McDonalds WPGA Championship of Europe
Dato: 6. - 9. august 1998
Sted: The Gleneagles Hotel, Kings Course, Perthshire, Skotland
Par: 37-35-72 Længde: 5492 m.
Præmiesum:
300.000 £
1. præmie:
45.000 £
2. præmie:
- £
Vinder 97: Helen Alfredson
Runner up: Charlotta Sörenstam og Kathryn Marshall
Banerekord: 65, Helen Alfredson, 1997
Golf Online's Referat fra 1997
1. runde: 6 piger (Iben Tinning), 71, (-1)
2. runde: Helen Alfredson og Catrionia Matthew, 140, (-4)
3. runde: Catrionia Matthew, 71-69-67, (-9)
4. runde: Catrionia Matthew, 71-69-67-69, (-12)
4. runde

Lykkelig skilsmisse

Efter to års samarbejde, hvor Catrionia Matthew's mand caddiede for hende, besluttede parret her til weekenden at holde op med den del af deres forhold. Det var åbenbart den rigtige beslutning de traf, ihvertfald vandt Catrionia Matthew sin anden sejr som proffessionel, og blev den første skotte der vandt McDonalds WPGA Championship of Europe i hjemlandet.
Den nye caddie Andy Dearden har også haft et par gode uger, i sidste uge bar han baggen for Lora Fairclough da hun vandt German Open, og i denne uge havde han sat 10£ hos bookmakerne til 50-1 på sin nye arbejdsgiver.
Catrionia Matthew endte som en suveræn vinder. Med 12 under par, var hun 5 slag bedre end de to verdensstjerner, Laura Davies og den detroniserede 97 champion Helen Alfredson.
Iben Tinning blev bedst placerede dansker, 11 over par efter en sidste runde i 74 slag.
Karina Ørum sluttede 15 over par efter en runde i 78 slag.
Lotte Greve gik 79 i fjerde runde, og var 19 over par.

scores fra GolfWeb



3. runde

Sommer?

Efter en første runde med storm, en anden runde med regn, blev det endelig solskinsvejr i Skotland.
Catrionia Matthew fik vist at hun amgter alle vejrtyper i denne uge.
En runde i 67 slag, sendte hende alene på førstepladsen, 9 under par.
Laurea Davies er to slag efter på andenpladsen, mens Helen Alfredson er yderligere et slag efter.
De danske spillere har åbenbart tabt pusten, både Iben Tinning og Karina Ørum er 9 over par, efter runde i henholdsvis 77 og 76.
Lotte Greve er andensidst efter en tredjerunde i 78.

scores fra GolfWeb



2. runde

Spredning

Der er stadig kun 6 spillere under par, men nu er det mere spredt end det var efter første runde.
Desværre er Iben Tinning ikke længere blandt dem der er under par. En dårlig runde i 77 slag, sendte hende ned til en delt 36. plads, 4 slag over par.
I stedet er det sidste års vinder Helen Alfredson og Catrionia Matthew der deler førstepladsen, i 4 under par.
Laura Davies og Marie-Laure de Lorenzi er et slag efter på andenpladsen.
Maria Hjorth der fik sit gennembrud med 2. pladsen i sidste års Danish Open i Vejle, og nu spiller fast på den amerikanske LPGA Tour, er alene på 3. pladsen, 2 under par.
Karina Ørum kunne heller ikke holde sin topplacering, en runde i 76 slag sendte hende ned på en placering som nr. 42 delt, 5 slag over par.
Lotte Greve gik sin anden runde i 75, nøjagtig som i første runde, og hun er nr. 49, 6 slag over par, men med i finalen efter en cutgrænse på +7.

scores fra GolfWeb



1. runde

Superstart af Iben Tinning

På en kold, blæsende og regnfuld dag, lykkedes det kun 6 spillere at bryde par. Iben Tinning var en af de seks, og bekræftede den gode form hun har vist på det seneste. Iben Tinning gik bagni i 31 slag, 4 under par.
De øvrige 5 spillere under par, er Marie Laure de Lorenzi, Catriona Matthew, Thrish Johnson. Pernilla Sterner og Stefanie Croce.
Karina Ørum kom også godt fra start, +1 og en delt 13. plads. Det lover godt for de danske spillere i denne uge.

scores fra GolfWeb



Optakt

Iben Tinning i storform

Det bliver spændende at se om Iben Tinning's fine placering fra sidste uge, kan følges op i denne weekend, hvor der er 3 gange så meget i præmieposen. En god turnering her kan sikre kortet til næste års tour.

GolfWeb's indexside til turneringen.

Tilbage

Copyright © 1998, Golf Online Danmark, All rights reserved.