Flimmer Open 2000
Dato: 20. oktober 2000 Bane: Vestfyns Golfklub Par: 36 + 35 = 71 Længde: 5.629 m Vinder 00, A-række: Jan Danica, 72 netto Vinder 00, B-række: Knud Erik Paagh, 71 netto Flimmer Open 2000
Referat:Knud Erik Paagh og Jan Danica blev årets mestre
Knud Erik Paagh fra Vestfyns Golfklub havde alt under kontrol indtil 10. hul hvor han måtte notere en 12'er - Knud Erik fik dog hurtigt ro på spillet igen og fra handicap 24 spillede han i 71 slag netto. Knud Eriks score svarede til 40 stableford point, så til mange konkurrenters tilfredshed får handicappet et tryk nedaf.
I A-rækken var der lodtrækning om førstepladsen blandt tre spillere og her løb Jan Danica med pokalen.
Sjovt nok har der i turneringens 12-årige historie aldrig været gengangere blandt vinderene.Flimmer Open er kendetegnet ved at alle deltagerne får præmie og inden middagen i klubhuset havde deltagerne haft en fin golfoplevelse på en god, men også svær bane, der nogle steder var plaget af meget vand. Vejret var perfekt til lave scores - overskyet og ingen vind, men mange spillere fik en sportslig nedtur med scores lige omkring de 100 slag.
Foruden de 112 præmier, blev der også uddelt hele 36 falsker whisky til de spillere som var nærmest flaget på hvert enkelt hul i hver række, og bruttovinderne i hver række fik også en flaske med hjem, det blev i A-rækken Valter Christensen med 77 slag og i B-rækken Ole Bøhrk med 95 slag.
Resultat A-række | Resultat B-rækken | Vindere af "Nærmest hullet"
Foromtale:Deltagerlisten til Flimmer Open 2000 er nu lagt ind på denne side. Burde du være på listen - og ikke er det! - så ring til Flemming (6616 3363) eller send en mail til Jakob.
Sidste frist for afbud uden betaling af matchfee er 17. oktober kl. 17.00. Startlisten vil være klar den 18. oktober på disse sider, samt i klubhuset.
Med udsigt til en vejrmæssigt tør uge tegner alt til at der igen i år vil blive hård kamp om titlen.
Igen i år er der whisky på ALLE huller i begge rækker! Se listen over hulsponsorer her! Og som altid er der udlovet en VOLVO for Hole in One (til låns i en uge!). Det er for øvrigt 10. gang at Obelitz A/S i Aarup er officiel bilsponsor ved Flimmer Open.
For de deltagere som kommer udefra og ikke kender banen, kan vi henvise til banguiden på klubsiden (scorekortet) eller klik her for at se hul 1 og derfra kan du så vælge de efterfølgende huller.
Startliste 2000 fra onsdag den 19. oktober!
Referat af sidste års Flimmer Open
Copyright © 2000, Golf Online Danmark, All rights reserved.