. Alle ville se vidunderet - den ny Nick Faldo - englændere havde ventet på så længe.

Men ak, Rose missede de følgende 21 cuts i træk!!

Rose var stadig i 1999 et hot navn og spillede i en masse turneringer men måtte gennem tourskolen i 1999 og igen i 2000.

Men historien om Rose er ligeså meget historien om at blive professionel i en ung alder og mærke presset komme udefra i stedet for indefra. Som amatør skulle han leve op til egne forventninger, i British Open slappede han af, tog det som - og fik - en oplevelse for livet. Han havde ikke de store problemer med at spille op til sit ypperste.

Det var svært at leve op til de store forventninger i starten

Som professionel, inviteret af store sponsorer blev det straks noget helt andet. Rose følte nu, det var deres og hele verdens - i hvert fald ikke kun egne forventninger - han nu skulle leve op til. Han magtede det heller ikke de første år. Rose var og er stadig en nydelig ung fyr, altid smilende, enhver svigermors drøm. Men erfaring og rutine havde han ikke. Hvor skulle han i øvrigt have den fra? Den manglende succes de første mange turneringer kan tilskrives dette faktum, samt han ikke formåede at lægge en spilleplan. Helt galt gik det, når han kom ud i noget, der afveg fra den spilleplan han troede han havde. Så blev han usikker, vaklende og resultatet kunne tydeligt ses på scorekortet.

Golf Online fulgte eksempelvis Rose på nærmeste hold i Heidelberg, maj 1999 under Deutche Bank Open. Ikke kun fordi vi skulle se "fænomenet", men det magede sig sådan, at Rose skulle gå i bold med Søren Hansen de 2 første runder med Gary Evans på holdet også. Her gik Rose 74 og 81. Da Tiger Woods vandt turneringen, havde Rose siddet hjemme i England i 2 dage. Golfverdenen trak stadig skævt på smilebåndet af den unge mand. Søren Hansen bekræftede efter runderne, hvad vores eget og den øvrige verdens indtryk var:
Rose er en smadderhyggelig fyr, men han virker alt for ung til det game. For genert, for ydmyg, manglende gennemslagskraft og selvtillid. Alt sammen væsentlige faktorer, der ikke betød noget i Rose´s beskyttede amatørtilværelse, men presset - som nævnt, ikke mindst fra omgivelserne - kunne han slet ikke magte. Han var allerede dengang en fantastisk golfspiller. Han slog langt, han kunne det korte spil, han læste greens hurtigt og nøjagtigt, i det hele taget et naturtalent udover det normale uden egentlige svagheder. Når det alligevel ikke går op i en højere enhed, viser det mere end noget andet hvor stor en faktor det mentale er i golf og sport i det hele taget.

Man må imponeres over Rose´s stadige tro på den professionelle tilværelse og hans stadig ægte - om end lidt kejtede smil - efter alle de skuffelser. Naturligvis var der aldrig tale om økonomisk overlevelse. Efter en sådan præstation i British Open, vil enhver ung mand et godt stykke tid efter selv kunne bestemme prisen samt vælge og vrage mellem invitationerne. Pengene er i et sådant tilfælde større i alt andet end på selve resultaterne.

Det går ikke længere ned af bakke for Justin Rose

Som de fleste vil vide, har historien taget en voldsom drejning i denne sæson. Rose lagde ud som Runner up til Scott i Alfred Dunhill. Nummer 2 udelt igen i South African Open efter McNulty. Begge gange et slag efter vinderen, begge gange kunne Rose med lidt mere erfaring og koldblodighed have vundet. Delt 23 i Heineken Classic. I skrivende stund delt 14 i Greg Norman Holden inden finalen - efter en flot, flot 3. runde i 66 slag. I ingen af de 4 nævnte turneringer, har han på noget tidspunkt været over par, men er totalt efter de 15 spillede runder 39 slag under par!

Uanset resultatet i denne uge vil han mandag givet stadig være i top-10 både på OM og Ryder Cup listen.

Justin Rose, Ryder Cup spiller 2001!! Hvor mange af Jer derude havde turde tage et væddemål på det visitkort for et år siden? Nej vel, jeg turde heller ikke. Han er ikke sikker mand på holdet endnu, men det bliver han! Han har stadig sin første professionelle sejr til gode, den må komme allerede i denne sæson.

Lad os slutte denne del af en garanteret kommende og meget lang karrierefortælling på Fyn. Her er man udover udtrykket "Natten er vor egen" og stifterne af Golf Online også kendt for andet, blandt andet forfatteren H. C. Andersen.

"Den grimme ælling" kunne udover om forfatteren selv netop være historien om Justin Rose.

Justin Rose kan i øvrigt besøges på www.justinrose.co.uk

Mogens Nielsen
10. februar 2001