|
Ricoh Women's British Open
|
30. juli 2010 kl. 22:53
|
Iben Tinning nr. 24
|
|
Yani Tseng har allerede vundet to majors og fører nu British Open.
|
Iben Tinning klarede sig med en bundsolid runde i par på en vindblæst anden dag af Ricoh Women's British Open på Royal Birkdale meget sikkert videre til finalerunderne. Hun ligger nr. 24 i +1.
Derimod var det farvel til de to andre danske deltagere. Malene Jørgensen kunne beklage, at der ikke var held med putteren på en række birdiechancer på første dag. Anden dag udartede vejret i dagens løb, og selv om hun fightede indædt og bl.a. fik birdie på to af de tre sidste huller, blev dagsscoren +2, og der manglede i +7 to slag i cuttet. Derimod var der langt op for Karen Margrethe Juul, der sluttede som 122 i +13. Selv på den placering havde hun 20 slag til nr. sidst, der lidt overraskende var norske Marianne Skarpnord i +20. En anden negativ overraskelse var sidste års vinder, Catriona Matthew, der med en runde i +9 sluttede i +12 og er væk.
I toppen var Yani Tseng, Taiwan taget en meget sikker føring i -8, fire slag foran Amy Yang, Korea og amerikanerne Cristie Kerr og Brittany Lincicome. I -3 følger Suzann Pettersen, Norge, Juli Inkster, USA og Sun Young Yoo, Korea, mens Katherine Hull, Australien og Jiyai Shin, Korea er blandt spillerne i -2.
Opret et debatindlæg om historien
|
Tip en ven med Golf Online
|
X
|
|
|
|
|