Déeesse Swiss Open
Golf Club Lausanne, Schweiz
12. - 15. juni
Referat:Lorenzi vandt i play off
Det så længe ud som om Marie-Laure de Lorenzi havde alt under kontrol, hun lavede fem birdies på de første tretten huller, men pludselig faldt kæden af og Trish Johnson halede hurtigt ind på Lorenzi.
På 18 hul, et 460 m. par fem hul, lavede Johnson birdie og Lorenzi bogey. Så var de lige, og skulle spille 18. hul igen. Lorenzi kunne havde åbenbart glemt sin bogey og det var stor klasse at gå ud og lave birdie denne gang, det kunne Trish Johnson ikke matche, og dermed fik den 36årige franskmand sin 19. sejr på Europaturen.
For danskerne blev det en blandet turnering, Karina Ørum var befriet for det pres der havde været på hende i Vejle i sidste uge, og fik med 1 under par samlet en flot syvendeplads, og cirka 30000,-kr.
Lotte Greve blev delt 58er, efter lige at have klaret cuttet på 149 slag, fem over par.
Iben Tinning måtte nøjes med to runder i 75, og altså lige en dårligere end cuttet.
Der var også blevet plads til Caroline Rasmussen, men med runder i 80 og 77 røg hun også ud efter to runder. I øvrigt med samme score som Nadene Gole, der vandt Skins Game i Vejle i sidste uge.
Svenske Maria Hjort som gik en superrunde i finalen i Vejle, faldt også for cutgrænsen med scores på 72 og 80.
Scores fra GolfWebForomtale:
Stærkt felt
Laura Davies har taget fri efter sidste uges sejr i Vejle, men til gengæld er der kommet fire Solheim Cup spillere "hjem" fra USA
Trish Johnson, Alison Nicholas, Dale Reid og Joanne Morley, vil sammen med Marie-Laure de Lorenzi udgøre en stærk kvintet fra sidste års Solheim team, og som man kunne se på Laura Davies i sidste uge, har de spillere der allerede har haft sæson i et par måneder på den amerikanske tur, et forspring til de europæiske spillere, der først skal i gang med den fjerde turnering i år.
Det er andet år i træk at man spiller Swiss Open, og forsvarende mester er svenske Sophie Gustavson.
Præmiesummen er som i Vejle 90000£
De tre danske esser Iben Tinning, Lotte Greve og Karina Ørum, er klar til at forsvare de danske farver på en bane der er mere snæver og kort end Vejle's, og hvor driveren ikke kommer op på ret mange huller.
GolfWeb's indexside til turneringen.
Tilbage
Copyright © 1997, Golf Online Danmark, All rights reserved.