Onsdagssneglen Debat Klubber Matcher Tournyt Rejser Udstyr

Telefonica Open de Madrid 28. oktober 2002

Steen Tinning vinder i Madrid

Steen Tinning med pokalen efter sejren
Så tilsmilede lykken igen dansk golf og i Madrid sikrede Steen Tinning den fjerde danske sejr på Europatouren i år. Med en til tider nervøs sidste runde i 67 slag kæmpede Steen Tinning sig til karrierens anden sejr på Europatouren.
Steen Tinning fyldte fyrre år i begyndelsen af denne måned og er langtfra fyrre, fed og færdig. Tværtimod har Steen efter flere uheld og skadespauser gennem den 17-årige professionelle karriere formået at spille sig tilbage til toppen af Europæisk golf - et forbillede for alle som til daglig kæmper deres egen kamp for at nå videre med deres golf.

Netop rutinen var i sidste runde afgørende for Steens succes. Padraig Harrington som også er en erfaren herre, belv mere og mere frustreret over at puttene ikke gik i og den velspillende Adam Scott fik de endelige knæk på 17. hul hvor Steen holdede fra ca. otte meter for birdie og Scott missede sit par-putt fra under én meter!
Par var nok på sidste hul og det benyttede Steen sig af.

Med sejren rykkede Steen op på 41. pladsen på Volvo Order of Merit og er nu samtidig sikker på deltagelse i årets finaleturnering - Volvo Masters på Valderrama.

Et stort tillykke til Steen Tinning!!

Medens Tinning gik sidste runde i 67 slag scorede de tre øvrige danske deltagere hver en 68'er. For Søren Kjeldsen rakte det lige akkurat til en top-10 placering, medens Anders Hansen og Søren Hansen sluttede på henholdsvis 14. og 43. pladsen.

Send din lykønskning til Steen Tinning via Golfonline!


Skrevet af Jakob Kristensen

Resultat I Referat 3. runde | Volvo Order of Merit

Læs også Michael Lermarks fødselsdagsinterview med Steen Tinning



Opret et debatindlæg om historien









Fotos: