Onsdagssneglen Debat Klubber Matcher Tournyt Rejser Udstyr

Kasakhstan Open 08. september 2010 kl. 10:08

Ingen tør vælge Kasakhstan fra

Af Svend Novrup Tip en ven

Edoardo Molinari vandt i Almaty sidste år.
Der er lidt eventyr over at skulle til Kasakhstans hovedstad Almaty for at spille Kasakhstan Open, og det er også lidt af et eventyr at klare sig godt der, for præmiesummen på 400.000€ er sæsonens næststørste og overgår bl.a. Challenge Tourens finale. Derfor er der heller ingen, som er i kapløbet til at slutte i toppen af Order of Merit, der tør blive væk, og samtlige i top-20, der ved sæsonens afslutning får kort til ET, er på plads.

Blandt dem naturligvis Thorbjørn Olesen, der aktuelt ligger nr. 4 efter Oscar Florén, Robert Dinwiddie og Floris de Vries. De øvrige danskere er Anders Schmidt Hansen, Mads Vibe-Hastrup og Lasse Jensen, og samtlige fortsætter formentlig efter turneringen til Russian Challenge Cup i næste uge.

Banen på Zhailjau Golf Resort er designet af Arnold Palmer og falder i to dele, en åben og en skovdel. Sidste år vandtes turneringen af Edoardo Molinari - og se, hvor han er nu. Italieneren roste i øvrigt banen som den bedste, han spillede i hele sæsonen, og gjorde bl.a. opmærksom på, at den havde tyk rough 'de rigtige steder' - formentlig dem, han selv holdt sig langt fra.



Opret et debatindlæg om historien









Fotos: