|
AT&T National
|
03. juli 2010 kl. 02:46
|
Woods klarede cuttet
|
|
Justin Rose fører for anden uge i træk efter 36 huller.
|
Tiger Woods er klar igen, når det gælder at drive. Hans drives er lige og lange, men han får ikke bolden i hul, og da han lavede to sene bogeys, måtte han endog score par på sidste hul for at klare cuttet i +3. Det klarede han uden større besvær, men alligevel. Det er ikke den rolle, vi normalt ser Woods i.
For anden uge i træk fører Justin Rose efter 36 huller. Hans runde var kendetegnet af, at han ikke havde parputts på mere end halvanden meter, og at han holede adskillige monsterputts, det længste 9 meter på hul 17. Med en runde i -6 gik han i spidsen i -7, et slag foran Charli Wi, Korea og den unge australier Jason Day, der spillede lige modsat Woods, dvs. han drivede skævt og slog til håbløse lejer omkring green, men så chippede og puttede han formidabelt. En rigtig publikumsspiller.
Fjerdepladsen deles af amerikanerne Jeff Overton og Charley Hoffman i -4. Det var en dårlig svensk runde. Carl Pettersson og Daniel Chopra er nu 17 i -1, samme score som bl.a. Jim Furyk, Lucas Glover og Sean O'Hair. Dustin Johnson, Rickie Fowler, Y. E. Yang, Alex Cejka, Davis Love III og D. J. Trajan var blandt spillerne, der missede cuttet.
Opret et debatindlæg om historien
|
Tip en ven med Golf Online
|
X
|
|
|
|
|