4. runde
Chrysler OpenDato: 23. - 26. juli 1998 Sted: Sjögärde Golfklubb, Frillesås, Sverige Par: 36-37 - 73 Længde: 5710 m. Præmiesum:
125.000 £1. præmie:
18.750 £2. præmie:
12.687 £Vinder 97: Ny turnering Runner up: - Banerekord: 1. runde: Carin Koch, 69, (-4) 2. runde: Laura Davies, 72-71, (-3) 3. runde: Laura Davies, 72-71-71, (-5) 4. runde: Laura Davies, 72-71-71-70, (-8) Laura Davies vandt
Laura Davies kunne notere sin første sejr i Sverige, og sin første sejr i 10 måneder.
Den tidligere verdensetter gik igen i dagens bedste score da hun var rundt i 70 slag, 3 under par. Dermed sluttede hun 8 under par, hele 6 slag bedre end forfølgerne.
Trish Johnson og Raquel Carriedo delte andenpladsen, 2 under par, mens den lokale helt Pernilla Sterner måtte nøjes med 5. pladsen efter en skuffende sidste runde i 76 slag.
Iben Tinning gik sin dårligste runde hidtil i turneringen, da hun måtte notere en 77er. Iben blev delt nr 17.Scores fra GolfWeb
3. rundeLaura Davies topper
Laura Davies præsterede endnu en runde i 71 slag, og da det atter var en dag med regn og blæst, matchede det faktisk dagens bedste runder.
Dermed er Laura Davies på 5 under par inden sidste runde.
De svenske tilskuere sætter deres lid til Pernilla Sterner, der ligeledes var rundt i 71, og er to slag efter Laura Davies inden de sidste 18 huller.
Spaniens Raquel Carriedo er overraskende på tredjepladsen, 2 under par samlet.
Iben Tinning var 3 over i dag, 76 slag brugte hun, men hun er stadig på en delt 12. plads, 4 over par sammenlagt.Scores fra GolfWeb
2. rundeMøgvejr
Laura Davies var rundt inden vejret gik fra dårligt til forfærdeligt. Englænderens runde skulle senere vise sig at blive den eneste runde under par på en dag hvor feltet stred som i en bedre British Open.
To under par, og samlet 3 under er resultatet for Davies inden de to finalerunder.
Karen Lunn og Carin Coch er på -2.
Kun Iben Tinning er med af danskerne når weekendens runder skal spilles, Iben gik en god runde på 74, en over par, og det er også hendes samlede resultat. det giver en delt 9. plads.
lotte Greve og Karina Ørum måtte forlade feltet efter en skuffende indsats. Lotte i +9 og Karina i +16.Scores fra GolfWeb
1. rundePuha Karina!
Den næsten lokale Carin Koch, satte gang i publikum med en runde i 69 slag, 4 under par.
Det eneste der kiksede for den gravide svensker, var da hendes caddie (hendes mand) måtte opgive med ondt i maven efter ni huller. Men hendes svoger overtog slæbet og Carin Koch fører med et enkelt slag til Joanne Miles.
Otte piger deler tredjepladsen i 71 slag.
Laura Davies der altid er god for et kuriøst indslag, sluttede 1 under par efter en runde hvor der både var bogeys og dobbelbogeys, men hvor hun sendte sit drive direkte på green på 18. hul (270 m). Efter at havde sagt undskyld til den trebold der stadig stod og puttede, holede den store englænder sit 6 meters put til en eagle.
Iben Tinning var rundt i par, og er delt 17.
Lotte Greve er i +4, og Karina Ørum der er helt ude af trit for tiden, måtte notere en 80er.Scores fra GolfWeb
OptaktStærk turnering
Endnu en ny turnering på den Europæiske Tour, ser dagens lys her i weekenden når Chrysler Open løber af stabelen i Sverige.
Det er ikke bare en stor turnering præmiemæssigt, men arrangørerne har også fået samlet et stærkt felt.
De to svenske stjerner Helen Alfredson og Catrin Nilsmark er "hentet" hjem fra USA, og sammen med 21 andre svenske spillere vil de forsøge at holde andre internationale stjerner, som Laura Davies og Alison Nicholas m. flere fra fadet.
Med det stadig tynde program der er på Touren i år, skærpes kampen om pladserne på Solheim Cup holdet, og den svenske kaptajn Pia Nilsson kan jo tage spillerne i øjesyn her i sit hjemland.
De tre danske esser, Karina Ørum, Lotte Greve og Iben Tinning er også tilmeldt, og ialt deltager der 126 spillere.GolfWeb's indexside til turneringen.
Tilbage
Copyright © 1997, Golf Online Danmark, All rights reserved.