Onsdagssneglen Debat Klubber Matcher Tournyt Rejser Udstyr

Green Eagle Classic 31. juli 2010 kl. 16:08

Svensk triumf på Ecco Tour

Af Morten Sandorff Tip en ven

Trods gode udgangspositioner lykkedes det ikke få hevet en dansk sejr hjem i Green Eagle Classic, der afvikles i samarbejde mellem Ecco Tour og EPD Tour.

Det blev svenske Gustav Adell der trak sig sejrrigt ud af mødet med de 7.208 meter, der giver Green Eagle Nord titlen som Europas længste golfbane. Adell var en slag over par i den afgørende runde, og han kunne glæde sig over at ingen af de andre topkandidater fik spillet til at fungere for alvor. Landsmanden Marcus Palm startede i front men brugte 79 slag, og danske Rasmus Hjelm, der startede side om side med Adell, måtte notere 76 slag. De endte på en delt tredjeplads med Kasper Linnet Jørgensen, mens Benjamin Miarka tog andenpladsen. Fra et dansk synspunkt er de to tredjepladser et fornemt resultat af turen til Tyskland, og der var flere opmuntringer, da de to bedste scorekort i finalen også var danske.

Det var Thomas Nørret med 70 slag og Lasse Jensen med 71 slag, og de tog begge tigerspring frem til en delt niendeplads, efter at være startet helt tilbage i det 50 mand store finalefelt.

Der var også dog danskere, der mærkede den lange banes udfordringer på ganske kontant vis. Morten Hedegaard, Jesper Lerchedahl og Nicolai Kokholm brugte henholdsvis 82, 83 og 84 slag. De to sidstnævnte faldt effektivt gennem feltet, og sluttede på en delt sidsteplads, undtaget Max Kramer, der trak sig før sidste runde.




Opret et debatindlæg om historien









Fotos: