Søndag den 30. september mødes hele den danske golfverden til årets dyst på den fremragende Robert Trent Jones Jr. Course på Skjoldenæsholm Golf Center.
Turneringen er overtegnet! Du kan komme på venteliste ved at udfylde tilmeldingsformularen. Udfyld også hvis du vil forhåndsinviteres til GolfOnlines næste store match.
Her må ivrige debattører og estimerede skribenter lægge pennen og lade køllerne tale. Alle får lejlighed til at lade den store, men måske erfarne driver fra købs- & salg siderne prøve kræfter med Danmarks bedste bane på hele 6.094 m. fra gul tee og 5.191 m. fra rød tee.
Turneringen afvikles i 2 rækker, hvor der spilles netto slagspil i A-rækken og stableford i B-rækken. Der spilles med gunstart.
Der kan maximalt deltage 128 spillere. I tilfælde af overtegning vil der være mulighed for at komme på en venteliste.
PROGRAM
kl. 08.00
Registrering og morgenmad
kl. 09.30
Transport til hullerne
kl. 10.00
GUNSTART
kl. ca. 14.30
Frokost
kl. ca. 15.00
Præmieoverrækkelse
Masser af præmier
GolfOnline Open er kendt for et bugnende præmiebord. Men det er æren og håneretten der er det mest attraktive ved at vinde turneringen.
Formålet
Formålet med GolfOnline Open er at styrke kulturen omkring GolfOnline.dk, og give læsere, debattører, skribenter og elitespillere mulighed for at møde hinanden ansigt til ansigt.
Pris
Prisen for deltagelse i dette herlige arrangement er kun 595 kr., hvilket dækker morgenbuffet, match, greenfee og frokost (excl. drikkevarer). Vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på at det er hele 155 kr. billigere end hvad bare en greenfee normalt koster på en søndag.
På grund af aftalen med centeret, gives den ingen afslag i matchfee for hverken medlemmer af Skjoldenæsholm Golf Center, andre Golfin klubber eller deltagere som har greenfee-billetter fra hoteller m.m. (heller ikke DGU fritspils-kort).