|
The Greenbrier Classic
|
31. juli 2010 kl. 09:50
|
Overton tager fire slags forspring
|
|
Jeff Overton havde en strålende dag og er måske på vej mod sin første PGA-triumf.
|
27-årige Jeff Overton ligger pænt på ranglisterne, er på tale til Ryder Cup, men har endnu ikke vundet i sine fem år på PGA Touren. Måske ændrer det sig i denne uge, hvor han med sin karrieres bedste runde, -7 på Old White Course på White Dulphur Springs, tog spidsen i The Greenbrier Classic. Kun 26 putts brugte han i runden, der fik tv til at forlænge sin sendetid til det øjeblik, hvor hans chance for en 59er forsvandt!
Overton ligger i -14 fire slag foran Boo Weekley, der efter at have kæmpet med en skulderskade er på vej mod den form, der for to år siden gjorde han til en vigtig brik på det amerikanske Ryder Cup-hold. Adspurgt siger han, at han ikke synes, man skal udtage ham til holdet, når han har spillet så dårligt, men - skulle Corey vælge mig, så spiller jeg naturligvis! Erik Compton havde været igennem så mange interviews om sin tilstand, at det var lidt af et mirakel, at han holdt sammen på spillet og gik i -2, så han deler tredjepladsen med Jimmy Walker i -9. Femtepladsen i -8 deles af Aaron Baddeley, Briny Baird, Chris Stroud og Charles Howell III, mens Richard S. Johnson, Jim Furyk og Ben Crane er i -7.
Forholdene var fuldstændig perfekte, og da det ventes at fortsætte, er selv sikre føringer ikke til at stole på.
Stakkels James Nitties, der første dag skød 76 (+6) og derefter 63 (-7), dagens næstbedste runde, men manglede et slag i at få weekenden med. Det må være bittert.
Carl Pettersson var derimod tæt nok på cuttet til at profitere af sin runde i -6. Han rykkede 71 pladser op og ligger 27 sammen med bl.a. Sergio Garcia. Kan Big Dog mon lave en ny 'canadier'?
Elskere af John Daly kan notere, at han klarede cuttet som nr. 59 i -3.
Opret et debatindlæg om historien
|
Tip en ven med Golf Online
|
X
|
|
|
|
|