|
Puerto Rico Open
|
20. marts 2008 kl. 23:33
|
Bo van Pelts drøm om sejr
|
|
Bo van Pelt er nået til hul 10 og ser nærmest lidt forbløffet ud over, hvad der foregår.
|
Bo van Pelt fra Oklahoma har aldrig været bedre placeret end nr. 3 på PGA Touren, men på Puerto Rico drømmer han nu om at gå til tops efter at have præsteret en drømmerunde på åbningsdagen. Han fører i -8 efter ni birdies og en tidlig bogey, to slag foran Ted Purdy og Kyle Thompson. I -5 følger Jerry Kelly, Jeff Overton, Briny Baird, Nicholas Thompson og den eneste ikke-amerikaner i toppen, Brenden Pappas fra Sydafrika.
Mathias Grönberg er nr. 26 i -2, mens Richard S. Johnson og Gabriel Hjertstedt begge ligger som nr. 57 i par på cutgrænsen.
En af favoritterne, Alex Cejka, fik en katastrofestart i +5, der var hans resultat for de første ni huller, mens de sidste ni gik i par. Et interessant navn som nr. 26 i -2 er Diego Vanegas fra Colombia, som måske kan være et varsel om, at Camilo Villegas en dag ikke behøver at være eneste colombianer i eliten.
Pænt felt på Puerto Rico
Opret et debatindlæg om historien
|
Tip en ven med Golf Online
|
X
|
|
|
|
|