Golf Tv Debat Klubber Matcher Tournyt Anmeldelser Udstyr

Valero Texas Open 19. april 2012 kl. 00:09

Vejen fri for Colt Knost

Af Ken Nyborg Tip en ven

Valero Texas Open på TPC San Antonio
Der er ikke mange spillere fra toppen af diverse ranglister til start i denne uges turnering på PGA Tour, Valero Texas Open. Ingen fra verdensranglistens top 10 og kun een fra toppen af Fed Ex Cup listen, nemlig Johnson Wagner.

Colt Knost, der i sidste uge blev runner up efter Carl Pettersson, kunne måske være et bud i denne uge, ligesom sidste års vinder Brendan Steele naturligt også blander sig i favoritfeltet.

Flere eksperter peger på endnu en svensk sejr, nemlig i skikkelse af Fredrik Jacobson, ligesom Charley Hoffman også er et af de varme navne i denne uge. Matt Kuchar og K.J. Choi er også gode spillere, som snart kan være parate til en sejr igen.

Turneringen spilles på TPC San Antonio i Texas, og banen hører til de absolut sværeste på PGA Tour. Pete Dye og Greg Norman er designerne, i øvrigt med hjælp fra Sergio Carcia. Banen er pænt lang - 7522 yards, og selv om der kun er tre vandhazarder, kan rigtigt meget sand gøre tingene besværlige for spillerne. Sidste år spillede banen mere end halvandet slag over par, og det er jo meget i det selskab!

Valero Texas Open har været spillet siden 1941, men det er kun tredje gang, at der spilles på TPC San Antonio. Tidligere har andre baner i området lagt græs til, bl.a. LaCantera og Oak Hills.



Opret et debatindlæg om historien









Fotos: